Edinburgh billeje - Skotland oplevelser i udlejningsbil
Billig billeje Edinburgh - sammenlign priser med Cartrawler Skotland
Den suverænt smukkeste storby i Skotland er hovedstaden Edinburgh.
Edinburgh eller Glasgow - storbyferie i Skotland
Man kan argumentere for at Glasgow i West Central Lowlands ved floden River Clyde i Skotland er mere ægte 'Scottish' med sine fanatiske (og i reglen ganske charmerende) Celtic-fans. Glasgow er også kendetegnet af store finans-virksomheder, skotsk stolthed og selvstændighedstrang - samt et tidligere lettere blakket ry som 'Gangland-Glasgow' med organiseret kriminalitet og store sociale problemer.
Det moderne Greater Glasgow har 1,2 millioner indbyggere; mere end det dobbelte af Edinburghs indbyggertal. Glasgow har betydelig mere 'storby-feeling' og er fremdeles Storbritanniens 4. største by. For år tilbage var Glasgow i Skotland, hvad der for mange er lidt af en overraskelse, Europas 4. største by efter London, Berlin og Paris.
Edinburgh eller Perth - storbyferie i Skotland
En anden 'konkurrent' til Edinburgh er den langt mindre by Perth (i det skotske lavland ved floden River Tay). Perth er med sine omkring 45.000 indbyggere, sin charmerende beliggenhed, sine store parker og sine historiske georgianske og victorianske bygningsværker en romantisk og hyggelig ferieby. Perth har desuden et særdeles livlig by- og natteliv og er knap så overrendt af turister, som Edinburgh er store dele af året.
Ingen byer i Skotland slår dog Edinburgh som storbyferie-destination. The City of Edinburgh er et sandt overflødighedshorn af seværdigheder og oplevelser. Edinburgh billeje er billigt og let at arrangere. Det kan betale sig at booke bil online på forhånd inden ankomst til Edinburgh.
Europcar By Keddy er et leasure billeje-selskab - billigste udlejningsbil i Edinburgh er ofte en Fiat 500 fra Avis, Budget eller Europcar By Keddy
Se også: Oversigtkort over Skotlands (Scotland's) vigtigste byer.
Edinburgh Castle
Blandt de mest besøgte Edinburgh seværdigheder er Edinburgh Castle.
Det enorme fort og tidligere kongeslot på toppen af Castle Rock bjerget i Edinburghs centrum er kendt som én af Storbritanniens mest populære attraktioner.
Et besøg på Edinburgh Castle kan let tage det meste af dagen, så afsæt god tid.
Specielt i højsæsonen kan man meget let komme til at stå i kø, og det er en god ide at købe billet online på forhånd. Planlægger man at tage til Edinburgh i perioden oktober til maj (lavsæson, men i oktober og i maj kan der også være mange turister i Edinburgh), er der ofte langt bedre muligheder for at undgå køer. Billetpriserne på Edinburgh Castle i efterår/vinter/det tidlige forår er desuden lavere.
Edinburgh City - udlejningsbil ikke nødvendig i centrum
I det indre Edinburgh kan en udlejningsbil på det nærmeste være til besvær.
Trafikken i Skotlands hovedstad er tæt det meste af dagen, og man bevæger sig ofte ekstremt langsomt frem i bil. Parkering er som i London dyrt og besværligt (med mindre man bor på et eksklusivt hotel med parkering inkluderet). Man vil heldigvis let kunne gå, tage bussen eller alternativt en taxi til byens attraktioner indenfor Edinburghs bygrænse.
Se også kort over busruter i Edinburgh centrum (Edinburgh City Centre) .
Se også Busruter i hele Edinburgh
Se kort over Edinburgh City (klik igen på kortet for at forstørre).
Det indre centrale Edinburgh byder, udover Edinburgh Castle, blandt andet på følgende seværdigheder:
The Royal Mile i Edinburgh
Betegnelse for den skotske mil (1,81 km) mellem Holyrood Palace og Edinburgh Castle i Edinburgh centrum - her ligger restauranter, hoteller og anden turist-gøgl såsom whiskey-udskænkningssteder (pubs & clubs) tæt - the Royal Mile i Edinburgh har sin egen skotske stil og gaden er faktisk en oplevelse - både som turistfælde og som Edinburghs centrale gade. Don't miss it when going to Edinburgh!
Se også The Royal Mile kort
Haggis i Skotland - Hvad er haggis? - prøv det!
Enhver respektabel restaurant på ' The Royal Mile' i Edinburgh serverer hakket ovnbagt fåremave, som regel benævnt ved det neutrale ord 'haggis' - hvilket betyder at der også kan være lidt fåre-lunger og 'some other good stuff' i blandingen. Haggis er imidlertid skotternes kulinariske stolthed, så forvent en god, omend anderledes madoplevelse, når du bestiller haggis.
Ved man ikke helt præcist, hvad haggis er, smager det som regel andeles fortræffeligt (man skylder sig selv at prøve haggis, når man er i Skotland). De fleste steder er der også 'normale' retter såsom burgere at få til børn.
Se også: Billede af retten Haggis - værd at prøvesmage. Selv på The Royal Mile er restaurantpriser i Edinburgh som regel ganske rimelige.
Edinburgh Old Town - Edinburgh New Town - West End Edinburgh
The Old Town i Edinburgh består af middelalderslottet Edinburgh Castle og gaderne, der fører op hertil i den indre by. Nord for det oprindelige Edinburgh Old Town finder man bydelen New Town.
Edinburgh New Town blev for en stor dels vedkommende opført i georgiansk stil i det 18. og 19. århundrede, da Storbritannien var en supermagt med rigelige indtægter fra et verdensomspændende imperie. Både Old Town Edinburgh og New Town Edinburgh er World Heritage by UNESCO.
Samlet set findes der omkring 4300 beskyttede historiske bygninger i Edinburgh.
Se kort over Edinburgh Old Town.
Edinburgh New Town og West End (nyere bydel i victoriansk byggestil i den vestlige del af Edinburgh centre). En del af Edinburgh West End er World Heritage sammen med Old Town og New Town Edinburgh.
The Edinburgh Festival
Edinburgh festivallen finder sted hvert år i sensommeren - som regel i august måned. Festivallen varer 3-4 uger og går for (sammen med The Fringe) at være verdens største årligt tilbagevendende kultur-festival.
Se mere om Edinburgh Festival.
På Edinburgh festivallens hjemmeside er der også information om de løbende festivals og arrangementer, der afholdes hen over året i den skotske hovedstad.
The Fringe (Edinburgh Festival)
The Fringe - også kaldet Edinburgh Fringe eller Edinburgh Fringe Festival er en alternativ festival, som afholdes mere eller mindre samtidig med Edinburgh festivallen.
Se mere på The Fringe hjemmesiden.
For festivalgæster gælder det om at være tidligt ude. Hotelværelser er svære at opdrive i august. Kommer man til Edinburgh i festivalsæsonen uden at have en booking, er man ofte nødsaget til at betale endog meget høje priser for overnatning. Turistkontoret i Edinburghs centrum på Princes Street (ligger ved parken West Princes Street Gardens) kan være behjælpelige med 'last minute' overnatningsmuligheder.
Edinburgh billeje kan i øvrigt også være tæt på 'udsolgt' i festivalsæsonen, men er det dog sjældent.
Tattoo in Edinburgh (Edinburgh Castle)
The Royal Edinburgh Military Tatto afholdes under Edinburgh Festivallen og anses efterhånden som en del af den. Tattoo finder sted på Edinburgh Castle.
Se mere på Edinburgh Tattoo hjemmesiden.
Royal Botanic Gardens
Edinburghs botaniske have administreres overordnet af Skotlands Parlament og er én af de vigtigste institutioner i verden til beskyttelse af biodiversitet.
Edinburghs botaniske have kaldes også for 'The Botanics', og har ofte aktiviteter for børn. Se mere på RBGE hjemmesiden. Royal Botanic Gardens ligger i Edinburghs nordlige del (bus 8,23 og 27).
Ghost Tours & Whisky experience i Edinburgh
De obligatoriske citytur-busser findes naturligvis også i dobbeltdækkerens hjemland. Start eventuelt besøget i Edinburgh med at køre en tur med City Sightseeing Edinburgh. eller tag med en anden bustur rundt i byen. På denne måde får man et godt overblik over Edinburgh indre by, der kan bruges under det videre besøg.
Af andre populære oplevelser i Edinburgh City kan nævnes Ghost Tours; herunder også muligheden for at besøge Edinburgh Dungeon. Der findes en hel verden for sig selv i de underjordiske Edinburgh Vaults - som flere tour-operatører har specialiseret sig i at føre mere eller mindre 'skrækslagne' turister rundt i.
For de modigste er der sågar mulighed for at kombinere Haunted Edinburgh Vaults med en 'Graveyard Tour'. Nogen af spøgelses-tour selskaberne har skruet den uhyggelige stemning helt op på ture i the Edinburgh Vaults, hvor man som minimum skal være 18 år (og have gode nerver) for at deltage.
Skotland ville ikke være sig selv uden de mange Whisky Experience tours - se eksempel - som også finder sted i Edinburgh City.
Herunder viser en yngre udgave af den kendte skotte Sean Connery rundt i Edinburgh:
Vejret i Edinburgh
Vejret i Edinburgh er ikke byens stærkeste 'selling point'. Edinburgh vejret kan mildt sagt være lidt ustadigt, så medbring varmt tøj og ikke mindst regntøj/paraply.
Der bliver dog aldrig rigtig koldt i Edinburgh - selv ikke om vinteren, hvor Golfstrømmen som regel holder frostgraderne på afstand. Om sommeren er der i juli og august ofte ganske behagelige temperaturer. Se temperaturkort for Edinburgh.
Lej bil fra Edinburgh City Centre
I det centrale Edinburgh har de fleste større billejefirmaer kontorer. Billeje i Skotland er koncentreret på et par håndfulde store selskaber (Hertz, Avis Rent-A-Car, Budget, Europcar by Keddy, Sixt, Thrifty, National, Europcar med flere) samt et antal mindre lokale skotske biludlejningsselskaber.
De fleste har kontor tæt på Waverly togstationen i Edinburgh centrum (Edinburgh hovedbanegård). Se også: Sammenlign billeje-tilbud i Edinburgh centrum
Edinburgh oplevelser - udenbys seværdigheder
Hvor en Edinburgh udlejningsbil virkelig er en fordel, er når man bevæger sig uden for den skotske hovedstad.
Afstanden fra Edinburgh til de øvrige skotske storbyer er følgende:
- Edinburgh-Glasgow - afstand ca. 75 km
- Edinburgh-Aberdeen - afstand ca. 200 km
- Edinburgh-Dundee - afstand ca. 100 km
- Edinburgh-Perth - afstand ca. 70 km
- Edinburgh-Inverness - afstand ca. 255 km
Se oversigtskort over den sydlige del af Skotland.
Fra lufthavnen (Edinburgh Airport i Turnhouse) er der omkring 15 km ind til Edinburgh City Centre. Se kort over omfartsveje omkring Edinburgh.
Easyjet, Norwegian og SAS ruter fra Danmark til Skotland
Low cost flyselskabet Easyjet flyver direkte lavprisrute fra København til Edinburgh i Skotland. Easyjets rute til Edinburgh har fem ugentlige afgange. I juli og august går Easyjet i Danmark over til 6 dages drift på Edinburgh Lufthavn
Norwegian flyver 6 gange ugentligt fra København til hovedstaden i Skotland i sommerperioden. Herefter gås over til 5 gange ugentligt.
Også det skandinaviske flyselskab SAS flyver på København-Edinburgh med 5 afgange ugentligt indtil 28. juni 2015. Herefter flyves dagligt til og med 9. august, og derefter igen 5 gange ugentligt.

Emner: edinburgh, skotland, haggis, waverley-railway, castle-rock