Billig billeje Østrig - anbefalinger og tips til leje af bil i Wien, Salzburg og Innsbruck
Østrig er blandt danskernes 10 mest populære ferielande.
Se også: Rejse-lande Top 10.
Wien Lufthavn er langt den største lufthavn i Østrig og det er i de senere år blevet mærkbart billigere at leje bil i Østrigs hovedstad.
Billig Østrig billeje anbefaling
Billigste udlejningsbil i Østrig er som regel en bil i klassen af mindre familiebiler - også kaldet supermini-klassen, B-segmentet, eller Ford Fiesta klassen.
Det svarer sig som regel ikke at vælge en minibil (allermindste bil) til leje i Østrig. Prisforskellen til den lidt større Ford Fiesta / VW Polo / Opel Corsa klasse af lejebiler er som regel meget lille, og af og til kan den større bil sågar være den billigste at leje, når man sammenligner priser fra mange udlejningsfirmaer online.
VW Polo billeje i Østrig - altid 5-døre i denne bilklasse med mindre andet angives.
Betingelser ved billeje i Østrig - som i Danmark, men billigere og med fri kilometer
Man finder billeje-betingelserne under ’lejebetingelser’ på det givne billejetilbud i søgeresultatet (lejeperioden indtastes).
På stort set alle biler til leje i Østrig er der fri kilometer inkluderet i lejeprisen, og der anvendes som hovedregel fuld/fuld brændstofbetingelser, som i Danmark. Det vil sige at man får en bil udleveret med fuld tank og leverer tilbage med fuld tank.
Ung chauffør i Østrig
Man kan som i Tyskland leje bil med en alder helt ned til 19 år i Østrig (forudsat at man har haft kørekort i minimum 1 år).
Mellem 19 og 21 år (yngre end 22 år), er der dog ganske ofte et ekstra gebyr for ung chauffør i Østrig på mellem 8 og 12 euro per dag - og gebyret er vel at mærke for hver ung chauffør, som registreres til at kunne føre udlejningsbilen. Hos nogen selskaber og på større biler kan grænsen for ’ung chauffør’ være på 25 år.
Ekstra fører ved biludlejning i Østrig
Det sker at man kan finde tilbud på Østrig billeje med gratis ekstra chauffør, men hovedreglen er en betaling (gebyr) på mellem 4 og 10 euro per ekstra chauffør - hertil kommer eventuelt gebyr for ung chauffør.
Man kan altid tilføje ekstra chauffør ved afhentning af bil. Man behøver således ikke at angive ekstra chauffør ved booking. Husk at medbringe gyldigt kørekort og pas for alle chauffører.
Selvrisiko på forsikring af udlejningsbil i Østrig
Selvrisikoen på forsikring (skade og tyveri) varierer, men er som regel middel til middel-høj ved billeje i Østrig.
Det er således ikke unormalt med en selvrisiko på 800-1200 euro, hvor man i andre europæiske lande kan finde lejebiler med forsikringsselvrisiko (lejebil) på 250-600 euro.
Til gengæld er der ikke de store problemer med indbrud i biler i Østrig, så længe at man husker at fjerne sine ting fra bilen; herunder specielt værdigenstande. Største risiko er småskrammer ved parkering, og skiferie-kørsel giver også en øget risiko for småskader.
Om man tegner ekstra forsikring er smag og behag (det bliver hurtigt dyrt, hvis lejen varer over en uges tid). Priserne på den ekstra forsikring er ca. 60 kroner per dag og tilbydes altid ved booking på www.guide-billig-billeje.dk.
Vær opmærksom på at der også er undtagelser fra dækning på selvrisikoforsikring (eksempelvis de første 900 kroner i parkeringsskader for danske kunder), men den generelle dækning er dog bedre med en selvrisikoforsikring - og er rar at have, hvis man løber ind i en skade på en bil med høj selvrisiko på forsikringen. Man kan se mere om dækningen på selvrisikoforsikringen i policen, som der linkes til under de enkelte billeje-tilbud.
Se selvrisikoen på Østrig lejebiler under ’lejebetingelser’ på de enkelte billeje-tilbud (selvrisiko kan variere fra selskab til selskab). For lejebiler med under 500 euro i selvrisiko anbefaler vi at man ikke tegner ekstra forsikring til kørsel i Østrig; med mindre der er tale om en kort periode eller en skitur.
Kørsel over landegrænser i Østrig udlejningsbil
Ved billeje i Østrig forekommer det jævnligt at man ved leje af de billigste biler i Wien, Innsbruck eller Salzburg ikke kan medtage bilen over landegrænser.
Prøv at se på de næstbilligste biler i søgeresultatet, idet det som regel er muligt at finde en bil med tilladt kørsel til Italien, Slovenien, Tyskland, Frankrig og Schweiz - samt ofte til andre lande i Europa.
De pågældende lande, som man planlægger at køre til skal specifikt være nævnt som ’tilladte lande’ i lejebetingelserne på det givne Østrig billeje-tilbud. Det er et forsikringsspørgsmål.
Sammenlign priser og lejebetingelser ved leje af bil i Østrig:
Snedæk - gratis eller mod betaling i Østrig
Hos mange Wien billeje-selskaber koster det ekstra at få monteret snedæk (ordre afgives ved booking af bil).
Billeje-tips: Man kan dog være heldig at finder udlejningsbiler i Østrig med gratis snedæk/vinterdæk.
Regler for snedæk/vinterdæk i Østrig tilsiger at såfremt at der er vinterføre, skal man i perioden 1. november til 15. marts have påmonteret vinterdæk på alle 4 hjul (gælder for personbiler/minibusser op til 3500 kg dvs. for biler til normalt kørekort). Med vinterføre menes is, slud eller sne på vejen. I realiteten vil det sige at man som turist i Østrig om vinteren, altid skal have vinterdæk/snedæk på sin lejebil i vinterperioden 1. nov. til 15. marts.
Hos mange Østrig billeje-selskaber har man taget konsekvensen og indført et obligatorisk gebyr for vinterdæk i ovennævnte periode på mellem 3 og 8 euro per dag lejen varer. Ofte er der en maksimal-charge for vinterdæk på eksempelvis 60 euro.
Det er muligt at leje snekæder hos de fleste selskaber.
I skisportsområder kan snekæder på de trækkende hjul være obligatoriske. Det afhænger af skiltning.
Teoretisk set kan man køre på sommerdæk påmonteret med snekæder, men kommer man ind i et område uden sne/is på vejen, er det ulovligt.
Herover et eksempel på Østrig billeje-tilbud med gratis vinterdæk.
Billig minibus leje i Østrig - og billige MPV-biler (minivans) til 6 eller 7 personer
Billigste MPV/minivan til 5+2 (7 sæder) personer kan bookes i Wien Lufthavn fra ca. 2200-2400 kroner per uges Østrig billeje. Der er som regel tale om en Opel Zafira eller VW Touran i denne bilklasse.
Hvis man har brug for en stor MPV-minivan med plads til 7 voksne og bagage er der ofte Østrig-lejebiler at få ved online booking fra omkring 3000-3300 kroner per uge. Den gængse bilmodel i denne bilklasse er enten VW Sharan/Seat Alhambra eller Ford Galaxy/Ford S-max - alle med 7 sæder.
VW Sharan og Seat Alhambra 7 personer ’full size’ MPV-minivan lejebiler har skydedør som standard
Sørg så vidt muligt for at booke i god tid. Med lidt planlægning kan leje af familiebil i Østrig faktisk arrangeres for særdeles rimelige penge.
Har man brug for en rigtig minibus med plads til 9 personer inklusiv fører, starter Wien billeje-priserne fra lufthavnen typisk omkring 3900 kroner for en uges billeje i Østrig.
Generelt er det således billigt i Wien, Salzburg og Innsbruck lufthavne at leje bil til 6, 7, 8 eller 9 personer.
Emner: oestrig, innsbruck, salzburg, snedaek, vinterdaek