Billeje Menorca - rejse-guide til Menorca, Spanien

Menorca er den næststørste af Spaniens Baleariske øer og har for længst etableret sig som et populært rejsemål blandt turister fra hele Nordeuropa og især fra Storbritannien.

Menorca Lufthavn er hovedindgangen til øen, der hvert år modtager et stort antal flyrejsende fra flere britiske byer, blandt andet London, Bristol, Liverpool, Manchester, Leeds/Bradford og mange andre. Der er ruter mellem Storbritannien og Menorca med almindelige luftfartsselskaber og med lavprisselskaber, såsom Ryanair, Easyjet og Jet2.

Seat Ibiza Menorca

Lejebil på Menorca - billig Seat Ibiza med 5 døre kan bookes online.

Kombinér billige flyrejser med konkurrencedygtige tilbud på Menorca billeje og får mere ud af ferien. Nedenfor findes et par tips til Menorca billeje og en guide til sightseeing på Menorca.

Sammenlign priser på Menorca Lufthavn billeje med Cartrawler Spain

Fly til Menorca fra Danmark
Der er per 2014 ingen direkte fly til Menorca fra Danmark. Men flyver man til Mallorca, er det ingen sag at komme videre med fly til Menorca. Både Air Berlin og det regionale flyselskab fra Iberia flyver mellem øerne.

Mange danske charter-operatører; herunder Sun Tours, Star Tour, Bravo Tours og FDM Travel, udbyder pakkerejser til Menorca med afgange fra Billund, København eller Hamborg.

Menorca billeje - billige tilbud på lejebiler udenfor sæsonen
De store internationale biludlejningsfirmaer har skranker i Menorca Lufthavn, blandt dem er Avis Rent A Car, Budget, Enterprise/Atesa, Europcar og Hertz.

Konkurrencedygtige billeje tilbud findes ofte hos de lokale udlejningsfirmaer, såsom Owners Cars, Auto Valls Rent A Car og Hiper Rent A Car.

Internet billeje søgemaskiner, som for eksempel Cartrawler Car Rental, kan hjælpe med en grundig sammenligning af priser, fra de mange forskellige udbydere af lejebiler på øen.

De bedste tilbud på billeje på Menorca fås ved at booke i god tid og om muligt uden for højsæsonen. I slutningen af maj, når vejret på Menorca allerede er dejligt behageligt, kan de billigste tilbud på billeje som oftest findes til priser der starter fra ca. 700 kroner for en uges leje af en lille bybil, for eksempel en Fiat Panda, en Toyota Aygo eller en Fiat 500.

Fiat Panda lejebil

Fiat Panda (altid med 5 døre) populær som billig Menorca lejebil

Uden for sæsonen kan billigste Menorca bil til leje af og til lejes fra kun 400 kroner per uge, hvilket gør Menorca til ét af de billigste steder i Europa at leje bil.

Læs mere om vejret på Menorca længere nede i teksten.

Fakta og tal om Menorca - guide til seværdigheder
Hovedbyen på Menorca hedder Mahón, lokalt kendt som Maó, og ligger på øens østlige spids. Den anden store by på Menorca hedder Ciutadella de Menorca og ligger på den modsatte side af øen, på vestkysten.

Det anslås, at befolkningstallet på Menorca er på små 100.000 fastboende.

Se kort over Menorca.

Et større antal mindre landsbyer ligger spredt langs med Menorcas kyst.

I Spanien kaldes øen Minorca på grund af øens kontrast til den langt større Mallorca. Dog har øen stadig en betragtelig størrelse. Menorcas samlede areal er på omkring 700 km2 (hvilket er lidt mere end Bornholm). Den længste afstand mellem to punkter på øen er 47 km mellem byerne Ciutadella de Menorca og Mahón, der tilbagelægges på Menorcas hovedvej  Me-1. Det tager ca. 50 minutter at køre fra Mahón til Ciutadella. Det tager dog en del længere tid at udforske Menorca udenfor øens hovedvej. Der findes et antal biveje, der fører til mange seværdigheder på øens nordlige og sydlige kyster, så her kan man virkelig få god brug for sin Menorca lejebil.

Kørsel på Menorca
Britiske turister, specielt de der ikke er vant til at køre i højre side af vejen, bør ikke have besvær med at navigere rundt i trafikken på Menorca, idet vejene udenfor de større byer langt fra er overfyldte.

Vejbelægningen og skiltningen på Menorcas vejnet er ganske glimrende og de lokale bilister er meget venligsindede. I de store byer kan der dog være tæt trafik i myldretiden. Er man ikke interesseret i at bruge ferien i en trafikprop, skal man undgå midtbyen i Mahón og Ciutadella.

Se vejkort over Menorca.

De bedste strande på Menorca
Der findes mange forskellige strande til enhver smag på Menorca. Det siges, at der findes flere strande på Menorca, end på Mallorca og Ibiza tilsammen.

Se strand-guide Menorca (kort over stande).

Der er en tydelig forskel på Menorca og de to andre Baleariske øer.

Mallorca sammenlignet med Menorca
I forhold til populære Mallorca er Menorca bedre til en fredelig ferie.

Øen opfordrer til bæredygtig turisme og så vidt muligt en beskyttelse af det naturlige landskab og den oprindelige kystlinje. Her ser man ikke, som på Mallorca, en skyskraber arkitektur og kæmpeklynger af hoteller langs med kysten. I stedet er der et fantastisk udvalg af strandområder at vælge imellem, lige fra veludviklede strandarealer til små afsidesliggende bugter.

At kører sig selv og familien rundt i en lejebil er langt den nemmeste og afslappende måde at opdage Menorcas kyst på.

Blandt de mest populære strande på Menorca, der her på øen kaldes ’cala’, er: Arsenal d’en Castell Bugten, Binibeca, Cala Blanca, Cala Macarella, Son Bou, Punta Prima og Es Grau, selvom det er svært at udpege den bedste, da det i høj grad afhænger af smag og behag.

Vejret på Menorca
På grund af det faktum, at Menorca er den nordligst beliggende af de Baleariske øer, er vejret en anelse køligere end på Mallorca og Ibiza.

De højeste temperaturer på Menorca registres som oftest i august måned og når sjældent over 28 grader, men i ’sommersæsonen’, er der altid over 20 grader i dagstimerne fra maj til sidst i september. Det betyder at selv udenfor de travleste måneder i juli og august, er vejret på Menorca stadig behageligt, samtidig med at prisniveauet generelt er lidt lavere.

Vinteren på Menorca er mild, med lejlighedsvise regnbyger og temperaturerne falder sjældent til under 7 grader - koldest i januar og februar.

Se vejrkort over Menorca (inklusiv Menorca badevandstemperaturer).

Seværdigheder i Mahón (Maó)
Hovedbyen på Menorca er en livlig en af slagsen, med et pænt udvalg af turistattraktioner og overnatningsmuligheder.

Blandt de mest besøgte seværdigheder i Mahón er den pittoreske gamle bydel, der stadig bærer præg af den oprindelige arkitektur fra kolonitiden. I Mahóns historiske bydel er der mange shopping strøg med nogle af de fineste menorcanske restauranter. Et lille kuriosum: navnet mayonnaise stammer fra sovsen salsa mahonesa (eller maonesa), der var almindelig anvendt på øen allerede i det 18. århundrede.

For at finde ud af mere om Mahóns historie, skal man besøge det glimrende Museo de Menorca, der udstiller kunstgenstande fra fordums tid, samt har en fin kunstsamling.

Mahón er beliggende i én af Europas største, naturlige havne og en skæg måde at lære byen at kende på, er ved at tage en sejltur rundt om havnen. Udenfor det deciderede historiske centrum, bør man besøge La Mola fortet, der ligger i havnemundingen. Det er helt sikkert et besøg værd.

Sammenlign billeje priser i Mahón, Menorca med Cartrawler Spanien

Ciutadella de Menorca - Johannes Døberens Fest
Byen Ciutadella, på Menorcas vestkyst, var øens første hovedstad og blomstrede i 17. hundredetallet.

Ciatudellas arkitektur overlevede de kolonialistiske påvirkninger og byens gamle kvarter minder i høj grad om typiske Catalanske byer. Den rene form og elegant stil er godt bevaret.

Se kort over Ciutadella de Menorca.

Selvom byen mistede sin status som øens hovedby, fortsatte Ciutadella med at være den religiøse hovedby på Menorca. Ciutadella katedralen fra det 13. århundrede er et af de mest overvældende monumenter på Menorca og Johannes Døberens Fest, eller Fiesta de San Juan, tiltrækker et stort antal turister hvert år.

De rituelle festligheder for Johannes Døberen, der er forblevet uændret siden middelalderen, inkluderer en parade med et velplejet får (symbolet på Johannes Døber) gennem byens gader, en parade af lokalt opdrættede heste og en opvisning i middelalder festspil, under den tre dage lange festival. Festlighederne for Menorcas skytsengel foregår i dagene fra 23-25. juni.

Sammenlign billeje tilbud i Ciutadella de Menorca

Menorcas antikke monumenter
Arkæologer har ofte kaldt Menorca for Europas største udendørs museum og øen ligger jord til uvurderlige, forhistoriske monumenter.

Den mest interessante arkæologiske seværdighed på Menorca er monumentet over Talaiot kulturen, der blomstrede på øen mellem 2000 og 500 før Kristus. De Megalistiske strukturer af Talaiotisk oprindelse er velbevaret på Menorca, der omfatter talaiotter - bygninger lavet af kæmpesten - og taulaer,  T-formede monumenter, der formentlig blev brugt til religiøse eller astronomiske formål.

Talaiotisiske seværdigheder ligger spredt ud over Menorca, med Naveta d’Es Tudons gravplads som den vigtigste. Den ligger på den vestlige del af øen, på vejstrækningen mellem Mahón og Ciutadella, ca. 6 km. fra Ciutadella.

Se kort over Menorcas historiske monumenter.

Monumenter fra Talaiot kulturen på Menorca (den findes også på Mallorca) er på kandidatlisten til at indgå som UNESCO kulturverdensarv.

Aktiv ferie på Menorca
Menorca er det ideelle sted til en aktiv ferie.

Udover mulighederne for nemt tilgængelige vandsportsaktiviteter - sejlads, dykning, surfing, windsurfing og kajaksejlads – er der et bredt udvalg af udendørsaktiviteter til lands.

Landskabet på den temmelige flade ø (det højeste punkt på Menorca er Monte Toro, der ligger 359 meter over havets overflade), indbyder til vandreture, cykling og hesteridning i den uspolerede natur. Se et eksempel på Menorca hesteridning.

Menorca, der også er et UNESCO biosfærereservat (et særligt naturreservat), har én nationalpark, fem naturreservater, et havreservat og ikke færre end 19 naturområder af særlig interesse. Fuglekiggeri er en populær aktivitet i vådområderne i nationalparken S’Albufeira d’es Grau.

Dykning på Menorca
Af alle de Baleariske øer, anses Menorca for at være den bedste til scuba diving.

Uovertrufne dykkerområder på Menorca er Malakoff vraget (et kunstigt rev, der vrimler med forskellige arter af fisk og bløddyr) og Pont d’En Gil Cavern. På Menorcas nordkyst, ved Fornell bugten, har dykkerinteresserede muligheden for at opleve det klareste hav økosystem;  den del af den nordlige kyst der strækker sig mod vest fra Fornell bugten, er et havreservat.

Se nogle af de arter der lever på Malakoff vraget

Der findes en række scuba diving skoler, der tilbyder Padi dykkerkurser og certifikater. Mange af dem ejes og/eller drives af briter bosiddende på Menorca.

Surfing på Menorca
Menorca bliver også nogen gange kaldt ’den blæsende ø’, på grund af Tramuntana vindene, der fejer henover øen fra nord, især gennem lavsæsonen. Blandt de bedste surfing og windsurfing hotspots på øen er: Santo Thomas og Son Bou på den sydlige kyst og Cala Tirant nordpå.

Kajaksejlads og stand up paddlesurfing er vandsportsgrene der vokser i popularitet på Menorca og det er en fantastisk måde at udforske de mange vidundere på Menorcas kyst, fra et lidt andet perspektiv.

Minivan billeje på Menorca
Rejser man til Menorca med sportsudstyr i stor størrelse(cykler, surfboards eller lign.), er det som oftest nemmeste at leje en minivan.

Opel Vivaro minibus leje

Opel Vivaro minibus - plads til 9 personer inklusiv fører

I Menorca Lufthavn omfatter udvalget af minivans og varevogne modeller som Opel Zafira (5+2), Fiat Doblo (5+2), Citroen Picasso (5+2), samt den helt store syv personers Ford Galaxy/VW Sharan/Ford S-Max og endda endnu større Volkswagen T5 (Caravelle minibus), Opel Vivaro, Renault Traffic eller Mercedes Vito Traveliner, der har plads til 8-9 personer.

Udenfor turist højsæsonen på Menorca, men alligevel allerede med behageligt vejr, i maj måned for eksempel, starter priserne på de billigste minivans til leje ofte fra omkring 1500 kr. for en uges billeje i Menorca Lufthavn.

Sammenlign priser på biludlejning i Menorca Lufthavn


Billeje Menorca - rejse-guide til Menorca, Spanien
Artikel: Billeje Menorca - rejse-guide til Menorca, Spanien

Emner: , , , , , , , ,