Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Frankrig indfører forbud mod headset, øretelefoner, hovedtelefon, in-ear headset og earpiece - bøde på €135

De franske myndigheder har per juni 2015 indført forbud mod alle former for headset til brug for chauffører ved kørsel i bil i Frankrig.

Forbud mod øretelefoner og bluetooth headset og andre former for head-set i Frankrig er kommet i stand på grund af bekymring over den tiltagende uopmærksomhed i trafikken og gælder også motorcykler.

Man kan idømmes en bøde på €135 (1000 kroner) i Frankrig hvis forbuddet overtrædes. Hertil kommer 3 klip i kørekortet.

Det er således forbudt i Frankrig som fører af bil eller motorcykel at modtage handsfree telefon-opkald via headset eller earpiece, og man vil heller ikke lovligt kunne høre musik eller podcasts i sine hovedtelefoner.

Sandsynligvis falder brug af separat mikrofon monteret på mobiltelefon også ind under det nye forbud.

Undtagelser fra forbud mod head-set i Frankrig
Alle former for samtale og musik, der foregår over bilens indbyggede systemer (højtalere) uden headset eller hovedtelefon er dog fortsat tilladt.

For motorcykler gælder en undtagelse fra det franske forbud om head-set-teknik, hvis den er indbygget i styrthjelmen. Hvis høretelefonerne med andre ord er en del af en styrthjem, er de lovlige at anvende for førere af motorcykler og scootere.

Ambulancer, politi, brandvæsen og andet redningspersonel kan også fortsat anvende headset til udførelse af deres job.

For chauffører med svag eller nedsat hørelse (med lægeerklæring) er brug af head-set eller lignende også stadig tilladt ved kørsel i Frankrig.

Strammere regler ved brug af mobiltelefon under kørsel i Frankrig
Den nye lov i Frankrig om brug af headset er et udtryk for at myndighederne også vil sætte hårdere ind mod ulovlig brug af mobiltelefon under kørsel.

Al mobil tale som chauffør er forbudt med relativ høje bøder og kørekort-klip med mindre det foregår over bilens indbyggede (eller eftermonterede) hands-free system.

Hvorfor netop handsfree tale over bilens indbyggede system stadig er tilladt er lidt af en gåde, idet al mobil tale formodes at distrahere chaufføren under kørsel. Det formodes dog at man vil kunne komme i konflikt med tilladt tale med medpassagerer i bilen, hvis handsfree tale også forbydes.

Den nye franske lovgivning kommer i forlængelse af stadig strammere regler i trafikken. Man indførte i Frankrig obligatoriske regler om at medbringe alkotestere i bilen i år 2012. Samme regel blev dog i år 2013 modificeret, således at man ikke længere kan få bøde for ikke at medbringe alkotester i Frankrig.

Se artikel om alkotestere ved kørsel i Frankrig.

Sammenlign priser fra franske biludlejningsselskaber:

Find billige udlejningsbiler i Frankrig


Frankrig indfører forbud mod headset, øretelefoner, hovedtelefon, in-ear headset og earpiece - bøde på €135
Artikel: Frankrig indfører forbud mod headset, øretelefoner, hovedtelefon, in-ear headset og earpiece - bøde på €135
Artikel senest revideret: fredag, juli 10 2015
Emner: , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar