Kør-selv ferie på Kreta, Grækenland - tips til billig billeje og guide til kørsel på Kreta

Kreta er den største af Grækenlands øer på godt 8.300 km2 og huser 650.000 fastboende. Til sammenligning er Sjælland på godt 7.000 km2 med 2.2 mio. indbyggere.

Den græske ø er desuden kendt for at have et mangesidigt og spændende udvalg af turistattraktioner.

Fiat Panda - Billig Biludlejning Grækenland

Fiat Panda billeje på Kreta i den billigste klasse, men stadig 5-døre i en sjov bil med god plads, hvis man kun er 2-3 personer.

Der er mere end 1.000 km. iøjnefaldende kyststrækning, der er luksus strand-resorter i Chania, Heraklion og Rethymnon og stille landsbyer som for eksempel Kato Zakros i øst og Falassarna på den vestlige del af øen. Den historiske kulturarv fra Minoan civilisationen går tilbage til år 2.600 før vores tidsregning og sammen med den smukke natur, betager den de næsten 3 mio. turister, der hvert år ankommer til Kreta.

Ankommer man til Kreta på egen hånd og ikke synes at hele opholdet skal foregå på et ferie-resort eller på allerede tilrettelagt sightseeingture, er billeje på Kreta en fantastisk mulighed for at opleve øen frit og i helt eget tempo.

Kreta kør selv ferie video - med eksempler på veje af forskellig type; heraf nogen, som kun er egnede for 4-hjulstrækkere.

Road trip og billeje på Kreta - sammenlign priser på lejebiler i Grækenland
Kreta billeje er nemt tilgængeligt fra en lang række biludlejningsselskaber, både de store og kendte og de mindre kendte, lokale udbydere.

Blandt de store biludlejningsfirmaer på Kreta er Avis Rent A Car, Sixt, Budget, Hertz Car Hire, National og Auto Union.

Der kan også findes gode tilbud hos Mega Rent Crete, Athens Cars, Traffic Car Rental, Antena Rent a car og Elite Car Rent, bare for at nævne et par stykker fra den lange liste af lokale billeje-udbydere på Kreta.

Det er ganske simpelt at finde et godt tilbud på Kreta lejebil, hvis man benytter en online søgemaskine, så som Cartrawler. Den kan hjælpe med at sammenligne billeje-priser fra mange forskellige biludlejningsfirmaer på Kreta.

Suzuki Jimny 4-hjulstrækker

Suzuki Jimny cabriolet 4-hjulstrækker - lej sjov bil på Kreta-ferie.

Der findes biludlejningskontorer i begge Kretas lufthavne: Heraklion Lufthavn - HER og Chania Lufthavn - CHQ, samt i større byer og ved øens populære turistdestinationer.

Sammenlign priser på Kreta billeje i Heraklion Lufthavn

Sammenlign priser på Kreta billeje i Chania Lufthavn

Biludlejnings-priser - billigt at tage på kør-selv-ferie på Kreta
Billeje på Kreta er forholdsvis billigt sammenlignet med andre populære destinationer i Grækenland.

På toppen af turistsæsonen i juli og august, er prisen på de mindste lejebiler på Kreta fra ca. 1.250 kr. for 7-dages leje. Til denne pris skal man forvente en lille bybil, så som en Peugeot 107, Fiat Panda eller lignende. Forvent også at skulle betale lidt mere for køretøj i supermini kategorien - en Ford Fiesta eller lignende.

Suzuki Grand Vitara

Suzuki Grand Vitara - stor 4x4 til attraktive Kreta billeje-pris.

Man skal huske på, at de tre bjergkæder på Kreta - Lefka Ori (også kendt som De Hvide Bjerge), Idi bjergene og Dikti bjergkæden, gør en stor del af øens terræn meget kuperet. Desuden er mange veje i landdistrikterne grusveje og det giver til tider store udfordringer ved kørsel i almindelig personbil.

Hvis man vil være sikker på at kunne nyde det forskelligartede landskab på Kreta fuldt ud, bør man overveje at leje et større og mere kraftfuldt køretøj eller måske endda en 4WD. Syv dages Kreta leje af en Toyota Rav (4x), en Suzuki Gran Vitara (4x4) eller lignende koster fra omkring 4.300 kr. i turistsæsonen. Bemærk at samme store, kraftige 4x4 kan lejes fra omkring 2000-2300 kroner per uges Kreta billeje uden for højsæsonen.

Billeje på Kreta bliver betragteligt billigere fra september og fremefter og det kan være en rigtig god idé at planlægge ferien til Kreta udenfor højsæsonen, da vejret forbliver mildt med temperaturer på mere end 20 grader indtil sidst på efteråret.

Vejret på Kreta - en solbeskinnet græsk ø
Kreta nyder godt af et middelhavsklima med varme, tørre somre og milde, regnvåde vintre. I sommerperioden stiger termometeret på Kreta til 30 grader om dagen og falder kun til 22 grader om natten.

Om vinteren er kystområdet meget mildere end inde på øen. Helt indtil sidst i november er der masser af sol og kun regn af og til.

Se vejrkortet for Kreta.

Billeje Kreta - guide til unge bilister
Mindstealderen for bilister i Kreta lejebiler varierer meget.

Vær opmærksom på at mange biludlejningsfirmaer i Grækenland tager ekstra gebyr, til kontantbetaling ved skranken, for bilister under 23 år og i enkelte tilfælde også for bilister under 25 år. Jo større og bedre lejebilen er, desto mere restriktive er Kreta billeje-udbyderene, hvad angår førerens alder.

På de fleste almindelige billeje tilbud på Kreta er ekstra gebyret for unge bilister fra omkring 4,5 euro per dag og normalt op til maksimalt 35 euro for den samlede leje.

Kontroller altid sektionen ’prisdetaljer’ på tilbuddet hos Cartrawler og få et hurtigt overblik over hvilke regler der gælder i forhold til førers minimumsalder.

VW Beetle Cabriolet Kreta leje

Lej Kreta bil med sol til håret - eksempel: VW Beetle cabriolet til 4 personer.

Hvorfor leje bil på Kreta? - oplev de bedste roadtrips på kør-selv ferie
Kørsel på Kreta er mere end bare at komme fra A til B. Selv den korteste køretur på Kreta kan give mange overraskelser undervejs.

Mange, men heldigvis langt fra de fleste, af øens veje er i dårlig forfatning eller i forskellige reparations stadier. På dele af øen kan det bjergrige terræn være en udfordring for en regulær to-hjulstrækker. Det er ikke ualmindeligt når man kører på Kreta, at møde flokke af får og geder, der krydser vejen de mest uventede steder. Desuden er den meget afslappede holdning til trafikregler blandt de lokale bilister med til at skabe forvirring hos førstegangsbesøgene på den græske ø.

Alligevel vil mange finde det umagen værd at leje bil på ferien til Kreta og Kretas biludlejningsforretninger stortrives, da kør-selv-ferie og road trip på Kreta bliver mere og mere populært.

Med en lejebil til rådighed kommer man nemt ud til de mest fjerntliggende områder på Kreta og får på den måde en smagsprøve på den lokale kultur. Det er næsten umuligt for turister, der har tendens til at hænge fast i de traditionelle byområder eller endog begrænser sig selv til hotellet eller resort-området de har indkvarteret sig på. Kreta har meget at byde på i form af historisk kulturarv i mange større og mindre byer og har en helt enestående naturskønhed, både inde på øen og langs med den smukke kystlinje.

I en Kreta lejebil kommer man komfortabelt rundt til de mange forskellige arkæologiske seværdigheder og museer, der ligger i Kretas største byer, så som Chania, Rethymnon, Heraklion og Sitia. En fascinerende tur tilbage til starten på Europas ældste civilisation.

Se kort over Kreta.

Renault Traffic Minibus

Leje af minibus på Kreta - stort udvalg af bl.a. VW Caravelle minimus, Ford Transit/Ford Tourneo Custom minibus, Renault Traffic (billedet) og Opel Vivaro minibus © Foto: Guide-Billig-Billeje.dk 

Aktiv ferie på Kreta
For tilhængere af aktiv ferie i den store natur er der masser af spændende muligheder, spredt ud over hele øen.

Hiking, trekking og bjergbestigning er bare nogle af de fysiske aktiviteter, som findes i naturparken Samaria Gorge, et af verdens biosfære-reservater, beliggende på den sydvestlige del af Kreta.

Kreta har som så mange af Grækenlands andre øer, masser af muligheder for vandsportsaktiviteter. Windsurfing, kanosejlads, jet ski, vandski og yachtsejlads er bare nogle af de fritidsaktiviteter man kan underholde sig med på øen. Snokeldykning og scuba-dykning i det varme, krystalklare vand der omgiver Kreta, er ekstremt populært blandt turister og Olous ’den sunkne by’ nær Elounda er en stor fornøjelse for erfarne dykkere.

Familie-attraktioner på Kreta - mini-guide
Familievenlige attraktioner på Kreta omfatter fremragende offentlige legepladser og Limnoupolis Vandpark i Chania, Water City Parken, samt Cretaquarium og Aquaworld nær Heraklion.

De bedste strande på Kreta - et must på kør-selv ferie
Har man bestemt sig for at leje bil på Kreta eller måske bare i en del af ferien, er man på den måde ikke begrænset til de nærtliggende strande tæt ved feriemålet, men kan i stedet nyde en køretur ud til de mange smukke strande langs med Kretas kyst.

Der findes utallige strande på Kreta og der findes altid lige den strand der passer til dagens humør: fra de populære sandstrande med mange aktivitetsmuligheder, restauranter og barer, til familievenlige og rolige beliggenheder eller isolerede bugter, med bjergene som naturlige omgivelser og som ikke omtales i de fleste Kreta turistguidebøger.

De mest populære strande på Kreta er: Elafonisi, Falassama, Frangokastello og Stavros i Chania - Georgioupoli, Plakias og Preveli i Rethymnon - Agia Pelagia, Fodele og Gournes i Heraklion, samt Makriyialos og Vai i Lassithi.

Se kort over de mest populære strande på Kreta.

Kørsel på Kreta - tips og anbefalinger
At deltage i bytrafikken på Kreta kræver en vis portion ’åbent sind’ og en forståelse for Kretas uskrevne trafikregler. Dette er også en sjov måde at lære at forstå lokalbefolkningen lidt bedre.

Bilister på Kreta bruger bilhornet en hel del mere end man skulle mene reelt var nødvendigt. Dytten i hornet er en måde at fortælle man er på vej, især på smalle veje, eller en påmindelse om at lysreguleringen er skiftet til grøn eller en advarsel til fodgængere på vejen, selv ved et fodgængerfelt.

Overdreven brug af hornet er et udtryk for grækernes overstrømmende personlighed og vil blive brugt og misbrugt i bytrafikken på Kreta - man skal dog ikke lade sig anfægte af det eller tage det personligt.

Opel Astra Estate

Brug for masser af plads i bilen? - som regel billig leje af stationcar på Kreta © Foto: Guide-Billig-Billeje.dk 

At overholde trafikreglerne er ikke kretensiske billisters stærkeste side. Vær altid opmærksom og forvent ikke at dobbelt optrukne linjer elle stopskilte bliver taget alvorligt - de lokale billister har ikke væsentlige betænkeligheder ved at overskride netop de regler.

Vejskiltningen er både på græsk og engelsk og man bør ikke have problem med at finde rundt på vejene. Internationalt anerkendt trafikskiltning bruges på Kreta. Vær dog opmærksom på de blinkende, gule pileskilte: ved rødt lys er det alligevel tilladt at dreje i den viste retning, men uden forkørselsret for de krydsende fodgængere på gaden der drejes af til.

Kørsel i landdistriktet på Kreta er i modsætning til bykørsel en ganske afslappende oplevelse. Udenfor de større byer er der ingen trafikpropper og den lille mængde trafik opvejer heldigvis den til tider udfordrende vejbelægning.

Ligesom på det græske kontinent, kører man også i højre vejside på Kreta.

Tips til kørsel på Kreta
På Kretas smalle veje er det almindelig praksis at køre i nødsporet for at lade de hurtigere kørende bilister komme frem. Det anses snarere for et tegn på almindelig høflighed over for andre bilister, end en decideret trafikforseelse.

Man støder ikke på meget færdselspoliti på Kreta. Øen har ikke meget kriminalitet og politiet er generelt ikke så synligt som det ses på mange andre populære feriedestinationer. I ikke bymæssige bebyggelser patruljerer politiet dog i både almindelige og anonyme patruljevogne og gør gerne brug af det ganske sofistikerede fartmålerudstyr, de har til rådighed.

I de travle bycentre stoppes bilister ofte af politiet, der ønsker at lave en alkoholtest. Den tilladte promille på Kreta er 0,05.

Alle EU borgeres kørekort er gyldige på Kreta.

Fartbegrænsninger på Kreta
Hvis andet ikke er angivet, er fartbegrænsningen sat til 50 km/t i bebyggede områder og 60 km/t på hovedvejene udenfor byområder. På enkelte strækninger på den nyeste motorvej E75 er hastighedsgrænsen sat op til 100 km/t.

Motorvej E75 på Kreta
Øen er inddelt i fire administrative zoner (præfekturer)i nævnte rækkefølge fra vest mod øst: Chania, Rethymnon, Heraklion og Lassithi.

E75 motorvejen forbinder alle fire områder fra byerne Kissamos i vest til Sitia i øst.

Se E75 motorvejen på kort over Kreta.

Motorvej E75 på Kreta er en del af den europæiske motorvejsrute 75, der starter i byen Vardo, helt oppe i Norge.

Selvom dele af strækningen langt fra overholder de vesteuropæiske motorvejsstandarder, er E75 alligevel den nemmeste og hurtigste rejsemåde i bil på det nordlige Kreta.

Vejene i den sydlige og bjergrige del af Kreta åbner muligheden for at nyde den spektakulære vilde natur på øen, men stiller langt større krav til opmærksomhed under kørslen og i flere tilfælde er det kun muligt at komme frem med en firehjulstrækker.

Daihatsu Terios MPV leje Kreta

Daihatsu Terios mini-SUV med permanent 4-hjulstræk er populær hos Kreta billeje-selskaber.

Afstandene mellem de største byer på Kreta
De to store internationale lufthavne, Heraklion Nikos Kazantzakis Lufthavn og Chania Souda Lufthavn, tager imod Kretas besøgende. Der er masser af muligheder for at leje bil begge steder.

Se nedenfor de omtrentlige afstande fra Chania og Heraklion til de største byer og seværdigheder på Kreta:

  • afstand fra Chania til Kissamos: 38 km
  • afstand fra Chania til indgangen Samaria-kløften nær Omalos: 38 km
  • afstand fra Chania til Rethymnon: 60 km
  • afstand fra Chania til Heraklion: 140 km
  • afstand fra Chania til Sitia: 264 km
  • afstand fra Heraklion til Samaria-kløften: 172 km
  • afstand fra Heraklion til Rethymnon: 80 km
  • afstand fra Heraklion til Sitia: 127 km
  • afstand fra Heraklion til Agios Nicolaos: 60 km
  • afstand fra Heraklion til Kissimos: 174 km

Kør-selv ferie på Kreta, Grækenland - tips til billig billeje og guide til kørsel på Kreta
Artikel: Kør-selv ferie på Kreta, Grækenland - tips til billig billeje og guide til kørsel på Kreta

Emner: , , , , , , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar