Besøg Comosøen i lejebil - turistoplevelser ved Comosøen i Italien

Comosøen er en de mest populære og alsidige turistdestinationer i den Norditalienske region Lombardiet.

Bare en times kørsel fra Milano ligger Comosøen. Kendt for sin enestående skønhed og betagende udsigt over søen og bjergene, den bemærkelsesværdig historiske kulturarv og berømmet for at være ’legeplads for de rige og kendte’.

En simpel køretur lige midt i de frodige, grønne områder langs med Comosøens bredder, der i sig selv også er en attraktion og et stop i utide værdigt - ligesom de mange andre småbyer, landsbyer og luksusboliger, beliggende ved søen, er det.

Fiat 500 rental Italy

Fiat 500 - en populær lejebil til udflugtsturen mellem Milano og Comosøen.

At være herre over eget køretøj og i eget tempo komme på opdagelse på egnen omkring Comosøen, er en rigtig behagelig kombination. Man kunne for eksempel starte med at leje bil i Milano.

Comosøen ved foden af Alperne
Lego de Como, der også omtales Lario, ligger ved foden af de schweiziske Alper, i et såkaldt søområde i det nordlige Italien, sammen med Maggioresøen, Luganosøen og Gardasøen.

Se kort over søer i det nordlige Italien.

Comosøen har form som et omvendt ’Y’ og er Italiens tredjestørste sø, samt en af Europas dybeste. Byen Colico ligger på spidsen af søens nordlige ’arm’, Como ligger på spidsen af den vestlige ’arm’ og Lecco er beliggende på den østlige ’arm’. Kort over Comosøen. Bellagio, en anden stor by ved Comosøen ligger ved krydset på øens sydlige ’arm’. 

Turristattraktioner i Como
Byen Como er den selvstyrende hovedby i regionen og ofte også det første stop på køreturen til Comosøen.

Selvom Como er en forholdsvis lille by, med et indbyggerantal på ca. 84.000, findes der overraskende mange turistattraktioner.

Como katedralen (Il Duomo) gengiver på spektakulær vis Comos historiske kulturarv, skønt kunstelskere helt sikkert også gerne vil besøge andre af byens gamle kirker, med de enestående kalkmalerier, billedmalerier og gobeliner fra flere forskellige tidsperioder.

Har man tiden til det, så brug mindst en dag på at gå på opdagelse og beundre byens elegante arkitektur og parkanlæg eller besøg Comos museum. Det produktive liv og værk af den Como-fødte fysiker Alessandro Volta, opfinderen af det elektriske batteri, er hædret i Tempio Voltiano Elektricitetsmuseum og i Volta fyrtårnet. Tag med kabelbanen til fyrtårnet og oplev den smukke udsigt over Comos havnefront.

Bellagio - Comosøens perle
Byen Bellagio ligger ved næsset der adskiller Comosøens sydlige arm.

Beliggenheden er pittoresk og privilegeret og har den mest fantastiske panoramaudsigt over Comosøen og Alperne. Derfor kaldes Bellagio også ’Comosøens perle’.

Den naturskønne havnefront med de mange caféer og elegant indrettede open-air restauranter er det perfekte sted at få panoramaudsigten over søen helt ind under huden. For at få en mere fuldstændig oplevelse af Bellagio, bør man tage på den historiske tour til Borgo, Bellagios gamle bydel. Det skal bemærkes, at det er nemmest at besøge byen til fods, da der stort set ingen veje er i det gamle kvarter, kun smalle og ofte stejle trapper.

Det sofistikerede Bellagio er en perfekt destination til en dagsudflugt. Planlægger man at overnatte i byen, skal man vide at udvalget af indkvartering i Bellagio primært er begrænset til 5-stjernede hoteller og luksuslejeboliger. Der er til gengæld langt flere muligheder for at spise lækkert i Ballagio. For kulinariske connaisseurs, er Michelin restauranten Mistral den fineste i Bellagio.

Bellagio og Varenna video-guide:

Færgerne i Bellagio
Få fuldt udbytte af Bellagios beliggenhed og tag med færgen til de andre spændende byer der ligger spredt langs med Comosøens bredder, såsom Varenna, Menaggio og Tremezzo. Mange færger tillader at tage bilen med om bord, så det er muligt at forsætte udflugtsturen, når man er velankommet til den anden side af søen.

Få mere information om færgesejlads på Comosøen - priser og fartplaner.

Ønsker man ikke at tage bilen med ombord på en færge, kan man i stedet tage en vandtaxi eller flyvebåd, der også er en mere behagelig og lidt billigere løsning.

Lecco by
Lige på Comosøens østlige spids ligger Lecco, der i høj grad er en industriby. Nysgerrige rejsende kan dog finde både historiske og moderne turistattraktioner her.

Blandt Leccos berømte vartegn er: det neo-gotiske klokketårn, Duomo San Nicolo katedralen, Villa Manzoni og broerne over Adda floden (Azzone Visconti broen/Ponte Vecchio og Kennedy broen). Gå ikke glip af Villa Manzoni, der er åbent for publikum, samt Leccos hyggelige søpromenade.

Liebhaverboligerne ved Comosøen
Området ved Comosøen var en meget attraktivt placering for aristokratiet allerede i romertiden. De utallige, pragtfulde boliger langs med søens bredder, giver minder om en tid, da notabiliteter og Italiens velhavende familier havde bopæl i dette charmerende hjørne af Lombardiet.

De fleste af Comosøens luksushuse er omgivet af billedskønne haveanlæg. Enkelte af boliggrundene ejes af private eller offentlige fonde og er åbne for publikum, mens andre er omdannet til hoteller eller bryllupsfestlokaler. Men de fleste ejendomme er privatejet og boligpriserne er skyhøje.

Blandt de berømte boliger ved Comosøen, der er åbne for publikum er:

Villa del Balbianello. Denne storslåede ejendom med de karakteristiske terrassehaver, beliggende i Lenno, blev brugt i James Bond filmen Casino Royale og i Star Wars (Klonernes Angreb). Huset ejes af en non-profit fond, Fondo per l’Ambiente Italiano (FAI). Til en forholdsvis lav pris på fem euro kan man få en tour i haven og for 11 euro kommer man også rundt inde i huset. Få mere information om Villa Balbianello på FAIs hjemmeside.

Villa Manzoni. Huset tilhørte Alessandro Manzoni familien og ligger ligeledes i Lenno. Det indvendige af boligen, der er omdannet til et museum for den italienske digter og forfatter, kan besøges af publikum.

Villa Serbelloni. Rockefeller fonden ejer og bestyrer Villa Serbelloni, der er en af de mest emblematiske bygninger i Bellagio og bruger det i dag som konferencefaciliteter og som boligmulighed for forskere fra hele verden. En stor del af Villa Serbelloni er i dag omdannet til hotel, men fonden har åbnet op for besøgende til Villa Serbellonis smukke have.

Berømtheder og kendisser ved Comosøen
Comosøens elegante og diskrete glamour har tiltrukket mange rige og berømte.

Den mest kendte, internationale berømthed er vel nok George Clooney der har sin egen ejendom i området (Villa Oleandra i Laglio). På en slentretur i Comos gader kan man ofte få et glimt af Hollywoods ’evige ungkarl’ (som George Clooney tidligere var kendt for at være). Han er elsket af de lokale og sågar gjort til æresborger i Como.

På listen over andre notabiliteter, men måske ikke lige så meget nede-på-jorden personligheder, der jævnligt tilbringer tid ved Comosøen, finder man også navne som: Madonna, Victoria og David Beckham, Sasha Baron Cohen, Liam Gallagher, David Hasselhoff, Richard Branson, Donatella Versace og Silvio Berlusconi. Se kort over Comosøens berømtheder.

Vejret ved Comosøen
Klimaet ved Comosøen skyldes det særskilte mikroklima i denne del af Lombardiet.

Selvom Alperne ligger tæt på, har Comosøen et mildt, middelhavsagtigt klima. Vejret i området ved Comosøen modereres på grund af søens kolossale vandmængde.

Der er behagelige temperaturer om sommeren (22-26 grader) og relativt høje temperaturer i denne del af Europa om vinteren (omkring 5 grader om dagen i de koldeste måneder). Der giver grobund for tropiske plantearter, hvilket bare tilføjer yderligere til Comosøens charme.

Få flere detaljer på vejrkort over Comosøen.

Læs også: Vejret ved Comosøen - oversigt over temperaturer og solskinstimer.

Sådan kommer man til Comosøen - billeje i Milano Lufthavn
Det er nemt at komme til Comosøen fra Milano, samt fra alle tre lufthavne i Milano området.

Find billig billeje i Milano-Malpensa Lufthavn

Sammenlign billeje-tilbud i Milano-Linate Lufthavn

Book billig billeje i Milano-Bergamo Lufthavn (Orio al Serio Lufthavn)

Hvis man skal afhente lejebil i en af Milanos lufthavne, kan man nedenfor se den omtrentlige køreafstand til de mest populære byer ved Comosøen:

  • afstand fra Milano Malpensa Lufthavn til Como: 55 km (ca. 40 min. i bil)
  • afstand fra Milano Malpensa Lufthavn til Bellagio: 84 km (1 time 20 min i bil)
  • afstand fra Milano Bergamo Lufthavn til Lecco: 40 km (50 min i bil)
  • afstand fra Milano Bergamo Lufthavn til Como: 63 km (1 time 20 min i bil)
  • afstand fra Milano Linate Lufthavn til Como: 57 km (50 min i bil)

Nyttigt tip: når man er på kør-selv tur ved Comosøen, anbefales det at gå på opdagelse på den vestlige bred af søen om morgenen og den østlige bred om aftenen - på denne måde får man den bedste soleksponering og det perfekte kameralys til fotografering af Comosøens enestående kystlandskab.



Besøg Comosøen i lejebil - turistoplevelser ved Comosøen i Italien
Artikel: Besøg Comosøen i lejebil - turistoplevelser ved Comosøen i Italien

Emner: , , , , , , , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar