Helligdage i Italien 2021 / 2022 - Oversigt over Italiens fridage og lukkedage

Når man planlægger ferien til Italien, bør man have landets helligdage i baghovedet, da der er ingen eller kun begrænset adgang til offentlige institutioner og kontorer på disse dage.

Se også: Aktuelle billeje-tilbud i Italien

Nedenfor er en oversigt over helligdage i Italien i 2021 og 2022 samt information om de vigtigste begivenheder og årlige festligheder i Italien.

Rom Colosseum

Rom er populær hele året.

Bemærk, at de fleste populære seværdigheder i Italien, museer og andre turistattraktioner, som oftest er åbne på landets helligdage. Man kan finde mere information på de respektive arrangementers og seværdigheders hjemmesider, blandt andet priser og åbningstider.

Oversigt over helligdage (officielle fridage) i Italien

2021

Italiensk helligdag

2022

1. januar (fredag)

Nytår / Cappodanno

1. januar (lørdag)

6. januar (onsdag)

Helligtrekonger (Epiphany)

6. januar (torsdag)

4. april (søndag)

Påske

17. april (søndag)

5. april (mandag)

2. påskedag

18. april (mandag)

25. april (søndag)

Befrielsesdagen 25. april

25. april (mandag)

1. maj (lørdag)

Arbejdernes dag

1. maj (søndag)

2. juni (onsdag)

Republikkens dag / Festa della Liberazione

2. juni (torsdag)

15. august (søndag)

Jomfru Maria Himmelfart

15. august (mandag)

1. november (mandag)

Allehelgensdag

1. november (tirsdag)

8. december (onsdag)

Jomfru Marias ubesmittede undfangelse

8. december (torsdag)

25. december (lørdag)

Juleaften / Natale

25. december (søndag)

26. december (søndag)

Skt. Stefans dag / Boxing Day / 2. juledag

26. december (mandag)


Nytår i Italien
Nytårsfesten i Italien starter, lige som mange andre steder i verden, aftenen før. La Festa di San Silvestro om aftenen den 31. december afholdes både med privatfester og festligheder på gader og pladser. I enhver større og mindre by er der fyrværkerishow og i landsbyerne holdes den traditionelle bålfest.

Den Italienske nytårsmenu består af retter med svinekød og linser, samt tørret frugt, som symbol på fremgang i det kommende år. Én af de mest ejendommelige nytårstraditioner er, at iklæde sig rødt undertøj og smide gamle, ubrugelige ting ud af vinduet, som symbol på en ny start.

I Italien tilbringes nytårsaften hjemme, med familie og venner. Man skal ikke forvente at butikker og restauranter holder åbne, men man kan dog finde en åben café på de mest turistede steder.

Nytårsaften i Venedig.

Helligtrekongersdag i Italien (La Befana) - hvert år d. 6. januar
Selvom helligtrekongersdag hovedsagligt er en Katolsk festlighed til minde om de tre vise mænds (senere blev de kaldt konger) besøg hos lille Jesus i Betlehem, har det i Italien altid været et populært modstykke til La Befana traditionen. La Befana er en heks der ankommer på et kosteskaft og deler gaver ud til børn (lægges i sokken der er hængt udenfor natten før).

6. januar fejres med processioner i alle større kirker i Italien, de mest berømte af dem er de historiske optog i Vatikanet, Firenze og Milano og dagen fejres også med La Befana festivaler, sportskonkurrencer og arrangementer. La Befana festivalen i middelalderbyen Urbania er en fornøjelse for både børn og voksne.

Alle offentlige institutioner og de fleste butikker i Italien har lukket den 6. januar.

Påsken i Italien - vigtige italienske helligdage
I Italien markeres påskeperioden med højtidlige, religiøse ceremonier og samtidig også med frydefulde festligheder.

De fleste Italienske byer har optog hvori statuer af Jesus og Jomfru Maria bæres gennem gaderne, som oftest af deltagerne, der til lejligheden har iklædt sig dragter fra gamle tid.

De mest berømte religiøse påskefestligheder, er dem der holdes i Abruzzo regionen, på Sicilien og naturligvis i Vatikanet.

Er man i Firenze i påsken, bør man ikke gå glip af den unikke folketradition der hedder Scoppio del Carro - sprængning af en lille vogn - der påskesøndag dekoreres og trækkes gennem byen til Basilica di Santa Marta del Fiore, hvorefter det indlagte fyrværkeri antændes til stor begejstring for tilskuerne. Det efterfølges at en kostumeparade i middelalderlige gevandter.

Påskesøndag, Pasqua, er familietid i Italien. Den spenderes over kunstfærdige, traditionelle måltider med retter som lam, ged, æg og artiskokker, samt det søde påske brød, Pani di Pasqua.

Chokolade påskeæg fra Italien er en specialiseret industri - her video med luksus-påskeæg fra Perugina-fabrikken ved Perugia.

Der er lukket på kontorer og i butikker i Italien, både påskesøndag og 2. påskedag. Mange italienere vælger at fejre La Pasquetta, 2. påskedag, med en skovtur på landet, hvis vejret tillader det. I større byer afholder man underholdende arrangementer, med traditionelle lege, såsom æggeløb.

Planlægger man at shoppe i Italien i påskeferien, skal man være opmærksom på, at butikkerne holder lukket påskesøndag og 2. påskedag.

Holy Friday i Italien - Vernerdi Santo
Til gengæld er Langfredag ikke i samme grad lukkedag i Italien. 'Den Hellige Freday' - på italiensk 'Venerdi Santo' - er en religiøs dag af særdeles stor betydning, men er ikke en italiensk offentlig fridag som sådan.

Mange italienere faster på denne dag eller spiser kun fisk. Restauranter har åbent, men mange forretninger er lukkede eller lukker tidligt.

I Rom taler Paven på Peterspladsen om eftermiddagen kl. 17. Man skal møde op (med billet, som er gratis) mindst 2-3 timer før for at få en plads. Inden da har der hele dagen været procession fra Colosseum til Palatinerhøjen. Processioner finder sted over hele Italien, og siden påsken udgør en 'mini-ferie', er trafikken endnu værre end sædvanligt på Langrfredag i italien. Sørg desuden for at have booket hotel på forhånd til Langfredag!

Befrielsesdagen, 1. maj og Republikkens dag i Italien
Hvert år den 25. april fejres slutningen på nazisternes besættelse under anden verdenskrig og ærer samtidig den italienske modstandsbevægelse.

En række arrangementer afholdes i hele landet, med koncerter, parader og folkesamlinger. Kører man rundt i Italien den 25. april, skal man forventer større omlægninger af trafikken i centrum af de store byer.

På lignende vis fejres 1. maj og Republikkens dag den 2. juni.

Hvis man er i Rom den 2. juni, under festlighederne Festa della Repubblica, bør man ikke gå glip af den traditionelle (og ganske spektakulære) militærparade, der starter ved de ukendte soldaters gravsted, marchere videre af Via dei Fori Imperiali og slutter på Piazza Venzia.

Festa della Repubblica i Rom den 2. juni.

Farragosto, Jomfru Marias Optagelse i Himlen - 15. August
Jomfru Marias Optagelse i Himlen fejres i den kristne verden den 15. august og er hovedsagligt en religiøs helligdag. Selvom de fleste offentlige kontorer holder lukket på denne dag de fleste turiststeder, er der åbent på mange museer og restauranter, idet dagen ligger midt i turist højsæsonen.

Udover festlighederne for Jomfru Maria der finder sted i Rom, afholdes også mange andre spændende arrangementer den 15. august, i andre dele af Italien. Byen Montepulciano, i Toscana, er kendt for en festival med middelalderinspireret teater og musik, kaldet Bruescello Montepulciano, der afholdes netop på Jomfru Marias dag.

På Sardinien, hvor den katolske tradition især holdes i hævd, afholder man den farverige Festa dei Candelieri, der sammenfletter den religiøse ceremoni med folkekulturen og kulminerer i en gadefest og et stort anlagt fyrværkerishow.

Farragosto - Jomfru Maria Himmelfart er en stor dag på Sicilien.

Allehelgensdag i Italien - 1. november
I Italien, lige som i mange andre lande i verden, er festlighederne ved allehelgensdag smeltet sammen med den amerikanske tradition Halloween.

I den sidste uge af oktober afholdes der Halloween fester og events i hele Italien. Byen Corinaldo i Marche regionen er berømt for at være Italiens ’Halloween hovedstad’, på grund af en tredages ’uhygge’ festival, der har attraktioner som rædselstunnellen, spøgelseshuset og heksenes fest.

Den typiske italienske måde at fejre den reelle Allehelgensdag i Italien (Tutti di Santi) er deltagelse i religiøse ceremonier og besøg på kirkegårde. I visse dele af Italien, er det årlige trøffel og kastanjemarked koncentreret omkring Allehelgensdag.

Man skal forvente, at de fleste offentlige institutioner og kontorer i Italien holder lukket 1. november.

Jomfru Marias Ubesmittede Undfangelses i Italien - 8. december
L’immacolata Concezione, eller den Ubesmittede Undfangelse, er en religiøs helligdag i Italien, der fejres hvert år den 8. december, med religiøse gudstjenester og dagen er specielt højtidelig i Vatikanet.

I de centrale og sydlige dele af Italien antændes der store bål natten før.

Alle offentlige kontorer og institutioner er lukket den 8. december, men de fleste butikker holder åbent for julehandlens skyld.

Jul i Italien - helligdage i forbindelse med julen
Traditionelt giver den italienske udgave af julemanden, Babbo Natale, kun symbolske gaver til jul, da de rigtige gaver gives på La Befana - Helligtrekongersdag - den 6. januar.

Scenerne fra krybbespillet er et af de mest interessante aspekter i den italienske juletradition. Presepi, som det hedder på italiensk, fremføre til mindste detalje, stalden hvori Jesus blev født og vises i de fleste italienske kirker og på offentlige pladser. Byen Napoli er verdensberømt for et fantastisk veludført krybbespil, med ikke bare et religiøst, men også historisk eller nutidigt persongalleri, som oftest politikkere.

I ugen op til jul klædes børnene ud som fårehyrder, synger julesalmer fra dør til dør, reciterer digte og samler penge ind til gaver. En tradition der desværre er gået tabt i de store byer.

Juledag tilbringes hjemme med familien, der sammen indtager et stort måltid mad med bagt pasta, saltet tørret torsk og den traditionelle frugtkage Pennetone. Julefesten fortsætter dagen efter, i Italien kaldet Skt. Stefans Dag (2. juledag).

Både 25. og 26. december er nationale helligdage i Italien og stort set alt holder lukket.

Butikkerne åbner igen i dagene fra 27. til 31. december, men mange museer og turistattraktioner har begrænset åbningstid mellem jul og nytår.

Vær opmærksom på, at billeje priser i Italien ofte stiger i juleferien.

Se også: Italiens officielle turist-hjemmeside.


Helligdage i Italien 2021 / 2022 - Oversigt over Italiens fridage og lukkedage
Artikel: Helligdage i Italien 2021 / 2022 - Oversigt over Italiens fridage og lukkedage

Emner: ,