Årets Bil 2013 - VW Up kåret til Årets Bil i Danmark 2013

Årets Bil i Danmark 2013 er VW Up fra Volkswagen koncernen (sammen med søster-modellerne Seat Mii og Skoda Citigo der er teknisk identiske med VW Up).

Alle tre minibiler kan dermed kalde sig Årets Bil i Danmark 2013

Årets Bil blev offentliggjort den 24. oktober 2012 efter et 3 dages test-event på FDM Jyllandsringen. Det er sammenslutningen af danske motorjournalister i Motorjournalisternes Klub Danmark, der har testet og sammenlignet i alt 25 nye biler. Juryen bestod i år af 21 mand.

Årets Bil i 2013 - VW Up - Danmarks mest solgte bil i 2012
Kåringen af årets bil i Danmark 2013 blev et meget tæt løb, hvor kun få point adskilte de bedst bedømte biler, og der måtte derfor flere afsteminger til før VW Up i finalen kunne kåres som årets bedste bil.

Det var for øvrigt 45. gang Årets Bil blev kåret i Danmark.

Resultat Årets Bil 2013 - Point i finalen
5 biler gik videre til finalen - nemlig Seat Mii/Skoda Citigo/VW Up, Volvo V40, Kia Ceed, BMW 3-serie og Renault Clio.

  • VW Up / Seat Mii / Skoda Citigo 116 point
  • Volvo V40 111 point
  • Kia Ceed 109 point
  • BMW 3-serie 106 point
  • Renault Clio 83 point

Æresprisen fra Motorjournalisternes Klub Danmark gik i år til Toyota GT86 og Subaru BRZ for køreglæde.

Minibiler i Danmark - billige men dårligt rustbeskyttede
Salget af minibiler i Danmark har oversteget alle forventninger og ifølge statistik fra Bilbasen udgør salget af minibiler nu op til 85% af nybilsalget i Danmark. Minibiler er populære fordi de kører langt på literen og en minibil er billigst at anskaffe. VW Up koster f.eks. under 100.000 kr.

FDM har dog kritiseret minibiler i Danmark for at have mangelfuld rustbeskyttelse, og FDM anbefaler derfor at minibiler rustbeskyttes med en undervognsbehandling straks efter anskaffelsen. I FDMs test indgik specifikt Chevrolet Spark, Kia Picanto, Seat Mii (identisk med Skoda Citigo og VW Up) og Toyota Aygo (identisk med Citroën C1 og Peugeot 107).

Lej en VW Up hos Europcar Biludlejning i Europa 
Billejeselskabet Europcar satser hårdt på VW Up som udlejningsbil og har i samarbejde med Volkswagen kørt en målrettet kampagne for udlejning af VW Up biler i 5 lande i Europa under sloganet "Be the first and rent the Up".

Man kan per oktober 2012 leje en VW Up hos Europcar i følgende lande:

  • England
  • Tyskland
  • Italien
  • Spanien
  • Portugal

Europcar samarbejder med Cartrawler Billeje der sammenligner biler til leje hos over 800 biludlejningsselskaber i hele verden.


Årets Bil 2013 - VW Up kåret til Årets Bil i Danmark 2013
Artikel: Årets Bil 2013 - VW Up kåret til Årets Bil i Danmark 2013

Emner: , , , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar