Biludlejning Nice Lufthavn - billige lejebiler på Den Franske Riviera
Én af danskernes mest populære sommer-destinationer ligger i Sydfrankrig.
Se aktuelle tilbud på billeje i Nice lufthavn
Centralt på Den Franske Riviera finder man Nice Airport - NCE. Den kaldes også for Aéroport Côte d'Azur på fransk.
Herfra er det let at køre til ferielejlighed i byerne Cannes, Monaco, Saint Tropez, Grasse, Antibes og grænsebyen Menton tæt på Italien.
Hertil kommer at også dele af den Italienske Riviera nås hurtigst og billigst med fly og derefter med forudbestilt billeje fra Nice lufthavn.
Peugeot 308 er ofte billig at leje i Frankrig med en lille merpris i forhold til de mindste biler © foto: Guide-billig-billeje.dk
Fly direkte fra Danmark (Københavns Lufthavn) til Nice Lufthavn
Fra Danmark er der flyruter med selskaberne SAS og Norwegian. Begge er helårsruter, og der er relativ stor konkurrence på billetprisen med priser ned til omkring 800 kroner for en returbillet (+kuffertgebyr ved Norwegian).
Norwegian flyver 2 gange dagligt til Nice i sommerperioden, og om vinteren (fra oktober) er der 4 ugentlige afgange.
SAS har også daglige afgange fra Københavns Lufthavn, og nogen dage er der 2 afgange. I januar måned er der dog typisk kun afgang til Nice med SAS mellem 3 og 4 gange ugentligt.
Germanwings flyver fra Hamburg om sommeren.
Flyvetiden til Nice Lufthavn fra København er ca. 2 timer og 15 minutter.
Billeje-kontorer i Nice Lufthavn
Man finder billeje-skranker i ankomsthallen i Terminal 1 (ved gate A1 og A2 til højre for information). I Terminal 2 er billeje i Nice Lufthavn placeret mellem gate A2 og A3.
Biler afleveres og udleveres fra Car Rental Centre bygningen i Nice Lufthavn ved parkering P5 bag ved Terminal 2.
Bemærk at ved ankomst efter kl. 22.00 skal man henvende sig direkte i Car Rental Center. Der er gratis shuttle bus fra Terminal 1 (gate A0)
Car rental center i Nice Lufthavn © foto: guide-billig-billeje.dk.
Billeje på fransk hedder location de voitures. Følgende billeje-selskaber er repræsenterede:
- Avis
- Advantage
- Hertz
- Sixt
- Europcar
- Goldcar (men pas på ekstra gebyrer ved dette selskab) - Rhodium ejes af Goldcar. Begge findes nu i terminalen.
- Dollar
- Thrifty
- National
- Firefly (Hertz lavprisselskab)
- Budget (Avis lavprisselskab)
- Interrent (Europcar lavprisselskab)
- FLIZZR (Sixt lavprisselskab)
Hertil kommer et antal off-site selskaber (kan være billigste billeje i Nice, men langt fra altid) som eksempelvis:
- Enterprise - kort shuttlebus transport (gratis) - ofte gode lave priser!
- ADA Rentals
- Truche - i Park Inn Hotel by Radisson (gåafstand)
- King Rent (luksusbiler) - meet & greet service, tilbud på luksusbiler, men sjældent gode deals
Priser på billeje i Nice
Biludlejning i Frankrig er som regel relativt billigt.
I juni-juli-august måned er prisen på Nice lufthavn billeje særdeles rimelig højsæsonen taget i betragtning. Den billigste udlejningsbil koster som regel fra omkring 1000 kroner for en uges billeje (Ford Fiesta, VW Polo, Renault Clio el. lign.) - man kan dog opleve at billigste lejebil til tider løber op i over 2000 kroner per uge, hvis efterspørgslen er stor.
Uden for højsæsonen koster den billigste (mndste) udlejningsbil meget ofte stort set det samme som en Ford Fiesta-klasse lejebil. Leje-priserne på de dyrere prestige-udlejningsbiler som Audi, BMW, Mercedes samt de store MPV-familie udlejningsbiler og minibusser varierer mere - fra meget dyrt til af og til særdeles billigt.
En 7-personers (5+2) MPV sådsom VW Touran, VW Sharan, Opel Zafira, Ford S-Max el. lign vil ofte kunne lejes til en pris fra omkring 2500-4000 kroner for en uges billeje i Nice i højsæsonen. Den store 7-personers ´full size¨MPV/minivan (VW Sharan, Ford S-Max og lignende) lejes dog ofte ud til priser op mod 5000-6000 kroner for en uges billeje i højsæsonen i Nice.
Store 7-personers biler til leje i Nice Lufthavn er ofte af mærket Ford Galaxy © foto: Guide-billig-billeje.dk
Hos nogen udlejningsselskaber ses MPV leje-priser på op mod 7000-8000 for en uge i juli-august, men der kan trods alt som regel findes billigere alternativer.
Lej en VW Golf eller en MPV i Nice
Fra 2500 til 3500 kroner for leje af en MPV med plads til 5+2 personer er meget billigt selv uden for højsæsonen - vel og mærke, hvis man har brug for et stort køretøj til hele familien. Det sker at man kan finde eksempelvis en Peugeot 5008 med 5+2 sæder i dette prisleje.
Har man brug for en mindre lejebil i Nice, anbefaler vi: Lej en Golf eller en Peugeot 308 til næsten samme pris som en Ford Fiesta.
Det kan det ofte betale sig at checke prisen på leje af en VW Golf, Ford Focus, Seat Leon, Peugeot 308 eller lignende, som ofte er mulig at leje i Nice lufthavn for 1500-1600 kroner for en uges Frankrig billeje med fri kilometer. De mindste udlejningsbiler er billigere, men den lidt større lejebil i Golf-klassen har bedre plads, er mere komfortabel, har som regel mere udstyr og kører i det hele taget bedre.
De 300-600 kroner per uge ekstra for den langt større udlejningsbil kan derfor være godt givet ud, hvis man planlægger at køre længere ture i Frankrig.
Lej Audi cabriolet eller sportsvogn i Frankrig
Rivieraen modtager mange velhavende turister fra Nordeuropa. Der er derfor et marked for udlejningsbiler i en klasse, man sjældent ser til leje i Danmark. Lej eksempelvis en Audi A4 cabriolet, Audi TT, Mini Cabriolet eller en Mercedes SLK i Nice Lufthavn.
Priserne ligger ofte omkring 4000-6000 kroner for en uges billeje i en åben bil fra Nice Lufthavn i højsæsonen, men de svinger meget - så hold øje med de gode tilbud og book, når du ser dem.
Mini Cabriolet - populær bil med frisk luft på Den Franske Riviera.
På de lidt dyrere cabriolet lejebiler som Audi, Mercedes og BMW kan der være særdeles store prisforskelle, så husk at shoppe lidt rundt, før der bookes.
I den decidere sportsvogns-klasse er det muligt at finde Porsche Cayman, Porsche 911 eller BMW Z4 hos flere af de store udlejningsselskaber, men jo mere eksklusivt, jo mere koster fornøjelsen. Desuden skal man påregne at stille med et kreditkort med en høj limit, da selvrisikoen på de dyre sportsvogne og cabriolet-udlejningsbiler også er i en klasse for sig.
Er penge ikke noget problem, er der frit valg på øverste hylde med exotikere som Lamborghini Huracan, Ferrari 458 Italia og McLaren MP4 12C eller Ferrari FF. De dyreste biler leveres personligt til kunder af high-end billeje-selskaber; som eksempelvis King Rent.
Emner: nice, nice-lufthavn, saint-tropez, grasse, antibes, menton