Juleferie billeje for udlandsdanskere - København tax free eller leje af bil fra Tyskland/Holland

Juleferie i Danmark er et tilbagevendende punkt i kalenderen for rigtig mange af de små 300.000 udlandsdanskere med bopæl uden for landets grænser.

De fleste udlandsdanskere vælger at flyve direkte til København, Billund, Aalborg eller Aarhus, hvor det er muligt at booke en udlejningsbil efter de såkaldte ’tax free’ regler for udlandsdanskere.

Prisen på billeje er væsentligt billigere på denne måde og kræver blot at man er fraflyttet Danmark (har udmeldt sig fra Folkeregisteret).

Se mere om priser på tax free billeje i Københavns Lufthavn
(ved søgning på udlandsdansker-billeje indtastes bopælsland uden for Danmark).

VW Golf 5 døre

VW Golf med 5 døre er en populær lejebil for udlandsdanskere på juleferie i Danmark

Bemærk at personer med bopæl i Grønland og på Færøerne også betragtes som udlandsdanskere i billeje-mæssig sammenhæng.

Priser på billeje til jul - udlandsdansker-priser Københavns Lufthavn - CPH
Priserne ved booking af lejebil i Københavns Lufthavn (udlandsdansker-priser) ved booking en uges tid før jul er stadig rimelige.

Mindste bil i form af en bybil/mikrobil i Peugeot 107/VW Up! størrelse var til rådighed fra 1500 kroner per uge i perioden 23. - 30. december 2013.

Med mindre bilen kun skal anvendes i byen, anbefaler vi dog som minimum at tage en lidt større bil, som per 16. december 2013 kunne bookes fra 1615 kroner for perioden 23. - 30. december. I udlandsdansker billeje-klassen af små familiebiler (klassen over VW Up!) får man typisk en VW Polo, Opel Corsa, Ford Fiesta eller Peugeot 208 stillet til rådighed.

I Københavns Lufthavn var der midt i december desuden et rigtigt godt tilbud at finde på udlandsdansker-leje af en VW Golf 5-dørs med air con eller lignende fra kun 1650 kroner for juleugen.

De lave priser fortsætter for den lille stationcar-klasse, hvor en Ford Focus stationcar, Opel Astra stationcar eller lignende den 16. december 2013 kunne bookes som udenlandsdansker fra kun 1734 kroner for lejeperioden 23. – 30. december.

Bemærk at alle ovenstående priseksempler var med fri kilometer og tilladt kørsel til en række europæiske lande.

Billig familiebil billeje - udlandsdansker-priser i Københavns Lufthavn
Store biler med plads til 7 eller 9 personer (minibus) er ofte dyre at leje i Danmark.

En MPV med plads til 5+2 personer (5 voksne + 2 børn) kunne den 16. december findes til udlandsdansker-billejepriser fra 3050 kroner (svarer til ca. 435 kroner per dag).

For en ’rigtig’ stor MPV med plads til 7 personer og bagage, var billigste udlandsdansker-pris faktisk en minibus med plads til 9 personer, som kunne lejes fra omkring 5200 kroner for ugen 23. - 30. december 2013.

Blandt de øvrige spændende tilbud kunne man i julen 2013 finde de normalt dyre udlejningsbiler i executive klassen (Mercedes E-klasse, Audi A6, BMW 5-serie eller lignende) fra kun omkring 3690 kroner for en uges leje af bil i julen fra Københavns Lufthavn (tax free udlandsdansker-pris). Det er ekstremt billigt for biler, som med dansk afgift koster på den forkerte side af 700.000 kroner stykket.

Alternative billeje-muligheder for udlandsdanskere på juleferie
Konkurrencen om udlandsdansker-kunderne er hård i julen 2013 og priserne både i Billund, København og Aarhus Lufthavn er fordelagtige.

Det er derfor i høj grad et spørgsmål om, hvad der er mest praktisk, når man skal hjem til jul.

For udenlandsdanskere med familie i Jylland eller på Fyn er der muligheder i udlandet for juleferie-billeje, som kan være lettere at få til at matche med flybilletten.

Lej juleferie-bil fra Amsterdam
Amsterdam kan synes langt væk - afstand fra Schiphol Lufthavn (Amsterdam) til den danske grænse er ca. 625 km (5,5 timer) i bil, hvis man vel at mærke undgår kø’er.

Der kan alligevel for nogen udlandsdanskere være økonomisk fornuft i at leje bil fra Amsterdam til kørsel til Danmark.

Sagen er at Amsterdam er én af de få internationale lufthavne med et stort antal oversøiske flyruter. Mange destinationer kan simpelt hen ikke nås med fly direkte til/fra Københavns Lufthavn eller Hamborg Lufthavn.

Billeje i Schiphol Lufthavn er billigt. Priserne er typisk på niveau med priser på biludlejning i Tyskland - og i visse bilklasser er der ofte gode tilbud i forhold til i Danmark.

Ofte kan man eksempelvis finde en BMW 3-serie (nyeste model naturligvis) til en rimelig pris med fri kilometer og tilladt kørsel til Danmark.

En BMW 3-serie (4-dørs) eller lignende kunne den 16. december bookes til juleferien i Danmark fra 2750 kroner.

De hollandske regler for billeje giver lov til at leje biler ud med andre landes nummerplader, så man kan godt ske at få udleveret en Amsterdam-Schiphol Lufthavn udlejningsbil med Luxembourg-plader eller med en registrering fra Tyskland - eksempelvis en Hamborg- eller Bremen-nummerplade.

BMW 316d - Sixt

Sixt billeje (BMW 316d) fra Schiphol Lufthavn, Amsterdam i Holland 
© Foto: Guide-Billig-Billeje.dk

Har man brug for en minibus, er Amsterdam billeje fra Schiphol Lufthavn blandt de billigste muligheder - en minibus til 9 personer koster ofte fra kun 3300-3600 kroner per uge fra Schiphol Lufthavn - AMS. Også de store MPV familiebiler er værd at undersøge prisen på - den 16. december var billigste store MPV til 7 personer udbudt til kun 2850 kroner for lejeperioden 23. - 30. december.

Juleferie-billeje fra Hamborg
Hamborg Lufthavn ligger i en afstand af kun 150 km fra den danske grænse (afstand Hamborg by til grænsen er 160 km).

For de mange, som alligevel skal skifte fly i Københavns Lufthavn for at komme til Billund eller alternativt betale i dyre domme for at krydse Storebæltsbroen, er Hamborg Lufthavn et reelt alternativ, som udover at spare tid også kan vise sig samlet set at være en billigere løsning at komme hjem til Danmark på til jul.

En VW Golf eller lignede 5-personers bil kostede fra omkring 1400 kroner for en uges billeje fra Hamborg Lufthavn i julen 2013. At vælge en mindre bil i Hamborg svarer sig som regel ikke.

Dels er den større bil meget bedre til motorvejskørsel til Danmark, og dels får man ofte i de større bilklasser stillet en dieselbil til rådighed uden ekstra beregning, og så er der lagt op til virkeligt at spare penge på kørselsregningen.

Bedste tilbud fra Hamborg Lufthavn er faktisk som regel den store mellemklasse (hvor dieselmotor er endnu mere sandsynligt uden ekstrabetaling). Her koster billigste Hamborg Lufthavn billeje i 2013-2014 fra kun 1550 kroner for en uge. Typisk udlejningsbil i denne bilklasse: VW Passat 1,6 TDi Bluemotion med 105 hestekræfter og et moment på hele 250 nm.

VW Passat Bluemotion

VW Passat Bluemotion - eksempel på billig udlejningsbil i Hamborg Lufthavn

En stor MPV med god plads til 7 personer og bagage kunne findes i Hamborg Lufthavn til under 3000 kroner per uge i juleferien. Her var besparelsen i julen 2013 stor i forhold til danske udlandsdansker-priser ved billeje i Danmark. De lidt mindre 5+2 MPV familiebiler, hvor bagagepladsen er stærkt begrænset ved brug af alle 7 sæder koster typisk fra 2600-2700 kroner i Hamborg Lufthavn og er dermed mindre interessante prismæssigt.


Bemærk at man skal være fraflyttet Danmark (udmeldt af folkeregisteret) for at kunne leje bil på udenlandsdansker-betingelser i danske lufthavne. Lejer man bil i udlandet og kører ind i Danmark skal man ligeledes være fraflyttet Danmark (udmeldt af folkeregister) - ellers kan turen blive særdeles dyr i bøder og man risikerer ikke at kunne få tilladelse til at køre videre, hvis man bliver stoppet.

Ovenstående udlandsdansker-priser på billeje er set den 16. december på www.guide-billig-billeje.dk.


Juleferie billeje for udlandsdanskere - København tax free eller leje af bil fra Tyskland/Holland
Artikel: Juleferie billeje for udlandsdanskere - København tax free eller leje af bil fra Tyskland/Holland

Emner: , , , , ,