Forsikring ved leje af bil i udlandet - hvordan er man dækket ved eksempelvis billeje i Spanien?

Der lejes biler ud i Spanien, Portugal, Italien og Grækenland som aldrig før.

Dels har mange flere fået råd til at køre i udlejningsbil på ferien, og dels er det blevet meget nemmere at booke billig billeje i Spanien og på andre populære feriedestinationer. 

Et tilbagevendende spørgsmål er, hvordan man er dækket ved billeje i udlandet?

Lej en Golf i Spanien

Dejlig billig billeje i Spanien - men typisk med høj selvrisiko på forsikringen.

Spanien billeje - forsikring og selvrisiko
Mens man for kun få år tilbage kunne regne med meget lav selvrisiko på lejebiler i Spanien; i kombination med relativ høj pris på selve lejen, har billedet ændret sig totalt.

Der er per 2019 markant højere selvrisko på udlejningsbiler - specielt hos 'billig-billeje' selskaber med low cost fokus som Goldcar, Interrent, Firefly og lignende.

Prisen på Spanien-billeje (listeprisen) er som oftest meget lav. Det har aldrig været så billigt at leje en lille eller mindre bil på Gran Canaria, i Malaga Lufthavn, i Alicante Lufthavn eller på Mallorca.

Til gengæld er den typiske selvrisiko på billeje-forsikring steget markant. Hvor der før var 200, 300 eller 500 euro i selvrisiko, er normalen hos de ‘billigste’ selskaber i Spanien i sommer 2019 nærmere €1000, €1100, €1200 eller måske 1500 euro i selvrisiko på leje af en mindre bil.

Der er ingen logik i denne kraftigt øgede selvrisiko, udover at kunderne ser på listeprisen og glemmer at checke prisen på ekstra ydelser som tillægsforsikring, leje af barnestol (der også er steget voldsomt) og ekstra betaling for ung/gammel chauffør, der ligeledes har fået et kraftigt nøk opad i pris hos langt de fleste biludlejningsselskaber.

Billeje-selvrisiko - hvad betyder det?
De fleste bil-ejere har en form for selvrisiko på deres bilforsikring.

Selvrisiko er det beløb, man som kunde selv hæfter for i tilfælde af skade eller tyveri. I princippet kan der godt være forskellig selvrisiko (selvrisiko-beløb) på skade og på tyveri.

Man får typisk som bilejer en lidt lavere præmie (betaling for forsikring) hvis man i sin bilforsikrings-aftale har selvrisiko.

På billeje-området er princippet det samme. Standard ved billeje i Europa er at der er selvrisiko på forsikringen på stort set alle biler til leje. Heraf følger at sker der en skade - eksempelvis, hvis bilen får en ridse, vil biludlejningsselskabet fratrække reparationsomkostningen i kundens sikkerhedsdepositum.

Hvis reparationsomkostningen overstiger selvrisikoen fratrækkes kun selvrisikoen i kundens sikkerhedsdepositum. I praksis er sikkerhedsdepositum og selvrisiko ofte det samme beløb, men ikke altid.

Sikkerhedsdepositum er det beløb, der bliver blokeret på kundens kreditkort ved skranken af udlejningsselskabet før udlevering af bil.

Forsikring mod selvrisiko - ekstra dækning
Man kan eventuelt tilkøbe sig ekstra forsikringsdækning - således at selvrisikoen elimineres. Nogen steder kaldes selvrisikoforsikring for skadesrefusionsforsikring eller på engelsk excess insurance.

Se vores anbefaling af, hvornår man skal tegne ekstra selvrisikoforsikring.

Hvem forsikrer mod selvrisiko og hvordan virker det?
Der er to muligheder for at tegne selvrisikoforsikring.

1) Ved booking på www.guide-billig-billeje.dk via forsikringsselskabet AXA
Der tilbydes altid selvrisikoforsikring ved booking af lejebil i Europa og langt de fleste andre lande.

Prisen udregnes per dag og koster typisk 30-65 kroner per dag afhængig af længden af lejeperioden og destinationen. Lange lejeperioder kan af og til give lidt lavere forsikringspræmie per dag.

2) Ved skranken på destinationen.
Stort set alle biludlejningsselskaber vil tilbyde ekstra forsikring ved skranken, når kunden ankommer.

Prisen (forsikringspræmien) udregnes typisk per dag og har ofte et samlet maksimal-beløb på eksempelvis 200 euro (små 1500 kroner). Prisen er ofte 8-12 euro per dag. ‘Vanvittige’ priser op til 15 eller 20 euro per dag ses også hos nogen ublu selskaber.

Især Goldcar, Interrent og Rhodium er ekstremt dyre med selvrisikoforsikring tegnet ved skranken.

Vurdering af selvrisikoforsikring
På destinationen er det svært at vurdere, hvad en given ekstra forsikring dækker. Policen findes hos udlejningsselskabet i Malaga Lufthavn ofte kun på spansk eller eventuelt på engelsk.

Ved Spanien-billeje kan man komme ud for at eksempelvis undervognsskader ikke er dækket. Det betaler sig også at spørge om tab af nøgle er dækket. En anden potential dyr skade er forkert påfyldning af brændstof.

AXA selvrisiko forsikring billeje

AXA assisterer kunder og modtager skadesanmeldelser på dansk.

AXA selvrisikoforsikring tegnet ved booking online på denne side dækker per sommerferie 2019 følgende:

  • Tab af nøgle (med op til 4100 kroner)
  • Forkert påfyldning af brændstof (med op til 2250 kroner)
  • Undervognsskader (med op til 3750 kroner)
  • Tyveri af bil (100% dækning) - op til 22500 kroner, hvilket altid dækker samlet selvrisiko ved leje af standard bil
  • Dækskader (op til 750 kroner)
  • Glasskader (med op til 6000 kroner)
  • Personlige ejendele stjålet fra bil (op til 1125 kroner per ting og op til samlet 2250 kroner)
  • Tagskader (op til 4465 kroner)
  • Vejhjælp og bugsering (op til 2250 kroner per krav)
  • Administrative gebyrer (op til 750 kroner per krav)

Bemærk alle beløb kan ændre sig (se opdaterede beløb i link på dit Spanien-billeje tilbud); ovenstående forsikringsdækning er opdateret per sommer 2019 og er nærmere specificeret i policen.

VIGTIGT: Ovenstående AXA dækningsbeløb er for kunder med dansk bopælsadresse.

Bemærk at ved selvrisikoforsikring tegnet på destinationen ved skranken er der meget sjældent nogen form for dækning af personlige ejendele. Det er meget unikt at AXA tilbyder dette - og i øvrigt kun til kunder med bopæl i Danmark.

Yderligere detaljer om dækning kan ses i policen fra AXA.

Er det billigt?
Som hovedregel er det billigere eller langt billigere at tegne AXA selvrisikoforsikring ved booking online på Guide-billig-Billeje.dk I forhold til ved skranken på destinationen. Se også link til vores guide til, hvornår man skal tegne ekstra forsikring på udljeningsbil ovenfor.

Er forsikringspolicen på dansk?
AXA selvrisiko-policen på dansk kan læses inden booking under det givne billeje-tilbud på Guide-Billig-Billeje.dk .

Man får tilsendt danske forsikringsdokumenter fra AXA på mail. Aflyses bilen inden lejen påbegyndes, aflyses forsikringen automatisk uden at man behøver at bekymre sig om den. Aflysning af forsikring inden lejens start er naturligvis gratis.

Bemærk: Man får ikke danske dokumenter, hvis man tegner ekstra forsikring ved skranken i udlandet.

Behandling af skader / skadeshåndtering / skadesanmeldelser
Sker der en skade, afregnes der med forsikringen og der refunderes i henhold til policen.

Ved lokale selvrisiko-forsikringsaftaler tegnet ved skanken på destinationen refunderes omgående i henhold til policen; dvs. sagen afsluttes.

Ved tegning af selvrisikoforsikring via AXA skal der indgives skadesanmeldelse (på dansk), hvorefter der refunderes ifølge policen. Proceduren er ligetil og simpel, men sagen afsluttes første efter hjemkomst og biludlejer i udlandet vil tilbageholde skadesomkostninger fra kundens sikkerhedsdepositum.

VIGTIGT: Hvis man tegner ved booking af bil online hos AXA, skal man huske at sige nej tak ved skranken.


Forsikring ved leje af bil i udlandet - hvordan er man dækket ved eksempelvis billeje i Spanien?
Artikel: Forsikring ved leje af bil i udlandet - hvordan er man dækket ved eksempelvis billeje i Spanien?

Emner: , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar