Guide til Side i Tyrkiet - godt vejr, mange solskinstimer og gode oplevelser i byen Side på den Tyrkiske Riviera (mellem Antalya og Alanya)

Side er en badeby på Tyrkiets sydkyst, øst for Antalya.

Se oversigtskort over Side-Antalya-Alanya området.

I stil med andre ferie-resorter i Tyrkiet, tiltrækker Side igen et voksende antal turister fra blandt andet Danmark.

Se aktuelle priser på billeje i Antalya Lufthavn.

Udover de store og rene strandarealer og Middelhavets varme farvande, sætter turisterne i Side pris på den skønne blanding af bemærkelsesværdig historisk kulturarv og moderne bekvemmeligheder.

Selvom Side ikke overgår den noget mere populære metropol (og en del mere overrendte) Antalya, er Side alligevel et perfekt feriemål for familien.

Ford Fiesta udlejningsbil Tyrkiet

Billeje Tyrkiet - i Side by eller i Antalya Lufthavn er en Ford Fiesta ofte blandt de billigste billeje-tilbud i økonomi-klassen © Foto: Guide-Billig-Billeje.dk.

Side ligger på den Tyrkiske Riviera
Byen Side ligger på den østlige del af den Tyrkiske Riviera, langt fra de mest overfyldte turistområder.

Via hovedvej D-400 kommer man ganske nemt til Antalya, 75 km. vest for Side, samt til mange andre spændende områder på den tyrkiske kyst, blandt andet Alanya, Gazipasa og Mersin, der alle ligger øst for Side og mod grænsen til Iran.

Se detaljeret vejkort over Den Tyrkiske Riviera (Antalya, Side, Alanya).

Mod vest fører hovedvej D-400 gennem Belek, Antalya, Kemer, Fethyie over mod Marmaris.

Planlægger man at udforske Tyrkiets kyst i en lejebil, så find de bedste priser på Tyrkiet lejebil online

Ford Focus stationcar som udlejningsbil

Ford Focus stationcar - Tyrkiet-Antalya-Side billeje med plads til masser af bagage og golfudstyr © Foto: Guide-Billig-Billeje.dk.

Strandene i Side
Med en strandsæson der strækker sig over næsten 9 måneder om året, med temperaturer i både luft og vand på over 20 grader fra april til november, er med til at gøre Side til en solsikker rejse for de solhungrende turister fra Nordeuropa.

Se mere om vejret i Side og Alanya nedenfor.

Gyldne sandstrande strækker sig både mod øst og vest på den halvø hvorpå det gamle Side blev bygget.

Selvom strandene i Side generelt er ganske sikre (mange af dem har det Blå Flag) og med havbunden let skrående ud i Middelhavet, ligger Side stranden mod vest lidt mere i læ og er mere familievenlig end den noget mere vindblæste østvendte strand.

Se video af Side, Tyrkiet - fra luften

Vandsportsaktiviteter i Side
Hvis afslapning i solen og badning i havets varme vand ikke er tilstrækkeligt, findes der et stort udvalg af vandsportsaktiviteter for de aktive feriegæster, der blandt andet kan prøve paragliding, jetski og bananbåde. Dykning er også meget populært ved Sides kyst, med mulighed for at komme ud på nogle dykkersteder, der er passende både for begyndere og de erfarne, certificerede dykkere.

De sidstnævnte erfarne dykkere kan prøve mere udfordrende dykkerområder, som for eksempel ned til vraget af den tyrkiske republiks vagtskib, der er stillet på havbunden - 25 meter fra overfladen.

Monumenter i Side - historietimen
Byens oprindelse kan dateres tilbage til det 7. århundrede før Kristus og Side anses for at være én af verdens mest bemærkelsesværdige arkæologiske seværdigheder.

Side blev grundlagt af grækerne og voksede i velstand under Alexander den Stores styre. Byen blev et vigtigt kulturelt centrum og endnu senere hovedhavn for slavehandel i Middelhavet. Byen fortsatte med at vokse under Romerrigets kontrol og der findes den dag i dag et utal af historiske monumenter fra både den græske og romerske dominans i Side. Blandt de mest ikoniske seværdigheder i Side er:

  • Apollotemplets ruiner - et imponerende sæt af velbevarede korintiske søjler og et helt perfekt sted at tage sit romantiske foto ved solnedgang.
     
  • Amfiteatret i Side - et af de bedst bevarede monumenter af sin slags. Den overdådige konstruktion, der har plads til 15.000 tilskuere, bruges stadig i dag til musical og teaterforestillinger, samt andre kulturelle begivenheder (blandt andet Sides Internationale Kunst og Kulturfestival).
     
  • Akvædukten i Side - dette forbløffende arkitektoniske bygningsværk måler næsten 30 km. i længden og består af adskillige broer og tunneller, der bragte vandet til den gamle by i Side fra den nærtliggende Dumanli kilde.
     
  • De romerske bade i Side - der findes mange badebygninger fra den romerske periode spredt udover den Sides gamle bydel: Agora badene, Havnebadene og Sides Store Bade.
     
  • Side Museum - er et obligatorisk stop for alle gæster der bare er det mindste historisk interesseret. Museets samling indeholder historiske skatte fra både den hellenistiske og romerske periode.

Se højdepunkter fra en sightseeing tour i Side - fra en turists synsvinkel:

Manavgat Vandfaldet - idé til en dagsudflugt
Vandfaldet ved Manavgatfloden er et populært sightseeing spot og et almindeligt brugt udflugtsmål fra Side.

Vandfaldet ligger ca. 10 km. nordøst for Side og det er nemt at kører dertil i bil eller med en af de mange sightseeing busser. Selvom vandfaldet i sig selv ikke er specielt stort, så er det omkringliggende område meget behageligt og et perfekt sted at indtage den medbragte picnickurv, omgivet af den frodiggrønne natur. Der forefindes dog også mange restauranter på terrasserne, der omringer vandfaldet.

Man kan også komme til vandfaldet med båd fra Manavgat by.

Mere eventyrlystne turister i Manavgat kan prøve en rafting tur i Koprulu kløften, midt i den smukke nationalpark.

Besøger man Manavgat på en mandag, skal man ikke snyde sig selv for en tur på det ugentlige marked med salg af frugt, grøntsager, ost og lokalfremstillet kunsthåndværk.

Side Air Show
Det Internationale Luftshow afholdes i Side og er en af de populæreste begivenheder i dette hjørne af Antalya for både lokalbefolkningen og tilrejsende turister. Nedenfor er en smagsprøve fra Side Air Show:

Rejs til Side via Antalya Lufthavn - masser af flyruter fra Danmark
Antalya Lufthavn er hovedindgangen til Side for alle tilrejsende turister fra udlandet. Lufthavnen betjener ruter fra større europæiske byer, inklusive et stort udvalg af flyruter fra UK med Easyjet, Jet2, Thomas Cook og Thomson Airways, blandt flere luftfartselskaber.

Faste indenrigsflyvninger fra Istanbul Lufthavn til Antalya Lufthavn drives af Atlasjet Airlines.

Fra Danmark flyver Corendon Airlines fra Billund (og fra Hamborg hele året). Danish Air Transport flyver charter fra Københavns Lufthavn (også kun fly billetter). Jet Time flyver charter fra de fleste danske lufthavne. Eurowings direkte fly fra Hamborg Lufthavn kan være bedste mulighed for jyder og fynboer.

Selskabet Pegasus flyver charter fra København. Det samme gør SunExpress fra Billund og København. TUI & Thomas Cook er også aktive fra en række danske lufthavne.

Billeje Antalya Lufthavn - billigste Tyrkiet lejebil ofte lokaltproduceret
Antalya Lufthavn er som regel billigst med billeje i forhold til feriebyerne Alanya, Side, Belek med flere.

Ugepriser på under 1000 danske kroner er ikke usædvanlige ved booking af lejebil i god til eller lidt uden for højsæsonen.

Med billigste Tyrkiet lejebil er man dog som regel henvist til en basal model lokaltproduceret i Tyrkiet - eventuelt Renault Symbol, Fiat Linea, Hyundai i10, Hyundai i20 (kan være ganske udmærket). Ofte har lokale tyrkiske biludlejere de billigste lejebiler - og også de ældste og mindst sikre.

Vælger man en bil fra Sixt, Enterprise, Europcar, Avis, Hertz eller lignende international biludlejningskæde er der større chance for at få en ’vesteuropæisk’ bil - eksempelvis Ford Fiesta, Ford Ka, Citroen C1, VW Polo, Renault Clio alt efter, hvilken bilklasse, man bestiller.

Sammenlign billeje-priser i Antalya Lufthavn

Hyundai i20 Tyrkiet

Den attraktive nye Hyundai i20 model produceres i Tyrkiet - og mange udlejningsselskaber i Antalya, Side Belek, Alanya m.v. tilbyder denne relativt nye bilmodel.

Side Tyrkiet - vejr og klima oplysninger
Vejret i Side, Tyrkiet svarer stort set til vejret i Antalya.

Der er rigtig varme somre med gennemsnitstemperaturer et godt stykke over 30 grader om dagen. I særlig varme perioder stiger sommer-temperaturen i Side til over 40 grader midt på dagen. Det hænder dog normalt kun i nogle dage i juli og august.

Om vinteren er det fine vejr i Side, Tyrkiet stadig godt, men temperaturen kan falde til omkring 15 grader om dagen eller endog lidt herunder.

Selv om natten er der om vinteren på den Tyrkiske Riviera så godt som altid plusgrader og et gennemsnit i de koldeste måneder januar og december på omkring 5 grader (nattemperatur).

Se klimakort/vejrkort over Side, Tyrkiet (Antalya).

Solskinstimer - vejret i Side, Tyrkiet
Måske det bedste ved vejret i Side, Tyrkiet er antallet af solskinstimer, som er ekstremt højt. Faktisk skinner solen mere i Side end på udprægede solferie-destinationer som Californien og på Algarvekysten i Portugal.

Herunder antal daglige solskinstimer i Side:

  • Januar 8
  • Februar 8
  • Marts 10
  • April 11
  • Maj 13
  • Juni 14
  • Juli 14
  • August 13
  • September 11
  • Oktober 10
  • November 9
  • December 7

Regnvejr oplever man mest i fra november til december, og her er januar og december de langt mest regnfulde måneder.

Om sommeren i juni, juli, august og september regner det så at sige aldrig i Side, Tyrkiet.

Se også den officielle Visit Turkey turist-hjemmeside.

Det tager omtrent halvanden time at køre fra Antalya Lufthavn til Side.



Guide til Side i Tyrkiet - godt vejr, mange solskinstimer og gode oplevelser i byen Side på den Tyrkiske Riviera (mellem Antalya og Alanya)
Artikel: Guide til Side i Tyrkiet - godt vejr, mange solskinstimer og gode oplevelser i byen Side på den Tyrkiske Riviera (mellem Antalya og Alanya)

Emner: , , , , , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar