Mercedes V-Klasse og Vito Tourer minibus leje - standard 9-sæders eller luksus 8-sæders minivan
I Europa og Storbritannien, er det maksimale antal sæder i en minibus begrænset ved lov til 9 sæder; 8 passagersæder og et førersæde.
Tjek priser på de billigste minibusser til leje
Mercedes V-Klasse - den ultimative minibus til leje ©Foto: Guide-Billig-Billeje.dk
Da den nye Mercedes V-Klasse blev introduceret i 2014, var den kun tilgængelig i en model med lang akselafstand.
Kørekort til minibusleje
Hvis antallet af sæder overskrider 9, må minibussen ikke køres af kunder med et standard kategori B kørekort.
Med andre ord: alt med mere end 9 sæder kræver et kategori D1 kørekort, som er kørekort til lille bus, hvor der kan være plads til 16 personer. Dette gælder både i Danmark og resten af Europa.
I et køretøj med op til 9 sæder kan alle med et gyldigt kørekort sætte sig i førersædet og køre med op til 8 passagerer, så længe transporten er en privat sag.
Nogle gange er der dog regler med hensyn til førerens alder; de fleste biludlejningsselskaber kræver, at føreren er over 25 år gammel for at kunne leje og køre minibussen.
I USA er maksimumantallet højere, og man vil ofte støde på 11-mands minivans - og i nogle stater beskrives det, at der er minivans med 15 eller 17 sæder tilgængelige for alle med et standardkørekort og en bestemt alder.
I den følgende beskrivelse af Mercedes V-Klasse er det udelukkende lejebiler og minibusser/minivans i Europa, der omtales.
Minibus med masser af plads - Mercedes MPV
I slutningen af 2014 blev den mest luksuriøse og den dyreste Mercedes minibus til dato introduceret.
V-Klasse minibus leje i Portugal - sort limousineagtig MPV. ©Foto: Guide-Billig-Billeje.dk
Langt størstedelen af alle Mercedes V-Klasser sælges til professionelle i transportindustrien eller til biludlejningsselskaber.
Navnet Mercedes-Benz har en vis velstand omkring sig - mest på grund af de dyrere passagerbiler som Mercedes E-Klasse, Mercedes CLS og naturligvis den tyske limousine par excellence: Mercedes S-Klassen.
Som standard har Mercedes V-Klassen 7 sæder inklusiv førersædet. De fleste Mercedes minibus lejebiler vil dog typisk være 8 sæders versioner med to rækker af bagsæder foruden fører- og forsædepassagersædet.
Den typiske V-Klasse Mercedes minibus lejebil
Luksus transport og hotel transfers
Mange transportselskaber er kendt for deres kvalitet og måske endda deres luksustransport.
Så hvis en seriøs spiller i transporteringsbranchen vil tilbyde sine kunder den ultimative mærkevare, er det et must at have minimum én Mercedes V-klasse minibus i flåden - lidt ligesom at have en Moët & Chandon på lager ved siden af de mere tilgængelige champagnemærker. Mercedes V-Klasse minibussen er ligesom Moët; den er ikke væsentligt bedre end konkurrenterne, men det tror alle, den er.
Sorte eller hvide biler, tungt tonede ruder og en ulastelig klædt chauffør er et must i denne branche. Og som en ekstra bonus, tilbyder transportfirmaerne også den mere jordbundne lufthavnstransfer for feriegæster i klipklappere og panama hatte, der skal fra ankomstterminalen i lufthavnen til deres hoteller.
Mercedes minibus motorer - diesel med masser af torque
Den nye V-Klasse er noget begrænset, når det kommer til udvalget af motorer.
Tre motorer er tilgængelige og alle er dieselmotorer:
· En 2,1 liter dieselmotor med 4 cylindere, der yder 136 hk med 330 Nm - denne motor ligger i en V 200 d.
· En 2,1 liter dieselmotor med 4 cylindere, der producerer 163 hk - dette er modellen V 220 d med 380 Nm torque
· En 2,1 liter dieselmotor med 4 cylindere (dybest set samme motorblok som V 220) med 190 hk. Sagt i Mercedes termer, hedder den V 250 d.
V 200 d og V 220 d kommer med enten en 6-trins manuel gearkasse eller den automatiske 7G-TRONIC PLUS - der står valget frit for. Dog er 7G-TRONIC PLUS standard i V 250 d.
Ved introduktion af Mercedes V-Klassen udgik både Mercedes Viano og Mercedes R-Klassen. Den nye minibus minder meget om den tidligere Mercedes Viano/Vito minibus, der blev produceret fra 2003 til 2014, men med den nye V-Klasse appellerer mere til velhavende.
Mercedes minibussen som køretøj til skiferien
Problemer i den tyske bilindustri
Ordet ’Blue’ virkede i lang tid til at være favoritordet blandt motorproducenter, der producerede dieselmotorer til MPV’er. De fleste har base i Tyskland.
Siden det store tillidsbrud til Volkswagens dieselmotorer (kendt som VW dieselgate og grunden til et stort imageproblem for VW i 2015), har konkurrerende motorproducenter ikke været meget for at bruge betegnelser, der kan minde om det kende ’Bluemotion’ brugt af VW biler der, før afsløringen af VWs snyd med forureningstal, eller virkede til at være de bedste dieselmotorer i verden.
Pr. primo 2016, har Mercedes endnu ikke været påvirket, men mange iagttagere i branchen holder vejret i spænding i forhold til Daimler og BMW. De fleste er ikke så mistænksomme overfor Opel og Ford.
Mercedes Vito Tourer minibus - billig 8 eller 9 sæder til minivanleje
I 2015 introducerede Mercedes den fattige mands V-Klasse - Mercedes Vito Tourer.
Den nye Vito er i bund og grund den samme bil som V-Klassen, men med langt færre godter, hvad ekstraudstyr angår.
Ejeren af V-Klassen kommer til at savne de elektroniske skydedøre, det luksuriøse personbilsinstrumentbræt, luksus trim og fittings, den avancerede affjedring og masser af andet komfortudstyr - dog er Vito minibus stadig en rummelig bil og kører i store træk på samme måde som V-Klassen.
Marek kører Mercedes Vito Tourer - og er lettere imponeret
Mercedes vælger at tilbyde Vito Tourer med en mindre (og billigere) motor. Denne særlige version er et populært valg for mange biludlejningsselskaber, selvom det ikke ligefrem er den kraftigste motor til den 2 tons tunge minivan.
Faktisk gør Daimler/Renault-Nissan motoren i Mercedes Vito Tourer et godt stykke arbejde, på trods af kun at yde 88 hestekræfter. Mercedes Benz Vito Tourer 109 CDi er derfor langsom, men siden den 1,6 liters dieselmotor er fleksibel, vil den være tilstrækkelig for de fleste - forvent bare ikke hurtig og ubesværet motorvejscruising. Denne version har forhjulstræk.
Bevæger man sig til gengæld op til Merceds Vito Tourer 114 CDi, får man en 2,1 liters dieselmotor fra Mercedes med 136 hk og med denne model kommer også det klassiske og velkendte Mercedes baghjulstræk, der også er standard i V-Klassen.
Alle versioner af Vito Tourer commer som Compact Wheel Base - med en længde på 4895 ligesom Ford Mondeo eller VW Passat. Ofte vil lejebilerne dog være Long Wheel Base (LWB) Mercedes Vito Tourer, som måler 5,140 meter. I særtilfælde vil biludlejningsselskaberne have den ekstra lange version af Vito Tourer (med plads til 8, typisk) med en imponerende længde på 5,340 meter - og næsten umulig at parkere, så måske er det godt, at det er et sjældent bæst.
Hvor meget bagage er der plads til i en minibus?
Det korte svar er ”en frygtelig masse”, men forudsat at man er 8 eller 9 passagerer inklusiv fører og omfattende skiudstyr, vil det kunne anbefales at bestille en tagboks eller ’skiboks’ i stedet for at klemme læsset ind i kabinen.
Minibusser, generelt, er meget rummeligt, men forskellen på at bruge det ottende og det niende passagersæde i minibussen betyde meget i forhold til bagage.
Mercedes V-Klassen/Vito rummer enorme 1410 liter i LWB 8-sæders versionen og 610 liter i 6 eller 7 sæder version i standard længde.
Bagagekapaciteten i begge versioner afhænger dog af, hvor langt tilbage, man behøver at placere bagsædet for at sikre passagerkomfort.
Alle V-Klasser og Vito minibusser har skydedøre for nem adgang.
På stranden i 6/7-sæders versionen af Mercedes minibussen introduceret i 2015
Hvor meget koster det at leje en minibus?
Afhængigt af destinationen, varierer priser på minibusleje betydeligt.
I højsæsonen i Sydeuropa kan man snildt komme til at betale tre gange så meget som i lavsæsonen, hvis man booker minibussen med kort varsel.
Dog forholder det sig sådan, at hvis man booker sin minibus online nogle uger inden ankomst, kan prisen for at leje en minibus, selv i højsæsonen, være aldeles fornuftig. Dog er der intet, der slår priserne tilgængelige i lavsæsonen på turistdestinationerne.
Hvis man lejer en 9-sæders minibus fra et by kontor eller i en lufthavn i en større by, har priserne tendens til at være mere stabile.
Den billigste leje af minibus starter fra omkring 2000 kroner pr. uge, hvis man booker i god tid. På mange destinationer ligger prisen dog på omkring 3000 kroner om ugen - hvilket også er en særdeles fair pris på leje.
Sammenlign priser på minibus billeje og book online
Sådan finder du billig billeje
Drag fordel af de billige biludlejningssøgemaskiner og specielle tilbud, som ofte dukker op.
Et godt råd er at undgå at booke din lejebil lige inden ankomst. Generelt er tilbud på leje af minibusser mere afhængige af tilgængeligheden, end det er tilfældet for eksempelvis små personbiler. Hvis biludlejningsselskabet fornemmer det bliver en mangelvare, gør de som luftfartsselskaberne og sætter prisen op.
Det er sjældent en fordel at booke direkte hos biludlejningsselskabet. For billig billeje skal man sammenligne priser - og priserne tilbudt via søgemaskiner er typisk lavere end de hos Avis, Hertz, Sixt, Europcar og lignende store biludlejningsselskaber.
Emner: minibus, 8-saeder, mpv, mercedes-v-klasse, vito-tourer