Hvad skal man se i Nice? - guide til den Franske Rivieras hovedstad
Sammenlign billeje priser i Nice Lufthavn
Nice er Frankrigs femtestørste by og den næstmest populære franske turistdestination, kun overgået af Paris.
Takket være den fornemme beliggenhed og det milde klima blev Nice det foretrukne vinter retræte for de rige Nordeuropæere og aristokratiet i det 19 århundrede og opnåede status som en af Europas mest eftertragtede destinationer; noget som byen stadig har glæde af i dag. De pittoreske omgivelser har alle dage tiltrukket kunstmalere, forfattere og alverdens andre kunstnere i søgen efter inspiration og deres værdifulde værker bidrager i høj grad til den kulturelle rigdom, det moderne Nice kan byde på.
Billig billeje i Nice, Frankrig - Peugeot 308 er et populært valg i ’Golf-klassen’.
© Foto: guide-billig-billeje.dk
Den forskelligartede indflydelse har resulteret i den særlige kosmopolitiske atmosfære som Nice nyder godt af i dag. Nice er mere at betragte som et sted ved Middelhavet end en typisk fransk by fordi den italienske kultur har haft en stærk indflydelse på arkitektur og gastronomi (i mange år var Nice en del af det italienske hertugdømme Savoyen): pasta er for eksempel stadig et favorit måltid i Nices køkken.
Besøg den levende hovedstad på Côte d’Azur og vælg mellem de mange turistattraktioner, byen Nice kan byde på. Nedenfor findes forslag til hvad man kan opleve i Nice.
Hvad skal man se i Nice - Promenade des Anglais
Den næsten fem kilometer lange promenade strækker sig langs med bugten Baie de Anges og er uden sammenligning det mest berømte vartegn i Nice. Promenade des Anglais eller på engelsk The Englishmen’s Promenade fik navnet fra gruppen af englændere, der yndede at tilbringe vinteren i Nice, langt væk fra det barske vinterklima i England. Det var på deres initiativ, at den lange gangsti blev opført langs med kysten tilbage i det 18. århundrede.
Nutidens Promenade des Anglais er berømt for den smukke udsigt og elegante arkitektur og er en favorit destination for både lokale og turister. Promenaden er spækket med restauranter og caféer, men er ligeledes en storartet grund til at gå en tur i solen og løbe eller cykle en tur.
Værd at se i Nice: Vieux Nice - Den Gamle Bydel og Cours Saleya
Labyrinten af smalle gader, de okkerfarvede facader på byens huse og barokkirkerne kendt som Vieux Nice (gamle Nice) er et absolut must-see for alle besøgende på den Franske Riviera. Selvom det gamle kvarter i Nice er fyldt godt op med turister, gadekunstnere, sælgere, souvenirbutikker og caféer - med andre ord, alt hvad der tiltrækker turister - er det alligevel lykkedes den gamle bydel at bevare en hyggelig og intim stemning. Intet besøg til Vieux Nice er slut før man har set Cours Saleya pladsens frugt og blomstermarkedet, med det store udbud af både lokale, Provencalske og eksotiske vare.
Cours Saleya er også et glimrende sted at få et måltid mad: mange restauranter bruger sælgernes boder som en slags improviseret spisebord og hele pladsen bliver på denne måde omdannet til én stor food court.
Værd at se i Nice: Nice borgen - Parc de La Colline du Chateau
Der er ikke meget tilbage af byens oprindelige del, andet end ruinerne af middelalderborgen, som hæver sig op med udsigt over Baie des Anges. Uanset dette, er det et af favorit destinationerne for turisterne i Nice, især på de meget varme sommerdage. Den grønne park spreder sig ned af siden af bakken fra borgen og giver skygge og et øjebliks hvile, stærkt tiltrængt ovenpå en hård dag som turist. Oplev det overraskende vandfald og begiv dig hele vejen op til bakketoppen til du finder det bedste udsigtspunkt over Nice. Hvis de 213 trappetrin, som fører op til borgen på toppen synes udfordrende, er der også elevator (indgang fra Promenade des Anglais) eller en guidet togtur. Billetter kan købes i én af de mange turistinformationer i Nice centrum.
Hvad skal man se i Nice? - Strande i Nice området; både offentlige og private
I modsætning til hvad man skulle mene om Nice, døbt ’Den Franske Rivieras Hovedstad’, er strandene omkring Nice noget skuffende. Selvom Middelhavet gør hvad det kan med sit turkise, venlige farvand, der uden tvivl frister enhver strandgæst, er det svært at sige at man slapper rigtigt af i vandkanten. Nices strande består mest af småsten og er især i sommersæsonen meget overfyldte. Bemærk dog, at det ikke tilrådes at efterlade sine ejendele på stranden uden opsyn for at gå i vandet, for småtyverier er desværre lige så almindeligt her som i mange andre turistområder i Nice.
Gæster med et større feriebudget kan dog vælge at benytte muligheden for private strande i Nice. For mellem 10-25 euro om dagen, kan man købe sig adgang til strande med badekabiner, toiletter, skabe, liggestole og parasoller, samt barer og restauranter som har anstændige måltider på menukortet. Desuden har strandforpagterne lagt sand oven på den stenede overflade til stor glæde for de solbadende feriegæster.
Der er i alt 15 private strandområder i Nice langs med Promenade des Anglais med forskellige faciliteter. Blandt de mest populære er Blue Beach og Sporting Beach med forskellige vandsportsaktiviteter og masser af underholdning. Nice Plage Slottet har en mere fredelig beliggenhed, mens Plage Beau Rivage har både et sofistikeret klientel og luksusfaciliteter.
Turister med børn bør være opmærksom på, at Nices strande ikke er det mest sikre sted for børn, på grund af de pludselige bratte fald i vandet og de meget stærke strømme.
Se kort over de bedste strande i Nice.
Få et glimt af Nices strande og Promenade des Anglais:
Museer i Nice - husk at opleve det kulturelle Nice
Nice har gennem tiden tiltrukket og været inspiration for kunstnere som Chagall, Matisse, Renoir og er i dag hjemsted for nogle af Europas mest overdådige kunstsamlinger. Blandt mange museer og kunstgallerier i Nice er følgende:
Matisse Museum
Matisse museet ligger i byens Cimiez kvarter og har en af verdens største samlinger af Henri Matisse, der tilbragte meget af sit liv i Nice og omegn. Besøg hjemmesiden Musée Matisse i Nice.
Museum for moderne og samtidskunst Nice
Museet er kendt under forkortelsen MAMAC (Musée d’Art Moderne et d’Art Contemporain) og udstiller værker fra vigtige personligheder indenfor både den europæiske og amerikanske moderne kunst, blandt andre Alexander Calder, Niki de Saint Phalle, Yves Klein og Richard Serra, bare får at nævne et par stykker. Udover den permanente udstilling er der også mange midlertidige samlinger med udstillinger som skifter hver sjette måned - hvilket jo giver mulighed for at opleve noget nyt hver gang man er i Nice. Tag en tur i museets haveanlæg på taget af bygningen og nyd den smukke udsigt over byen. Find mere information på MAMAC hjemmesiden.
Villa Arson
Dette er ikke bare et kunstgalleri, men også hjemsted for School of Fine Arts og forskningsinstitut for moderne kunst. Villa Arson er åben for almindelige besøgende og gæster bør ikke snyde sig selv for Villa Arsons udstillinger af udsøgt billedkunst og kreative kunst aktiviteter finder ofte sted lige netop her. Mere information findes på Villa Arson hjemmesiden (kun på fransk).
Kunsten at spise godt - Michelin restauranter i Nice
I Nice er madlavning løftet op til en kunstart. Byen har et overvældende antal restauranter, som er blevet anderkendt af Michelin Guiden. Der findes 19 Michelin restauranter med en stjerne i Nice og omegn. L’Aromate, Flavour og Keisuke Matsushima er bare eksempler på nogle af de mange Michelin restauranter i Nice centrum.
Restauranter med to Michelin stjerner i Nice tæller: Le Chantecler på Le Negresco Hotel ved Promenade des Anglais og Le Chèvre d’Or i byen Èzre, halvvejs mellem Nice og Monte Carlo.
Små 20 km fra Nice ligger den trestjernede Michelin Restaurant Le Luis XV-Alain Ducasse i Monte Carlo og er en helt unik oplevelse for kulinariske connaisseurs, men spar op i god tid - et måltid koster her mellem 140 og 280 euro og der skal bestilles bord i rigtig god tid.
Maison Auer Nice - gå indenfor og spis dessert
Gæster med en sød tand i Nice skal nok finde frem til Maison Auer, chokoladebutikken og slikbutikken, hvor det traditionelle krystalliserede frugt og den fineste chokolade er blevet fremstillet siden 1820. Efter at briterne ’opdagede’ den Franske Riviera som et ferieområde, tog berømmelsen fart for Henri Auer og hans kunst spredte sig udover landegrænserne - Dronning Victoria plejede at købe sin slik hos Maison Auer.
Værd at se i og omkring Nice, Cannes, Monaco, Menton - Billeje Nice
Nice er også et godt udgangspunkt på den Franske Riviera. Et stort antal verdenskendte turistdestinationer, såsom Saint Tropez, Cannes og Monte Carlo ligger i kort køreafstand fra Nice. Turister der ankommer via Nice Lufthavn kan vælge frit mellem et stort udbud af biludlejningsfirmaer og dermed køre rundt på egen hånd i Sydfrankrig. Biludlejerne er også godt repræsenteret i Nice centrum.
Relateret artikel:
Anbefaling billeje Nice - oplev Den Franske Riviera i udlejningsbil
Anbefalet feriebolig i Sydfrankrig:
Denne danskejede feriebolig ligger i hjertet af Côte d´Azur og har suveræn udsigt over St. Tropez bugten. Der er blot 150 meter til stranden og adgang til privat pool.
Guide Billig Billeje anbefaler:
Residence Thalassa - danskejet ferielejlighed udlejes i Sainte Maxime
Emner: den-franske-riviera, nice-guide, promenade-des-anglais, saint-tropez, cannes, monte-carlo, sydfrankrig