Billeje og forsinket ankomst - hvad gør man ved forsinkelse ved afhentning af lejebil?

Ved flyrejser til udlandet i højsæsonen hører forsinkelser til dagens orden.

Har man booket billeje i Spanien, Italien, Grækenland, USA eller på en anden destination, vil billeje-afhentningstidspunktet fremgå af bekræftelse af lejen, som man modtager per mail.

Forsinket ankomst til billeje - hvor meget kan man være forsinket?
Man skal generelt sørge for at orientere udlejningsselskabet, hvis man er forsinket mere end en times tid.

Hvis ikke, risikerer man at en anden kunde får lov at leje bilen - og potentielt at der ikke er flere biler/flere biler i den givne bilklasse, når man dukker op.

Det kan synes lidt 'stramt', men uden denne måde at styre udlejningerne på, ville det hurtigt på store feriedestinationer kunne blive meget uoverskueligt for udlejningspersonalet.

Ved booking får man et telefonnummer til udlejningsselskabet.

Forsinket ankomst med fly - billeje med forsinkelse
Bemærk at udlejnings-personalet kan se, hvis et fly er forsinket via det opgivne flight-nummer ved bestilling af billeje.

I dette tilfælde venter personalet automatisk med bilen til kunden lander - også ved forsinkelser på flere timer. Man behøver således ikke kontakte biludlejningsselskabet.

Skulle et fly blive aflyst, bør man dog kontakte billeje-selskabet med information om den alternative flyforbindelse dvs. nye fly-nummer og ankomsttidspunkt.

Personalet hos Avis, Hertz, Sixt, Europcar eller hvilket selskab, der er tale om, vil derefter sætte kundens nye ankomst-detaljer ind på bookingen i deres system, således at udlejningsbilen står klar ved kundens ankomst.

Ankomst med fly - undgå kø ved Spanien billeje-skranken
Ved billeje i Spanien; specielt på populære destinationer som Malaga, Alicante og Barcelona, kan man opleve kø ved billeje-skranken ved ankomst.

En måde at undgå eller delvis undgå køen, er at booking-indehaver (main driver og credit card holder) i forvejen går ud til billeje-kontoret i ankomsthallen, mens resten af familien venter på bagage.

Specielt med 200-300 turister med samme fly i Las Palmas Mallorca, Malaga Lufthavn, Alicante Lufthavn, Barcelona Lufthavn og Barcelona-Girona Lufthavn kan man af og til spare tid på denne måde.


Billeje og forsinket ankomst - hvad gør man ved forsinkelse ved afhentning af lejebil?
Artikel: Billeje og forsinket ankomst - hvad gør man ved forsinkelse ved afhentning af lejebil?

Emner: , , , , , , ,