Flere fly til Madrid fra Danmark - SAS øger antallet af afgange til Madrid-Barajas Lufthavn i Spanien
Den spanske hovedstad er populær.
Flyselskabet SAS øger per oktober 2013 antallet af afgange til Madrid fra København.
Madrid er en stor oplevelse både sommer og vinter. Der bliver rigtig varmt i Madrid i juli og august, men til gengæld også koldt om natten i vinter-forårs sæsonen.

Plaza Mayor, Madrid - © Foto: Guide-Billig-Billeje.dk
Fly fra Danmark til Madrid fra Københavns Lufthavn i Kastrup 2013
Fra Danmark flyver følgende selskaber til Madrid Lufthavn (Madrid-Barajas):
- Iberia-Madrid (Iberia Express) - fra København hver dag, men nogen afgange går over London.
- SAS-Madrid - fra efteråret 2013 med 4 ugentlige afgange i stedet for 2.
- Norwegian-Madrid - fra november 2013 3 gange ugentligt istedet for 4
Har man mod på et enkelt flyskift undervejs, er der et stort udvalg af flyruter til Madrid med Lufthansa, Swiss, KLM og mange flere fra Københavns Lufthavn.
Rejsetid fra Københavns Lufthavn til Madrid Lufthavn direkte med Iberia, SAS eller Norwegian er mellem 3 og 3,5 timer. Norwegian er gennemgående hurtigst med 3 timer og 10 minutter, men i realiteten har man nok ikke på de fleste fly til Madrid fået udleveret sin bagage før 4 timer er gået.
Bemærk at med Iberia Express lander man typisk i Madrid og køres til den nye Terminal 4, som kan være lidt besværlig at nå til og fra, såfremt der er tale om terminal 4S. Skal man videre fra Terminal 1, 2 eller 3 i Madrid Lufthavn er det også lettere at flyve med Norwegian eller SAS.
Se mere om Madrid Lufthavn Terminal 4.
Bemærk at Easyjet ruten til Madrid fra København blev indstillet i december 2012.
Fly fra Danmark til Madrid fra Billund Lufthavn 2013
Fra Billund kan man per 2013 ikke flyve direkte til Madrid Lufthavn.
Istedet kan man vælge eksempelvis KLM, som med et skift i Amsterdam når Madrid fra Billund i løbet af mellem 5 og 6,5 timers samlet rejsetid (Billund-Madrid Lufthavn) for de hurtigste fly.
Billigste flybillet til Madrid - information om priser
De billigste flybilletter til Madrid koster fra omkring 2000 danske kroner (pris for returbillet eksklusiv gebyrer). Ofte vil de billigste billetter på en given dag (returbillet) dog kunne koste fra 2300-2700 kroner.
Med den skarpe konkurrence på specielt København-Madrid ruten kan det betale sig at checke priser hos alle 3 selskaber. Norwegian er ofte den billigste mulighed, men langt fra altid.
Emner: madrid, sas-madrid, iberia-express-spanien
