Avis billeje USA tilbyder Maserati Ghibli på udvalgte stationer
Den store næsten 5 meter lange bil er tænkt som et mere individuelt alternativ til de sportslige versioner af BMW 5-serie og Audi A6.
Mens BMW og Audi fortsat bestykker deres hurtigste biler med store motorer på op til 5 liter slagvolumen, er Maserati anderledes moderat. Her hentes kræfterne fra en 3,0 liter motor med dobbeltturbo. I standard-benzin udgave betyder det i omegnen af 325 hestekræfter (345 i amerikansk udgave).
Den nye Maserati Ghibli blev lanceret i år 2013 og blev spået potentiale også på det danske marked. Pris i Danmark for den billigste Maserati Ghibli er 1.390.000 + levering i dieseludgave og 1.425.000 + levering for benzinudgaven (dén som Avis Billeje USA tilbyder).
I år 2014 blev der dog kun solgt 6 stk. Maserati Ghibli i Danmark på danske plader.
Lej Maserati sportsvogn hos Avis i USA
Avis billeje USA har i 2015 Maserati udlejningsbiler i stalden på følgende udlejnings-stationer: Dallas, Phoenix, Orlando, South Florida, Las Vegas, Los Angeles (inklusiv hos Avis i Beverly Hills) og San Francisco.
Maserati-udlejningsbilerne er en del af Avis Signature Series, som normalt kun kan bookes direkte hos Avis USA. Her kan man også leje luksusbiler som Lincoln Navigator, Infinity QX60, BMW 328 og BMW X5.
Avis Signature Series er en direkte konkurrent til Hertz Dream Collection (UK) og Hertz Dream Cars (USA), som dog er mere omfattende i sit udbud af specialbiler og sportsvogne til udlejning.
Se mere om Hertz Dream Collection.
Emner: avis-signature-series, maserati-ghibli, avis-usa