Enterprise billeje i Danmark - nyt kontor i Københavns Lufthavn
USA billeje-selskabet Enterprise er kommet til Danmark.
Som del af en større europæisk satsning har verdens største biludlejer Enterprise Rent-A-Car i februar 2015 etableret eget kontor i Københavns Lufthavn.
Der er dog tale om et Enterprise franchise i et nyt billeje-selskab med Danske Bank (Nordania Leasing) og Semler Gruppen som deltagere.
Verdens største billeje-selskab
Enterprise har siden 2007 ejet de ligeledes internationale billeje-brands Alamo Rent-A-Car og National Car Rental.
Faktisk var National Car Rental inden Enterprise overtagelsen kortvarigt til stede i Danmark først som franchise hos Danecar i Charlottenlund, som blev overtaget af PS Biludlejning (PS Biler).
I eksempelvis England gik Enterprise i slutningen af 1990'erne ganske markant ind på markedet med attraktive billeje-priser og har desuden etableret sig i vigtige lande som Tyskland, Spanien, Frankrig og Italien. I Spanien har man købt billeje-firmaet Atesa og i Frankrig er Citer blevet overtaget af Enterprise Billeje.
Se mere om Enterprise billeje-forretningen i Europa.
Enterprise (medregnet Alamo, National, Citer, Atesa) råder over flere end 1,5 millioner køretøjer. Der er primært tale om personbiler, men der lejes også varebiler og lastbiler ud.
Enterprise billeje Danmark
I Danmark har Enterprise Rent-A-Car indgået partnerskab med Nordania Leasing og Semler Gruppen, som står bag importen af VW, Audi, Skoda, Seat, Porsche, Bentley, Lotus og Lamborghini i selskabet Skandinavisk Motor Compagni (SMC).
Det er tanken at SMC skal integrere billeje med eksisterende bilforretninger rundt omkring i landet (hvor SMC eksempelvis stort set har monopol på salg af nye VW biler).
Denne strategi har været prøvet med skiftende held af forskellige biludlejningsselskaber i Danmark over årene og har også været forsøgt med for eksempel Shell tank-stationer.
Billeje er imidlertid meget koncentreret om lufthavne, og her vil Enterprise-selskabet (den danske franchise holder) naturligvis oprette kontorer.
Enterprise billeje i Billund Lufthavn forventes åbnet 1. maj 2015. Det ambitiøse mål er at nå 1000 Enterprise flådebiler (danske) i løbet af et år og 10-15 udlejningsstationer i løbet af 2015-2016.
Indledningsvis satser Enterprise i Danmark på udenlandske gæster (bookinger af billeje) via andre lande som USA og Canada og i mindre grad fra lande i Europa.
Sammenlign billeje tilbud fra Enterprise og øvrige biludlejningsselskaber

Emner: enterprise, semler, nordania, kobenhavns-lufthavn, danecar, smc, skandinavisk-motor-compagni, alamo, national