Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Schweiz billeje problemer - forbudt at leje schweizisk registrerede biler til kørsel over grænsen til EU lande

Et usædvanligt og formodentlig utilsigtet resultat af strammere regler for EU-borgeres kørsel i schweizisk registrerede biler i EU-lande skaber problemer i specielt Geneve Lufthavn og Zurich Lufthavn.

Turist-kunder hos Schweiz biludlejningsselskaber, som skal videre til Frankrig, Italien, Østrig eller Tyskland kan tilsyneladende kun passere grænsen fra Schweiz til et EU-land lovligt i en EU-registreret lejebil (dvs. en ikke schweizisk bil).

Langt de fleste lejebiler i Schweiz har schweiziske plader, og kunderne forstår i sagens natur ikke problemet.

Car rental Switzerland - driving in the Alps

Kørsel i Alpelandet Schweiz - stor oplevelse at tage turen over Alperne © Foto: Guide-Billig-Billeje.dk

Geneve Lufthavn - anbefaling fransk sektor
I praksis er det per sommer 2016 forbudt for EU-borgere med bopæl i EU at køre en schweizisk registreret bil i et EU-land, med mindre den er tolddeklareret ved grænsen eller fører opfylder betingelser for specifikke undtagelser.

I Geneve Lufthavn kan det utilsigtede forbud undgås ved at booke lejebil i den franske sektor. Her befinder man sig allerede på fransk (EU) område, og bilerne er som udgangspunkt fransk registrerede.

Der kan være forskel i billeje-priser mellem fransk og schweizisk sektor, men per sommer 2016 er vores anbefaling som EU-borger altid at vælge fransk sektor ved billeje i Geneve Lufthavn.

Sammenlign billig billeje i Geneve Airport fransk sektor

I de øvrige lufthavne og på city-stationer i Schweiz skal EU-borgere, som planlægger at køre til et EU-land i en udlejningsbil lejet i Schweiz, sørge for at informere udlejningsselskabet, som derefter må stille en bil til rådighed, som er registreret i et EU land.

Har man schweizisk statsborgerskab eller er registreret som bosiddende i Schweiz, er der ikke noget problem.

Det ulogiske forbud mod EU kørsel har fået stor opmærksomhed.

Se artiklen Beware new EU law if you are hiring a car in Switzerland this summer på The Guardian.

Hvad gør man, når man lejer bil i Schweiz?
Problemet med EU-borgeres cross-border kørsel i udlejningsbiler fra Schweiz må formodes at blive løst i løbet af året.

Men indtil da, skal man informere sit udlejningsselskab på forhånd om, hvis man ønsker at krydse grænsen til et EU-land. Så vil udlejningsselskabet kunne finde en egnet bil og stille til rådighed.

At køre i et ‘fremmed’ lands udlejningsbil inden for EU er ikke så omstændeligt som det kan lyde. I Estland-Letland-Litauen lejer man frem og tilbage på tværs af grænser uanset plader på bilerne - men dog primært med udenlandske lejere.

I eksempelvis Amsterdam Lufthavn (Shiphol) kan man sagtens ske at få udleveret en udlejningsbil på tyske plader eller på Luxembourg-plader, selv om man afhenter bilen i Holland.

Snyd med told og afgifter ved køb af Schweizer-biler
Årsagen til opstramningen er et omfattende snyd med manglende indberetning af tusindvis af biler købt i Schweiz.

Schweiz har en lav momssats på 8% (højeste sats). Brugte biler i den dyrere kategori er desuden særdeles billige i alpelandet.

Da Schweiz ikke er medlem af EU, skal indførsel af biler til EU deklareres ved grænsen, og i mange tilfælde skal der betales moms og/eller importafgift. Det sker i rigtig mange tilfælde ikke, og der er også mange eksempler på at privatpersoner ulovligt kører på schweizer-plader i EU-lande uden at have bopæl i Schweiz.

Problemet er ikke nyt, men der sker en løbende opstramning på området. I 2014 blev en østrigsk pensionist præsenteret for en regning på næsten €15.000 for at bringe en schweizisk registreret Mercedes ind i Østrig uden at deklarere bilen ved grænsen.

Den østrigske pensionist havde lånt bilen af sin svigersøn og var på vej hjem for at hente nogen byggematerialer til svigersønnens byggeri i Schweiz.

Se cross-border historien på The Local.

Det bedste råd ved Schweiz billeje - hvad gør man?
Der hersker stor forvirring om det tilsyneladende forbud mod kørsel over grænsen til EU. En overtrædelse kan medføre et betydeligt bødeforlæg og måske også et krav om betaling af afgift/told.

Det er dog stærkt tvivlsomt om et krav vil kunne rettes med billeje-kunder, som ikke må formodes at kende sådanne regler.

Italien, Tyskland, Østrig og Frankrig administrerer per sommer 2016 formodentligt EU-lovgivningen forskelligt. Biludlejningsselskaberne i Schweiz er nervøse og forsøger på kort sigt at ‘dække sig ind’ mest muligt. Det er ikke nødvendigvis godt nyt for kunderne.

Se artiklen New rules make it risky to hire a car in Switzerland and drive it in the EU med efter vores vurdering de bedste råd og rådgivning om, hvad man som privatperson kan gøre, hvis man skal leje bil i Schweiz og køre til Østrig, Frankrig, Tyskland eller Italien: LeNews.

Relateret artikel:

Skiferie billeje i Geneve - afstand til skisportssteder i Schweiz, Frankrig og Italien


Schweiz billeje problemer - forbudt at leje schweizisk registrerede biler til kørsel over grænsen til EU lande
Artikel: Schweiz billeje problemer - forbudt at leje schweizisk registrerede biler til kørsel over grænsen til EU lande
Artikel senest revideret: fredag, juni 03 2016
Emner: ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar