Hvad skal man se i Barcelona? - guide til seværdigheder i Spaniens catalanske hovedstad
Billeje i Barcelona Lufthavn - sammenlign priser
Det er ikke uden grund at Barcelona er Europas tredjemest besøgte storby, efter London og Paris. Barcelona er Spaniens næststørste by og hovedby i den delvist selvstændige region Catalonien og kan byde på et helt vanvittigt stort udvalg af unikke turistattraktioner. Her er ganske enkelt noget for enhver smag.
Byen har en smuk kystlinje med masser af indbydende strande (og nem adgang til endnu flere strande langs med Costa Brava og Costa Dorada) og ikke mindst et væld af kulturelle seværdigheder og museer.
Barcelona er måske nok mest berømt for sin helt specielle og forskelligartede arkitektoniske stil, hvor monumenter fra Romertiden sameksisterer med modernistiske mesterstykker af Antoni Gaudi og ultramoderne skyskrabere, som for eksempel det 38 etager høje Torre Agbar.
I den livlige by Barcelona er der oplevelser for både store og små. Cataloniens hovedby er hjemsted for verdens bedste fodboldklub, FC Barcelona og fodbold er meget vigtigt for byens liv. Børnefamilier er garanteret masser af sjov i PortAventura, Spaniens mest besøgte Temapark, som ligger ikke langt fra centrum.
Nedenfor er beskrevet en række forslag til, hvad man skal opleve, når man er i Barcelona.
Gaudis Barcelona - guide til La Sagrada Familia og Eixample distriktet
Barcelona er et fantastisk udstillingsvindue for den catalanske modernisme, eller Modernista-stil, som fandt sit mere karakteristiske udtryk i arkitekturen.
La Sagrada Familia kirken, fornyligt ophøjet til Basilika, er langt det mest ikoniske vartegn for Barcelona, med sine karakteristiske gotisk-inspirerede tårne, som rager op over byens centrum. Opførelsen af Gaudis monumentale projekt begyndte i 1882 og arbejdet med færdiggørelsen er stadig i gang, finansieret af private donationer og billetsalg. Kig beundrende på den imponerende kirkefacade udenfor og træd derefter indenfor til en benovelse af uanede dimensioner over konstruktionsarbejdet og kærligheden til detaljen; især i det noget surreelle lag af lys, som filtreres gennem de farvede glasruder foroven.
Ved et besøg i La Sagrada Familia, ligesom i størstedelen af alle spanske kirker, skal reglerne om ikke at have bare skuldre eller ben overholdes når man træder ind. La Sagrada Familia er bare en af hele otte seværdigheder som optræder på UNESCOs verdenskulturarv liste.
Selvom den excentriske, farverige og krumme Modernista arkitektoniske stil kan opleves forskellige steder i byen, er den bedst repræsenteret i Eixample bydelen, som spreder sig nordvest fra de gamle kvarterer. Eixample, som ofte er blevet kaldt ’legepladsen for Modernista arkitekter’, blev udviklet i det 19. og 20. århundrede, da de velhavende cataloniere bestilte opførelsen af nye beboelsesejendomme fra tidens arkitekter: Antoni Gaudi, Josep Vilaseca i Casanovas, Enric Sagnier i Villavecchia og Josep Puig i Cadafalch. Gaudis Casa Mila og Casa Batilo er de mest bemærkelsesværdige bygninger i Eixample distriktet. Mange turister går målrettet for at se Gaudis værker, men man bør ikke snyde sig selv for at se andre arkitekters, som også ligger på gader og avenuer i Eixample.
Flere andre af Gaudis bemærkelsesværdige projekter kan findes udenfor Eixample kvarteret, blandt andet i Parc Guell i La Salut området og Palau Guell paladset nær La Rambla. Bemærk dog, at Parc Guell og Guell Paladset ligger omkring en times gang fra hinanden.
Se turistkort over Barcelona .
Barcelonas gamle kvarter - Barri Gotic og Las Ramblas guide
Barcelonas historiske bydel kaldes også Ciutat Vella (den gamle by) og er inddelt i flere områder. Lige i hjertet ligger Barri Gotic, en stor favorit blandt turister. Som navnet antyder, bunder denne del af Barcelona i Gotisk arkitektur, med mange velbevarede bygninger, som går helt tilbage til middelalderen. La Merce basilikaen, Santa Maria del Pi kirken, Placa del Lei og Carrer del Bisbe er bare nogle af vigtigste vartegn for Barri Gotic. Mange turister besøger dette særlige sted i Barcelona, der synes at have en atmosfære som er fastfrosset i tiden og som giver en fornemmelse af tidligere tider, bare et par skridt væk fra den moderne storbys larm og trængsel.
De smalle og sammenfiltrede gader i Barcelonas Gotiske kvarter giver et godt indtryk af middelalderens store problem bag byens mure - manglen på plads. Er man på kør-selv ferie i Barcelona, bør man parkere bilen udenfor den historiske bymidte og simpelthen bare gå til fods gennem Barri Gotic for bedre at kunne nyde den storslåede stilhed uden unødigt besvær med at navigere et køretøj rundt.
Se kort over Barcelonas Ciutat Vella.
Fra den gamle bydel fører den store La Rambla boulevard ned til Port Vell i Barcelonas havn. Det næsten halvanden kilometer lange fodgængerstrøg er et favorit spot for både lokale og turister, som alle går i adstadigt tempo og nyder livet, drikker kaffe på en af de mange caféer, kigger på gadegøglernes optrædener eller køber souvenirs og håndværk fra gadesælgerne. Læg mærke til, på vejen ned af La Rambla, at en del af boulevarden nær Liceu teatret har en rund flisemosaik signeret af Miró.
Montjuic - skøn udsigt over Barcelona
Barcelona har masser af udkigspunkter. Det er også muligt at se byens havnefront fra havet, ombord på en Las Golondrinas sejltursbåd. Efter bådturen kan man tage Transbordador Aeri svævebanen fra havnen til Montjuic, en smuk og naturskøn bakketop med udsigt over Barcelonas havneområde. På Montjuic blev byens første befæstning bygget (Montjuic borgen) og er stadig den dag i dag et velbevaret fort på toppen af bakken. Der er adgang for besøgende.
Der er også transportmulighed til Montjuic bakketoppen via Montjuic svævebanen fra Montjuic parken:
Barcelonas strande
Barcelona har mere end fire kilometer sandstrande, som bare ligger en mindre gåtur udenfor bymidten. Barceloneta er den mest populære og centrale strand i Barcelona. Her er der, udover en bred stribe sand og middelhavets varme farvand, masser af muligheder for at underholdes med alskens vandsportsaktiviteter for turister, som vil have nogle fysiske oplevelser. Barceloneta har fine faciliteter med omklædningsrum og brusebade, solsenge og parasoller, legeområde for børn og et stort udvalg af restauranter og tapas-barer.
Det er nemt at komme til andre af Barcelonas strande med byens offentlige bustransport, som for eksempel Playa de la Mar Bella, Playa de Bogatell og Playa de Icária. Det er nødvendigt at tage en kort tur med toget for at komme fra Barcelona til strandene i Sitges, som ligger små 40 km. vest for byen.
Barcelonas mange museer - links
For elskere af finere kultur er Barcelona et sandt paradis. Her findes masser af imponerende museer og kunstgallerier. Nedenfor er en oversigt over Barcelonas kulturelle højdepunkter (få mere information om åbningstider og entrepriser ved at følge linkene):
- Museu Picasso
- Fundació Joan Miró Barcelona
- Museu Nacional d’Art de Catalunya MNAC
- Museu de Arte Contemporaneo Barcelona MACBA
- Cataloniens Arkæologiske Museum / MAC Barcelona
- Cosmo Caixa Barcelona (naturvidenskabeligt museum)
- Poble Espanhol / Den Spanske Landsby - et open air museum om spansk arkitektur
Montserrat - forslag til en dagsudflugt ud af Barcelona
Har man tid til lidt ekstra oplevelser i Cataloniens provins, bør man benytte chancen for at besøge den smukke bjergkæde med de mange bjergtoppe, Montserrat, godt 60 kilometer nordvest fra Barcelona centrum. Det tager en times tid at køre i bil fra Barcelona til Montserrat.
De usædvanlige klippeformationer på Montserrat bruges af mange hiking entusiaster og bjergbestigere, men bjerget er også et vigtigt sted for religiøse pilgrimsvandringer: I Montserrats smukke Benedictine kloster finder man Jomfruen af Montserrat statuen (Den Sorte Jomfru), Cataloniens mest elskede helgeninde.
Til Barcelona med børn - PortAventura
Nær badebyen Salou, omkring 120 km. vest for Barcelona ligger Spaniens største temapark, PortAventura. Her kan familier med børn og andre naturligvis få en god og sjov dag.
Find billig billeje i Barcelona Girona Lufthavn
Parken spreder sig over et kæmpestort område fordelt på fem forskellige temaområder: Mexico, Kina, Det Vilde Vesten, en typisk middelhavskystby og Polynesien, samt den forholdsvis nyligt indviede børnetemapark Sesame Street. I PortAventura er der masser af oplevelser for alle aldersgrupper, lige fra adrenalinpumpende ture i Dragon Kahn eller Hurakan Condor forlystelserne, til børnesoppebassiner for de helt små.
Find mere information om blandt andet billetpriser og åbningstider på PortAventuras officielle hjemmeside.
Barcelona for fodboldfans
Selvom fodbold betyder meget for den almindelige spanier i hele landet, er det nærmest en religion i Cataloniens hovedstad. Har man blot den mindste interesse for fodbold er Barcelonas hjemmebane en naturlig del af 'hvad-skal-man-se-i-Barcelona' top-10 listen.
Byens klub, FC Barcelona, er verdens bedste fodboldklub og fylder i høj grad Catalonierne med stolthed. FC Barcelonas Camp Nou stadion har siddepladser til næsten 100.000 tilskuere og er dermed det største i Europa og et af de største i hele verden. Udover fodboldkampe afholder der også andre events på det imponerende stadion.
For alle fodboldelskere på besøg i Barcelona er Camp Nou og FC Barcelona Museum et must see og et kæmpe højdepunkt under besøget i byen.
Find ud af meget mere om den specielle Barcelona Camp Nou oplevelse.
Relateret artikel:
Helligdage og lukkedage i Spanien

Emner: barcelona-guide, turistattraktioner-barcelona, portaventura, camp-nou-stadion