Billeje Portugal - gode råd om at leje billig bil i Portugal

Portugal er et af de billigste lande i Sydeuropa at leje bil i. Langt de fleste turister fra Skandinavien lejer bil fra enten Lissabon (Lisbon) eller Algarve (Faro).

Man kan stort set altid finde en udlejningsbil i Portugal til en pris af omkring 1200-1300 kroner for en uges billeje (billigste bil).

Sammenlign priser på billeje i Portugal

Det kræver dog at man ikke venter til lige før ferien i Portugal med at bestille lejebil. I så fald kan en udlejningsbil koste op mod 1600-1800 kroner ved sidste øjebliks bookinger for en uges billeje i højsæsonen i Portugal.

Car rental Portugal - Fiat Panda
Super-billig billeje i Portugal udenfor sæsonen - hvad med en Fiat Panda til mellem 200 og 300 kroner for en uge.

Booker man lejebil i god tid på nettet - dvs. 6-8 uger før ferien, kan man som regel finde en udlejningsbil i supermini-klassen (Ford Fiesta, Seat Ibiza, VW Polo el. lign) til omkring 1000-1200 kroner for en uges billeje.

Billeje-priser svinger i Portugal
Bemærk at Portugal og især Lissabon Lufthavn og Porto Lufthavn er blandt de destinationer i Europa, hvor priserne på billeje svinger mest mellem højsæson og lavsæson.

Er der mangel på biler kan mindste lille VW Up, Toyota Aygo eller lignende ske at koste vanvittige €350 for en uge i august. Til gengæld kan samme bil uden for sæsonen (eksempelvis i januar-februar) ofte lejes fra €30-€50 per uge. 

De ekstremt høje priser forekommer dog kun ved meget sen booking i juli og august og det er ikke en årlig begivenhed. 

Typisk følger der et år med rimelige priser i højsæsonen efter år med mangel på biler, da alle biludlejningsfirmaer gerne vil kunne levere biler til kunder, som de måske var nødt til at sige nej til sidste sommer.

Det følgende år sker der så typisk det modsatte, når Europcar, Hertz, Goldcar og alle de andre synes at de har tjent for lidt, så reduceres flådestørrelsen til næste år.

Faro Lufthavn knap så prisfølsom
I den tredje store Portugal lufthavn i Faro, er der flere mindre lokale biludlejningsselskaber, så her er priserne typisk mere stabile.

Man kan dog stadig komme ud for at der folanges væsentligt mere for at leje bil i sommerferien og her skal man specielt være tidligt ude med booking af minibus til 9 personer eller MPV-lejebiler til 7 personer, da disse biler ofte bliver udsolgt (eller stiger kraftigt i pris) først.   

Biludlejning i og kørsel i udlejningsbil i Portugal
Det er let og ligetil at leje bil i Lissabon - eller Lisboa, som Portugals hovedstad hedder på portugisisk.

Også i Faro (Algarve) og i de øvrige portugisiske lufthavne er det simpelt at booke og få udleveret lejebil.

VW Golf TDi Rental Car

Altid masser af helt nye Portugal udlejningsbiler til rådighed - her en VW Golf TDi BlueMotion © foto: guide-billig-billeje.dk.

Betjeningen er som regel venlig i Portugal, og udlejningsbilerne er i god stand og sjældent mere end et par år gamle. Ofte vil man få udleveret en lejebil med meget få kilometer på ‘klokken’ og lejebetingelserne i Portugal er der normalt heller ikke problemer i.

Selvrisiko og sikkerhedsdepositum er steget
Alle bilerne er fuldt forsikrede ved Portugal billeje. Man skal være opmærksom på at der ofte er en selvrisiko på mellem 600 og 2000 euro på en udlejningsbien.

Dette beløb blokeres som regel i form af et sikkerhedsdepositum på kundens kreditkort, og de billigste selskaber (som eksempelvis Goldcar - berømt for billige lejebiler med mange ekstra gebyrer) foretager per 2015 de største blokeringer af sikkerhedsdeposita på kundernes kort - helt op til €2000 på en lille bil. Medbring derfor gerne et ekstra kort - hvis der er planlagt at bruge kortet til andre ting i forbindelse med ferien. Eller vælg et mere rimeligt selskab at leje ved - man kan se sikkerhedsdepositum/selvrisiko under 'lejebetingelser'.

Det koster omkring 60 kroner per dag at tegne en ekstra forsikring selvrisiko, hvilket også kan gøres ved booking på nettet. Selvrisiko-forsikring tilbydes altid ved booking på www.guide-billig-billeje.dk .

Kørsel i Portugal
Portugiserne kører godt til og trafikken kan forekomme kaotisk. Den portugisiske trafik når dog slet ikke ‘italienske tilstande’, men overhalinger indenom og pludselige vognbaneskift er normalt i Portugal.

Alle kører stærkt og tæt, men heldigvis er de fleste veje af høj standard, og Portugal er ved at få styr på trafiksikkerheden, som for år tilbage var væsentlig ringere end i Nordeuropa.

Kø i lufthavnen til billeje i Portugal
Da Portugal er et populært turistland med lave priser på billeje, vælger rigtig mange at leje bil i ferien i Portugal.

Derfor kan man let komme ud for at der er kø ved udlejningsskranken i lufthavnen. Send eventuelt personen med kreditkort , kørekort og navn på lejekontrakten i forvejen, mens resten af familien venter på kufferter.

Søg billig online biludlejning i Portugal

Læs mere om rejser og oplevelser i Portugal.
 


Billeje Portugal - gode råd om at leje billig bil i Portugal
Artikel: Billeje Portugal - gode råd om at leje billig bil i Portugal

Emner: , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar