Ryanair rute til Køln fra Københavns Lufthavn

Rute nummer 9 med Ryanair fra Københavns Lufthavn blev i marts 2015 afsløret.

Der er tale om Ryanair flyrute til Køln, som også går under navnet Cologne-Bonn Airport eller på tysk Flughafen Köln/Bonn.

Se også: Billig billeje i Køln-Bonn Lufthavn

Køln-ruten starter den 2. september.

Den tyske storby Køln ligger i delstaten Nordrhein Westfalen og Køln-Bonn Lufthavn - CGN er den 7. største lufthavn i Tyskland.

Det er Kølns store opland med omkring 10 millioner mennesker og rigtig mange industriarbejdspladser i Rhein-Ruhr distriktet, som lufthavnen har vokset sig stor på.

Ryanair bliver enerådende på København-Køln ruten.

Ryanair start i København 18. marts
Allerede den 18. marts går det løs i Københavns Lufthavn i Kastrup med første Ryanair ankomst.

Det er Dublin flyet, som lander 18. marts, og Ryanair lægger ud med at lade denne rute have base i Dublin Lufthavn - uden tvivl for at se om det kan lade sig gøre at drive Dublin-København ruten på trods af de stærke fagforeninger i Københavns Lufthavn.

Se også: Liste over Ryanair-ruter fra Københavns Lufthavn


Ryanair rute til Køln fra Københavns Lufthavn
Artikel: Ryanair rute til Køln fra Københavns Lufthavn

Emner: , , , , , ,