Europcar får ny direktør og bestyrelsesformand

Biludlejningsselskabet Europcar ønsker at styrke sin ledelse for at imødese de kommende års transformation af billejebranchen - specifikt med fokus på mobilitet og opfyldelse af kunders forventninger til et moderne biludlejningsselskab.

Europcars ledelse
Europcar har ansat Roland Keppler som ny CEO. Han har styret Europcar Tyskland siden 2009 og var forinden CEO hos TUIfly. Det tyske billeje marked er Europcars mest profitable marked, og udgør hele 30% af Europcars indtjening. Keppler har blandt andet stået bag lanceringen af car2go urban mobility i Tyskland.

Roland Keppler afløser Philippe Guillemot som leder af Europcar.

Europcar har ligeledes fået ny bestyrelsesformand, idet Jean-Charles Pauze har overtaget posten. Han har tidligere været CEO for Rexel, der som Europcar har det franske investeringsselskab Eurazeo som ejer. Eurozeo er hovedaktionær i mange store selskaber i Frankrig - herunder hotelgruppen Accor.

Eurozeo er børsnoteret på børsen Euronext i Paris.

Europcar er per 2012 repræsenteret i 150 lande med ca. 6.500 medarbejdere. Europcars bilflåde består af ca. 200.000 biler.


Europcar får ny direktør og bestyrelsesformand
Artikel: Europcar får ny direktør og bestyrelsesformand

Emner: , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar