Wizzair udvider kraftigt i Krakow Lufthavn - ny Billund flyrute til Polen

Krakow Lufthavn er i vækst.

Som lillebror til hovedstaden Warszawa er byen Krakow blandt andet kendt for sin smukke arkitektur, saltminen ved Wieliczka, verdens største flymuseum målt på antal fly og for billige polske øl og dertil en overflod af gode, billige restauranter.

Se også: Billig billeje i Krakow Lufthavn

Krakow er hovestad i regionen Małopolska (direkte oversat: Lillepolen).

Wizzair Polen

Wizzair er med ét slag næststørste flyselskab i Krakow Lufthavn.

Wizzair satser på fly til og fra Polen
Det ungarske flyselskab Wizzair, som allerede flyver på Billund-Gdansk og Billund-Warszawa, satser kraftigt på Krakow Lufthavn.

Wizzair vil i løbet af året være oppe på hele 18 Krakow-ruter. Det er bemærkelsesværdigt, da Wizzair oprindeligt kun havde to ruter fra Krakow til Kiev og til London-Stansted.

Dermed er væksten skudt i gang og Wizzair har da også gjort Krakow-Balice Airport til ’hub’ med det samme; en lufthavn, hvor fly overnatter, rengøres og vedligeholdes.

Krakow Lufthavn vil inden længe have følgende 18 Wizzair destinationer. Bemærk også til Billund Lufthavn.

  • Bari, Italien
  • Billund, Danmark – 2 gange ugentligt
  • Birmingham, England
  • Catania, Italien
  • Kharkiv, Ukraine
  • Doncaster/Sheffield, England
  • Eindhoven, Holland
  • Kiev-Zhuliany, Ukraine
  • Kutaisi, Georgien
  • Larnaca, Cypern
  • London-Stansted, England
  • Nice, Frankrig
  • Oslo-Gardermoen, Norge
  • Rykjavik-Keflavik, Island
  • Rom-Fiumicino, Italien
  • Tel Aviv-Ben Gurion, Israel
  • Torino, Italien
  • Turku, Finland

Der satses på turister, såvel som på expats med arbejde både i og uden for Polen. Expat medarbejdere rejser typisk mange gange frem og tilbage for at besøge familie og venner.

Ekspansionen er også et udtryk for at polsk erhversliv har det godt, og at Krakow-området tiltrækker mange internationale virksomheder.

Især inden for shared services / service center industrien går det godt i mange store polske byer. Blandt de store shared services afdelinger i Krakow kan nævnes Heineken, Zürich forsikring, ABB, Electrolux, Shell, Lufthansa og mange flere.

Se mere om Małopolska-regionen.

Hvad skal man se i Krakow?
Herunder video med gode idéer til, hvad man skal se i Krakow.

Youtube video: Hvad skal man se i Krakow?


Wizzair udvider kraftigt i Krakow Lufthavn - ny Billund flyrute til Polen
Artikel: Wizzair udvider kraftigt i Krakow Lufthavn - ny Billund flyrute til Polen

Emner: ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar