Sikkerhedsvest / gul advarselsvest i bilen - i hvilke lande er sikkerhedsvest i bilen obligatorisk?

Den gule sikkerhedsvest er endnu ikke del af det normale udstyr i biler i Danmark.

I Midt- og Sydeuropa, derimod, har man i flere lande haft obligatorisk advarselsvest som en del af lovgivning om bilers påkrævede udstyr i en årrække.

Et godt eksempel er i Spanien og i Portugal, som på trods af en relativ afslappet trafik-lovgivning på andre områder, har haft krav om minimum én obligatorisk gul sikkerhedsvest i alle biler siden henholdsvis 2004 og 2005.

Gul sikkerhedsvest obligatorisk i bil

I begge lande, og specielt i Portugal, er der desuden en ret streng fortolkning af loven, således at man ved stop eller uheld i trafikken, hvor man træder ud på kørebanen, som fører har pligt til at anvende vesten. Heraf følger også at den gule vest til bilen skal være placeret inde i bilen og ikke i bagagerummet.

I et land som Polen er gul sikkerhedsvest endnu ikke per 2014 lovpligtig i bilen, men faktisk er man underlagt en lov i Polen som fodgænger, hvor man uden for bymæssig bebyggelse på dårligt oplyste veje har pligt til at bære gul selvlysende sikkerhedsvest.

I de lande, hvor sikkerhedsvest er lovpligtigt, kan man som hovedregel købe vesten på de fleste større tankstationer.

Lande, hvor advarselsvest / gul sikkerhedsvest er lovpligtig i bil (obligatorisk at medbringe)
Herunder liste over lande i Europa, hvor gul vest / gul sikkerhedsvest er påkrævet som obligatorisk udstyr i bil.

Der er generelt tale om at mindst én sikkerhedsvest skal befinde sig tilgængelig i bilens kabine.

De fleste lande har krav om brug af vesten ved uheld og anden ophold i trafikken, hvor bilen står på kørebanen eller er parkeret/stoppet på et sted, hvor det er ulovligt - eksempelvis på motorvejen. Husk også anvendelse af den obligatoriske advarselstrekant.

Lande i EU med krav om gul advarselsvest:

  • Belgien, sikkerhedsvest obligatorisk - bøde for overtrædelse minimum 50 euro.
  • Bulgarien - sikkerhedsvest i bilen påkrævet. Bøde på ca. 25 euro for manglende vest.
  • Frankrig - manglende gul advarselsvest straffes med 90 euro i bøde.
  • Italien - sikkerhedsvest påbudt i bilen ved lov. Bøde for overtrædelse er ca. 40 euro.
  • Kroatien gul advarselsvest obligatorisk.
  • Luxembourg - bøde for overtrædelse er 50 euro.
  • Norge - i Norge skal den gule vest være mulig at nå fra førersædet.
  • Portugal - bøde på 60-300 euro for ikke at medbringe sikkerhedsvest og ved uheld/stop kan bøden være så høj som 120 euro eller mere (op til 600 euro) for fører af bil ikke at iføre sig sikkerhedsvest.
  • Spanien har i mange år haft obligatorisk sikkerhedsvest - bøde: op til 90 euro for overtrædelse.
  • Rumænien - sikkerhedsvest er obligatorisk i alle biler.
  • Serbien - krav om gul vest. Bøde fra 32 euro for overtrædelse.
  • Slovakiet har krav om gul advarselsvest - bødetakst fra 50 euro.
  • Slovenien har obligatorisk krav om vest i bilen - bøder fra 40 euro.
  • Tjekkiet - mindst én vest obligatorisk i bilen, og alle personer i bilen skal have adgang til en vest.
  • Tyskland - obligarisk at medbringe refleksvest i bil per 1. juli 2014
    Se også artikel om færdselsregler Tyskland.
  • Ungarn - obligatorisk at have sikkerhedsvest i bilen - bøder op til 120 euro for overtrædelse.
  • Østrig - bøde for glemt sikkerhedsvest ca. 15 euro.

Varierende lovgivning om advarselsvest fra land til land
I Norge og Portugal gælder loven formelt set kun for lokale indbyggere i landet samt residerende udlændinge og feriegæster i lokalt (norsk/portugisisk) registrerede biler dvs. inklusiv for alle udlejningsbiler. Det lokale politi har dog mulighed for at udskrive bøde for alle overtrædelser om obligatorisk gul sikkerhedsvest i bilen, så medbring en vest, hvis du er i egen bil på ferie.

I Finland, Polen, Ungarn og Luxembourg skal fodgængere i uoplyste områder bære sikkerhedsvest eller tøj med reflekser.

I Bulgarien, Kroatien, Luxembourg, Norge, Ungarn og Slovakiet gælder krav om obligatorisk sikkerhedsvest også for motorcykler.

Enkelte EU-lande har endnu ikke indført krav om refleksvest i biler - herunder Sverige og Danmark.

Billeje og gul reflexvest / sikkerhedsvest
Ved billeje er der altid inkluderet en sikkerhedsvest i de lande, hvor det er obligatorisk.

Bemærk at sørger man ikke for at aflevere udlejningsbilen tilbage med en sikkerhedsvest (som modtaget), vil de fleste billejeselskaber trække et gebyr for indkøb af erstatningsvest i kundens sikkerhedsdepositum.

Hvad hedder sikkerhedsvest i udlandet?
En gul sikkerhedsvest / advarselsvest kaldes mange forskellige navne rundt om i Europa. Herunder er nogen af de mest anvendte:

  • Gul sikkerhedsvest på Engelsk: - Yellow safety vest, safety waistcoat, safety jacket, high visibility vest
  • Gul sikkerhedsvest på tysk: Warnweste
  • Gul sikkerhedvest på fransk: Gilet de sécurité
  • Gul sikkerhedsvest på spansk: Chaleco de seguridad, chaleco reflectante
  • Gul sikkerhedsvest på portugisisk: colete de segurança

Ovenstående artikel er udarbejdet i sommeren 2014 på baggrund af oplysninger fra bilejerorganisationer i en række lande - eksempelvis The AA i Storbritannien og ADAC i Tyskland.

Redaktionen på www.guide-billig-billeje.dk tager forbehold for fejl og ændringer i oplysningerne om de enkelte landes lovgivning.

Det er stærkt sandsynligt at flere europæiske lande i løbet af 2015, herunder Polen, vil indføre krav om obligatorisk gul sikkerhedsvest i bilen.


Sikkerhedsvest / gul advarselsvest i bilen - i hvilke lande er sikkerhedsvest i bilen obligatorisk?
Artikel: Sikkerhedsvest / gul advarselsvest i bilen - i hvilke lande er sikkerhedsvest i bilen obligatorisk?

Emner: , , , , ,