Bilsalg Top 10 i Danmark 2013 - mest solgte biler er minibiler med dårlig gensalgsværdi og ringe plads
Mini-bilernes succes i Danmark fortsætter - dog knap så markant som i de foregående år.
Med danskernes spareiver er klassen af citybiler/minibiler (også kaldet mikrobiler) gennem de sidste 5 år på det nærmeste eksploderet til at være langt den mest solgte biltype i Danmark.
Topsælger i Danmark 2013 - minibilen VW Up!
Top 10 Bilsalg i Danmark - 2013 mini-bilernes år i Danmark
De mest solgte biler i 2013 var følgende:
1. VW UP! – 12.909 biler i 2013
2. Toyota Aygo – 6.272 biler i 2013
3. Skoda CitiGo – 6.015 biler i 2013
4. Peugeot 208 – 5.597 biler
5. Renault Clio (Clio IV) – 5.550 biler i 2013
6. Ford Fiesta – 5.451 biler
7. Peugeot 107 – 4.961 biler
8. Kia Picanto – 4.681 biler
9. Citroen C1 – 4.521 biler
10. VW Golf – 4.190 biler
Længere nede på listen over mest solgte biler i Danmark finder man:
11. Ford Ka – 3.874 biler i 2013
12. Kia Rio – 3.544 biler i 2013
13. Skoda Octavia – 3.537 biler
14. Toyota Yaris – 3.229 biler
15. VW Polo – 3.206 biler
16. Hyundai i20 – 3.189 biler
17. Citroen C3 – 2.719 biler i 2013
18. Opel Corsa – 2.632 biler
19. Fiat 500 – 2.567 biler i 2013
20. Seat Mii – 2.560 biler
Lægger man bilmodeller sammen, som reelt er den samme model, fælles-produceret på én fabrik med forskellige detaljer og markedsført under forskellige bilmærker, får man følgende Bilsalg Top 10 for 2013:
Bilsalg Top 10 2013 korrigeret for overlappende bilmodeller
1. VW Up! / Skoda CitiGo / Seat Mii – samlet 21.484 køretøjer
(svarer til 11,8% af det samlede 2013 bilsalg)
2. Peugeot 107 / Toyota Aygo / Citroen C1 – samlet 15.754 biler
(svarer til 8,6% af det samlede 2013 bilsalg)
3. Peugeot 208
4. Renault Clio (Clio 4)
5. Ford Fiesta
6. Kia Picanto
7. VW Golf VII (Golf 7)
8. Ford Ka
9. Kia Rio
10. Skoda Octavia
Ford Ka på bilsalg top 10 plads nummer 8 har i øvrigt meget til fælles med Fiat 500, og selv om de to biler produceres med identisk undervogn (og i øvrigt også samme undervogn som Fiat Panda) på samme fabrik i Polen, er karrosserierne forskellige.
Ringe dansk bilpark, men let at parkere stort alle biler i Bilsalg top 10 i 2013
De små biler dominerer i 2013 listen over mest solgte bilmodeller i Danmark.
Langt de fleste af bilerne; herunder VW Up!, Skoda CitiGo, Seat Mii, Peugeot 107, Citroen C1, Toyota Aygo, Kia Picanto og Ford Ka er dog ikke særligt populære som udlejningsbiler. Det skyldes at man ofte får man en meget bedre bil i den lidt større supermini-klasse (økonomiklasse) for en beskeden merpris, når man booker billeje i Malaga lufthavn, i Nice Lufthavn eller på et en anden af danskernes favorit-destinationer.
En undtagelse er den charmerende minibil Fiat 500, som mange steder fås ved bestilling af billigste lejebil. Fiat 500 er specielt i Italien blandt de billigste udlejningsbiler ved søgning på www.guide-billig-billeje.dk.
Booker man bil i billigste billeje-klasse i Italien, er der stor sandsynlighed for at få en Fiat 500 - af og til endda i foldetags-version (Fiat 500C) uden at betale ekstra for cabriolet-leje.
Billig minibil leje: Fiat 500C hos Hertz i Portugal © Foto: Guide-Billig-Billeje.dk
Der er mange andre grunde end lejeprisen til, hvorfor man i de fleste tilfælde skal undgå at leje minibiler på ferieturen og i stedet vælge en lidt større bil.
Minibiler er generelt mindre sikre end andre nyere biler, de har et mere ’plastic-agtigt’ interiør, langt de fleste minibiler har ringere udstyr og markant dårligere pladsforhold. Dertil kommer – specielt når det drejer sig om bagageplads til ferieturen - at minibiler (mikrobiler) generelt har et elendigt bagagerum.
Køb af små biler i Danmark - husk at indregne stort værditab
Da der efterhånden er solgt et imponerende antal småbiler af mikrobil/minibil-typen i Danmark, er brugt-priserne på denne størrelse biler i frit fald.
Man skal således indregne et betydeligt værditab, hvis man vælger at købe en ny minibil. At priserne på de billigste nye biler i Danmark er faldet fra over 100.000 kroner til helt ned omkring 70.000 kroner, har yderligere forværret gensalgsværdien.
Der er til gengæld ingen diskussion om, hvilke biler, som er lettest at parkere. Her vinder de små mikrobiler/minibiler stort i forhold til de større bilklasser.
Hvorfor kører danskerne rundt i små biler?
I 1980’erne, 1990’erne og helt op til 2007 var de mest solgte bilmodeller i Danmark typisk en Ford Escort, Toyota Corolla, Opel Kadett, Opel Astra, Peugeot 307 eller lignede lille mellemklassebil. Af og til kunne en større mellemklassebil sågar være mest solgte bil.
I år 1995 var den nye faceliftede Opel Astra eksempelvis mest solgte bil i Danmark foran Toyota Carina, Toyota Corolla, Ford Escort og Fiat Punto.
Det sidste år med ’normalt’ bilsalg var i 2007, hvor VW Passat blev årets bedst sælgende bilmodel i Danmark foran Peugeot 207.
De fundamentale ændringer i Danmarks bilsalg Top 10 blev sat igang af ny lovgivning i 2007, som gjorde benzinøkonomiske biler meget attraktive, idet registreringsafgiften blev reduceret, jo flere kilometer per liter en given ny bil kunne tilbagelægge. For hver ekstra kilometer per liter over 16 km/l (per 2014 over 17,5 km/l for dieselbiler) får nye biler solgt i Danmark således en afgiftslempelse på 4000 kroner.
To biler hos familien Danmark - heraf ofte en stor ældre bil
Et stigende antal danske familier har med de nye billige minibiler valgt at have to biler, hvor minibilen typisk bliver brugt som jobbil, mens en større og lidt ældre bil fungerer som familiebil.
Det har givet en øget efterspørgsel på leje af feriebil til turen sydpå, idet familiens store ældre bil ikke altid er i en stand, som kan klare lange stræk på tysk motorvej. Hertil kommer at mange kilometer på nyere store biler giver et markant værditab.
VW Passat stationcar feriebil – billig billeje fra Flensborg
Der er således penge at spare, hvis man vælger at køre i egen bil til Flensborg (ved grænsen) og lejer tysk udlejningsbil fra Flensborg til kør-selv skituren eller sommerferien i Italien, Frankrig, Østrig eller Spanien.

Emner: bilsalg, top-10, danmark, mest-solgte-biler, minibiler, vw-up, toyota-aygo, mikrobiler, gensalgsvaerdi