Hertz biludlejning i USA - "Road Trip by Hertz" koncept i San Diego Airport, Shanghai Airport, Melbourne, Australien (city) og Marble Arch i London
Ét af verdens største USA-billejeselskaber, Hertz Corporation er i gang med at redefinere billeje-oplevelsen med sit nye Road Trip by Hertz koncept for udlejningsstationer.
Foreløbig vil kunder i San Diego Airport - SAN, Shanghai Airport - PVG og city stationerne Marble Arch i London samt Melbourne City (Hertz HQ) i Australien få Road Trip by Hertz faciliteter.
Herunder introduktionsvideo til Road Trip by Hertz.
Søg aktuelle priser på billeje i San Diego Airport
Hertz i rivende udvikling efter mange års stilstand
Hertz var i mange år det største biludlejningsselskab i verden og den indirekte grund til at marketingsfolk hos hovedkonkurrenten Avis, der i 1960’erne var den evige to’er i billeje-branchen i USA, fandt på sloganet Avis - We Try Harder.
I mange lande; specielt i Europa, overhalede Avis dog allerede i 1980’erne og 1990’erne Hertz i antal udlejningsstationer. I USA blev Hertz Car Rental i mange år ved med at være nummer 1 målt på antal stationer indtil Enterprise overtog titlen.
Hertz Billeje indførte i 2009 et nyt logo i stil med det gamle med sort Hertz skrift på gul baggrund, men uden den tidligere ’skygge’. Det nye Hertz logo blev i de følgende par år rullet ud til alle billejefirmaets omkring 8000 udlejningsstationer verden over.
Inden da var Hertz gået ind i Car Sharing branchen i flere større byer i Europa inklusiv i København (allerede startet i 1998) og senere i Aalborg, Aarhus og Odense. Car Sharing med Hertz kaldes også for Delebilen i Danmark og er i stor udstrækning en offensiv mod nye spillere på markedet for delebiler (Car Sharing) og Car Clubs. I de fleste lande kaldes Hertz delebils-koncept for Hertz 24/7.
Ny oplevelse med Hertz billeje - Road Trip by Hertz
Hertz vil fra efteråret 2013 byde på nye og indbydende faciliteter ved navn Road Trip by Hertz.
Der vil på udvalgte Hertz udlejningsstationer være self-service checkout af biler, således at man som kunde undgår at skulle stå i kø. I receptionsområdet er der opstillet iPads og ladestationer til familiens elektronik, mens næste tur i en Hertz lejebil planlægges eller der eventuelt downloades et spil til ungerne.
Den oprindelige betjening med Hertz medarbejdere bag skranken bevares, og udvides på større udlejningsstationer i USA med eksempelvis FedEx service (kopiering, udskrivning, forsendelse m.v.). En del af kundeservicen foregår som kommunikation med Hertz-medarbejderne via video-link. På denne måde kan Hertz servicere langt flere kunder samtidigt.
Det vil også blive muligt at købe snacks, drikkevarer og andre typiske fornødenheder til bilturen. I princippet er der tale om små Hertz kiosker som en del af udlejningslokalet.
Selve den fysiske udlevering og aflevering af bil vil dog som hidtil være med personlig betjening.
Sportsvogne og specialbiler hos Hertz USA
Som en del af det nye Road Trip by Hertz koncept, er der på nogle udlejningsstationer linet specialbiler og sportsvogne op som blikfang for kunderne foran Hertz udlejningsstationen. Langt de fleste steder kan man faktisk godt reservere de spændende biler, som dog er dyre at leje og kræver et kreditkort med en høj limit.
Man kan blandt andet finde Porsche Cayman, Porsche 911, Porsche Panamera og Chevrolet Corvette hos Hertz i USA.
Emner: road-trip-by-hertz, marble-arch
