Vejdirektoratet - Europa Guide til bilister lukkes
Vejdirektoratet har i en årrække udgivet en håndbog til bilister kaldet: Europa Guide - Kør selv bilferie gennem Europa.
Seneste udgave af Vejdirektoratets trafikbog "Europa Guide" udkom som årgang 2010/2011, og Vejdirektoratet oplyser at håndbogen til kørsel i Europa ikke vil udkomme længere.
Europa Guide 2011 fortsat i begrænset oplag
Guidebogen om ferietrafik i Europa var på 228 sider med oplysninger om veje og trafik i 35 lande i Europa. Bogen indeholdt færdselsregler, men også et overblik over datoer med risiko for kø i Europa, samt hvad det koster at køre på betalingsveje i de udvalgte lande i Europa.
Europa Guiden var en trafikbog i et format der passede til handskerummet. Trafik-guiden blev udarbejdet i samarbejde med europæiske trafikeksperter og alle oplysninger var velstruktureret. Samtidig indeholdt trafikguiden også en række turistinformationer om fx valuta, toldregler, telefonering, afstande og rutevejledninger.
Trafikhåndbogen Europa Guide har gennem årene fået mange øgenavne så som: "Bilferiens hjælper", "Feriebilistens bibel" og "Kør-selv-folkets vejviser".
2010/2011-udgaven af Vejdirektoratets Europa Guide kan per juli 2011 fortsat købes hos FDM for 129 kr. inkl. fragt. (i begrænset oplag).
Eksempler fra bogen:
- Tyskland: Grøn miljømærkat i forruden er krævet for at køre ind i Berlins miljøzone.
- Schweiz: Alpepasset Furka i Schweiz er 2.430 m højt .
- Portugal: Skilte med teksten "Desvio" betyder omkørsel i Portugal.
- Trafik i Europa: Den allersidste lørdag i juli forventes at blive en stor rejsedag med meget tæt trafik i både Tyskland, Frankrig, Østrig, Italien og Schweiz.