Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Sammenligning af billeje-tilbud skal være mere gennemskueligt

Online søgemaskiner for billeje-priser er ét af de mest anvendte værktøjer til at finde et godt lejetilbud - og ofte den billigste lejebil på markedet på den pågældende destination.

Ved at samle tilbud fra de store udbydere og også fra mange mindre lokale biludlejningsselskaber, ender priserne ofte med at blive lavere og dermed mere konkurrencedygtige, end hvis man går direkte til leverandøren.

Ford Mustang Rental Advice

In a competitive market, low price is king © Foto: Guide-Billig-Billeje.dk

Når man har fundet det bedste og ofte billigste tilbud online, er booking en formalitet. Reservation af lejebil kan foretages fra laptop, arbejdscomputer eller smartphone.

De mest populære søgemaskiner er Cartrawler, Ebiludlejning (også kendt under navnet RentalCars) og Auto Europe. Efterhånden har lavprisflyselskaber også taget tjenesten til sig, men pas på! - Ryanair billeje priserne (på Ryanairs hjemmeside) er ofte højere end hos andre udbydere.

Problemer med gebyrer - CMA kræver mere gennemsigtighed
I forhold til booking af online-billeje har der i de senere år været til en uheldig tendens til at nogle lokale leverandører af billeje; specielt i Spanien, har indført gebyrer for tjenester, som man normalt ikke betaler gebyr for i Nordeuropa.

Der er eksempler på at kunder har fået en meget lav lejepris hos eksempelvis selskabet Goldcar på blandt andet Mallorca og i Alicante, Spanien. Desværre har nogen kunder oplevet at skulle betale uventede gebyrer i forbindelse med det ‘gode tilbud’, og desuden er tilvalgsforsikringer blevet ‘tvangssolgt’ til kunder i strid med forbrugerrettigheder.

Problemet er basalt set at når kunden står på destinationen med børn og bagage, er kunden et let offer for skruppelløse lokale billeje-selskaber - eller lokale managers på provision af forsikringssalg. Normalt vil Avis, Hertz, Europcar, Sixt og Enterprise ikke risikere dårlig omtale for at beskytte deres brand, men denne omtanke har Goldcar (specielt i Alicante og på Mallorca) og nogen få andre ‘cowboy’-udlejere tilsyneladende ikke i samme grad.

Problemet med snyd har i høj grad centreret sig om turistdestinationer, hvor lokale udlejningsselskaber ‘indfanger’ kunden via en lav pris, og ikke forventer at se kunden igen en anden gang.

Billeje-problemerne omfatter ifølge engelske CMA (Competition And Market Authority) eksempelvis benzinpåfyldningsregler, som konstrueres på kunstfærdig vis af flere billeje-problem-selskaber (eksempelvis Goldcar). CMA anfører desuden at der hos nogen selskaber er konstateret høje gebyrer for ung eller gammel chauffør (og nogen gange meget restriktive alders-klasser), restriktioner på antal gratis km og høje gebyrer for envejsleje.

Hertil kommer et stigende niveau for selvrisiko (excess på engelsk) og dermed risiko for at tabe et stort beløb på en relativ lille skade. Det er også set hos nogen selskaber at der spekuleres i at ‘finde skader på bilen’, når den afleveres.

CMA ønsker transparens i priserne
Som CMA anfører, er det næppe nogen hemmelighed at lav pris ofte inkluderer betingelser, som er knap så fordelagtige. Ryanair lavpris-flybilletter er et godt eksempel herpå.

Mens flybranchen allerede er relativ velreguleret, vil CMA gerne indskærpe over for billeje-branchen via en såkaldt ‘warning’ - at prissammenlignings-tjenester skal oplyse om en ‘transparent drive-away price’. Det har med andre ord været for let for visse selskaber at ‘gemme’ de mest ufordelagtige betingelser for kunden langt nede i lejebetingelserne i listen over konkurrerende pris-tilbud - en liste, der også indeholder pristilbud fra langt mere ærlige konkurrenter som eksempelvis Avis, Hertz, Europcar, Sixt osv.

CMA ønsker med andre ord at gøre op med muligheden for Goldcar og andre at skjule gebyrer indtil kunden ankommer til destinationen og er prisgivet, hvad udlejer mener er de rigtige betingelser.

Følgende områder har specielt CMA’s interesse:

  • gebyr for ung chauffør (young driver charges)
  • benzin-gebyrer, brændstofafregning og brændstofbetingelser generelt (fuel charges)
  • envejs-billeje gebyrer (one way fees)
  • blokering af sikkerhedsdepositum ved skranken (pre-authorisation of deposit amount)
  • selvrisiko og betingelser for selvrisiko (insurance waiver exclusions - excess)
  • advarsler om behov for snekæder (warnings about the need for snow chains)

Billeje-sammenlignings-tjenester som Ebiludlejning, Auto Europe og Cartrawler har en frist indtil januar 2017 til at efterkomme opfordringen fra CMA.

Booking af bil via Cartrawler, Auto Europe, Rental Cars etc.
Når man søger efter billigste billeje-tilbud på én af de kendte store sammenlignings-tjenester er det vigtigt at man på det udvalgte tilbud ser under ‘lejebetingelser’, hvor detaljer omkring bilen fremgår.

Det er her at oplysninger findes om eksempelvis gebyr for ung chauffør, gebyr for ekstra chauffør, brændstofbetingelser, selvrisiko, gebyr for envejsleje mm.

Cartrawler har i et svar på CMA’s warning udtalt at prissammenligningstjenesten vil fortsætte samarbejdet med CMA og medvirke til bedre gennemsigtighed i overensstemmelse med CMA's anbefalinger.

Problemer med Ryanair-billeje oppe i dansk presse
I sommeren 2016 er der ifølge Forbruger Europa og FDM registreret et usædvanligt højt antal klager over billeje-selskaber på populære turist-destinationer.

En del klager går på at eksempelvis Ryanair, som også sælger billeje via anvendelse af Cartrawler-søgemaskinen, har henvist klager tilbage til Goldcar.

Se artikel på Jyllandsposten, hvor en dansk kundes oplevelser gengives.


Sammenligning af billeje-tilbud skal være mere gennemskueligt
Artikel: Sammenligning af billeje-tilbud skal være mere gennemskueligt
Artikel senest revideret: fredag, januar 06 2017
Emner: , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar