Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Biludlejning Nice - billig lejebil hos Hertz, Europcar Budget, Enterprise og Avis på Den Franske Riviera

Byen Nice er hovedstad på Den Franske Riviera - Côte d'Azur.

Nice er blandt de absolut mest populære turistdestinationer i Frankrig næstefter hovedstaden Paris.

Fra Nice-området er der behagelig kort afstand til de ikoniske områder Cannes, Saint Tropez, Antibes, Monaco og den hyggelige by Menton tæt på den Italienske grænse.

Herunder tips om biludlejning i Sydfrankrig - både muligt fra Lufthavnen og fra bymidten I den gamle bydel kendt lokalt som Le Vieux Nice.

Renault Clio leje Frankrig

Billig biludlejning Nice - Renault Clio med plads til op til 5 personer.

Let at leje bil - også i centrum
Hovedparten af biludlejningsselskaberne findes i lufthavnen for enden af den kendte ‘strandvej i Nice’ ved navn Promenade des Anglais, som strækker sig fra den gamle by i Nice helt ud til lufthavnen i sydvestlig retning.

Se aktuelle priser på billeje i Nice Lufthavn

I det centrale Nice, som i sig selv er en storby med 350.000 indbyggere, er en GPS til stor hjælp ved kørsel i de smalle gader, hvis man har valgt at bo i bymidten.

I Nice findes nemlig et stort antal ensrettede, smalle gader, og det kan være svært i travl trafik at finde rundt i området omkring Notre Dame basilikaen. Ankommer man hen på aftenen er trafikken ofte stilnet af, og det er lettere at finde frem til sit hotel i Nice.

Se Kort over den gamle by (Old Nice - Vieux Nice). 

Location de Voitures Nice

Frankrig billeje i Nice centrum - se efter 'Location de Voitures'. © Foto: Guide-Billig-Bilelje.dk

I det gamle Nice kan man sagtens udforske lokaliteterne på gåben. Byen byder på et meget stort udbud af etniske restauranter, og byen består af mange vidt forskellige kvarterer. Et stort antal nationaliteter har fundet til Frankrig og også hertil: herunder naturligvis store befolkningsgrupper fra Frankrigs tidligere kolonier i Afrika.

Parkering er relativ let at finde, men det er ikke gratis at parkere. Forvent at betale mellem 6 og 16 euro per nat i parkeringsafgift, og det er bedst at vælge aflåst parkering - samt næsten nødvendigt, da ledige parkeringspladser på gaden er svære at finde.

Hotellerne ligger som perler på en snor - både i den gamle bydel (der ofte er lidt billigere) og ikke mindst på Promenade des Anglais.

Én af de smukke gamle bygninger er hovedbanegården ved navn Gare de Nice-Ville tæt på gågaden.

Gare de Nice-Ville

Gare de Nice-Ville - billeje i centrum © Foto: guide-billig-billeje.dk

Hvis der skal bookes lejebil i centrum er jernbanestationen på Avenue Thiers (Gare de Nice-Ville) tæt på hoved-shopping gaden i Nice (delvis lukket for trafik) det mest oplagte sted at afhente bilen. Shoppinggaden hedder Avenue Jean Medecin og kan krydses med privatbil.

Find tilbud på billig lejebil på Nice jernbanestation (Gare de Nice)

Udlejningskontoret på banegården ligger i den højre fløj af jernbanebygningen (til venstre set udefra, når man står foran hovedindgangen). Bilerne til leje fra Sixt, Europcar, Avis og Hertz finder man i garagen under det nærliggende Ibis Hotel Gare Thiers.

Det er muligt at tilbagelevere udlejningsbil i centrum uden for åbningstid med drop af nøgle i dertil indrettet nøgleboks på jernbanestationen.

Aflever lejebil uden for åbningstid

Nøgleboks til sen aflevering uden for åbningstid på den centrale togstation - Gare de Nice-Ville  © Foto: Guide-billig-billeje.dk.

Generelt set er priserne på billeje i Frankrig meget rimelige.

Som på de fleste franske destinationer er hovedparten af lejebiler i Frankrig af lokal fransk produktion (franske bilmærker). Man får således meget ofte udleveret en Renault, Citroen eller Peugeot i de billigere bilklasser. Der findes dog også biler til leje i Frankrig af mærkerne Volkswagen, Opel og Ford, og af og til kan man vælge ved skranken. Billigste billeje er dog meget ofte en lille Peugeot eller Citroen.

Renault Scenic

Renault Scenic rent-a-car på Promenade des Anglais. © Foto: Guide-billig-billeje.dk

Hvis man booker dyrere udlejningsbiler i Frankrig, er chancen for at få en Audi eller en BMW stor både i Nice Lufthavn og ved billeje i centrum.

Relateret artikel:

Gode råd om biludlejning fra Nice Lufthavn


Biludlejning Nice - billig lejebil hos Hertz, Europcar Budget, Enterprise og Avis på Den Franske Riviera
Artikel: Biludlejning Nice - billig lejebil hos Hertz, Europcar Budget, Enterprise og Avis på Den Franske Riviera
Artikel senest revideret: søndag, februar 05 2017
Emner: , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar