Irland feriedage og lukkedage 2021 og 2022
The Republic of Ireland har 9 årlige helligdage, som i Irland i lighed med i England, Skotland og Wales benævnes som bank holidays.
Fire af de irske bank holidays er faste på samme dato. De resterende flytter sig fra år til år i forbindelse med eksempelvis påske.
I Irland på Bank Holidays holder de fleste offentlige kontorer og, naturligvis, banker lukket.
2021 helligdage Irland |
Helligdagens navn / lokalt irsk navn |
2022 helligdage Irland |
1 januar |
Nytårsdag / New Year’s Day / Lá Caille |
1 januar |
17 marts |
Saint Patrick’s Day / Lá Fhéile Pádraig |
17 marts |
5 april |
Påske mandag / Easter Monday / Luan Cásca |
18 april |
3 maj |
May Day / Lá Bealtaine / May Bank Holiday Ireland |
2 maj |
7 juni |
Juni / June bank holiday / Lá Saoire I mí an Mheithimh |
6 juni |
2 august |
August bank holiday / Lá Saoire i mí Lúnasa |
1 august |
25 oktober (mandag) - afholdes altid sidste mandag i oktober |
October bank holiday / La Saoire Dheireadh Fómhair |
31 oktober |
25 december |
Juledag / Christmas Day / Lá Nollag |
25 december |
26 december |
St. Stephen’s Day / Lá Fhéile Stiofáin |
26 december |
Bemærk at hvis en officiel feriedag falder i en weekend (på en lørdag eller en søndag), bliver feriedagen afholdt på efterfølgende hverdag d.v.s. om mandagen. På dén måde har irske arbejdere i det offentlige og i bankerne altid det samme antal fridage hvert år.
St. Patrick’s Day fejring i Irland 17. marts
Den officielle helligdag for Irlands vigtigste uofficielle helgen St. Patrick kaldes St. Patricks Day.
Skt. Patrick opfattes som Irlands skytsengel uden i øvrigt at være helgenkåret af Paven. Hertil kommer at St. Patrick i Irland i høj grad anses som et nationalsymbol og en manifestation af irsk livsstil. I det 20. århundrede udviklede Skt. Patricks Day sig til en enorm eksport-succes for Irland. Dagen fejres med udklædning, parader og øldrikning over hele verden.
Kort fortalt fortæller legenden at St. Patrick omvendte Irland til kristendommen i det 5. århundrede. Efter at have startet livet som englænder (!), blev han i en ung alder solgt som slave i Irland og levede som simpel hyrde, indtil han blev munk og endelig prædikant i Irland og Skotland.
Fakta om St. Patrick’s Day:
Den 17. marts er St. Patricks Day, og er faktisk munkens dødsdag, der antages at være 17. marts, år 493.
St. Patrick er ophøjet til officiel skytsengel (patron saint) i Nigeria i Vestafrika som følge af et stort antal irske missionærer i landet.
Den største fejring af St. Patrick’s Day finder sted i Dublin, hvor den årlige Dublin Parade kan tælle op omkring en halv million deltagere.
Hvis Skt. Patriks Dag falder i påsken eller før påske, hvilket ofte sker, gør irerne en undtagelse fra fasten og afholder St. Patrick med bulder og drukgilder på pubberne som sædvanligt.
Feriedage og lukkedage i Irland
Fejringerne af helligdage i juni, august og oktober i Irland er forbundet med årstiderne og deres religiøse betydning.
Irlands oktober bank holiday har tilknytning til Halloween. Selvom Halloween i Irland ikke har noget original element af irsk kultur i sig, er fejringen af de døde en stærk tradition i Irland – og som altid på den grønne ø en god anledning til at pynte pubberne og drikke en ekstra Guinness også.
Det berømte Dublin Marathon løb finder ligeledes sted på sidste søndag i oktober.
Større sport events er også en vigtig del af den irske ferie-tradition i juni og august (bank holidays), så man kan opleve at bymidter lukkes for biltrafik ved eksempelvis cykelløb.
Sommeren i Irland er karakterisert ved godt vejr og knap så megen regn, som normalt.
