Guide til New York City - Sammenlign priser på NY billeje og andre transportmidler i NYC

New York City transportnettet er meget, meget effektivt, fordi nettet er så omfangsrigt, men det kan også være meget forvirrende for dem, der besøger The Big Apple for første gang.

Billeje er tilgængelig fra alle lufthavne i New York:

Find billig billeje i New York JFK Lufthavn

Skal man videre fra New York til eksempelvis Florida, er en SUV lejebil det eneste rigtige.

Lej en Ford Edge i Florida

Proper USA billeje - Ford Edge SUV.

Sammenlign Newark Lufthavn billeje tilbud

I New York er transport og transfers en integreret del af livet.

New York LaGuardia Lufthavn - billig billeje med Cartrawler

Hvis man ikke har planlagt at leje bil i New York, kan det anbefales, at man bruger lidt tid på at undersøge de andre transport muligheder, der kan hjælpe én rundt i byen og mellem de forskellige lufthavne. Der findes omfattende information om New Yorks transport muligheder på internettet og i mange tilfælde kan forhåndsbooking online spare dig for mange penge og meget besvær.

Book transfer i New York - til hotellet eller til turistattraktioner.

Nedenfor findes links til de store offentlige transportmidler i New York.

For fyldestgørende information om New York transportmidler (inkl. Busser, LIRR Long Island Rail Road, NY Subway) se Hop Stop NYC Transportation Guide.

Guide til New York med tog - AirTrain, LIRR, PATH
Kombineret tog og metro (subway) er den foretrukne mulighed for transport mellem New Yorks lufthavne, da begge rejsemetoder er mindre påvirket af New Yorks kraftige trafik og ofte svære vejrbetingelser. Temperaturerne i New York er meget høje om sommeren og kan blive meget lave om vinteren.

Se temperaturkort over New York.

JFK og Newark Airtrains
JFK og Newark lufthavnes AirTrains er den hurtigste og formentlig også billigste måde, at komme til og fra New Yorks lufthavne.

JFK toget er en bane med tre toglinjer, der dækker den 13 km lange strækning, og giver hurtig forbindelse til LIRR Long Island Rail Road og New York Subway, i bydelen Queens.

JFK AirTrain har mange stationer i lufthavnen, blandt andet ved terminalerne, parkeringsområderne, hotel shuttlebusserne og biludlejningsfirmaerne. Det koster ikke noget at bruge AirTrain i lufthavnsområdet.

Se kort over JFK AirTrain ruter.

En lignende service udbydes også af Newark AirTrain. Udover at dække et stort område i Newark lufthavn (det koster heller ikke noget her), kører AirTrain også til New York Penn Station på Manhattan, hvorfra der er forbindelse til NY Subway og LIRR toget. Billetten hertil er forholdsvis billig.

Se kort over Newark AirTrain ruter.

Se mere om New York billeje fra Penn Street Station (West 32st Street, New York) 

New York PATH Train
PATH (Port Authority Trans-Hudson) er en hurtig forbindelse, der dækker et stort område indenfor New York City og New Jersey.

Linjerne kører 24 timer i døgnet og PATH tog standser i Newark, Hoboken, Harrison, Jersey City og Manhattan. De giver nemt forbindelse til andre transportmidler i New York, blandt andre: New York Citysubway, Hudson-Bergen Light Rail og New Jersey Transit.

Se kort over PATH tognettet.

LIRR tog i New York
LIRR Long Island Rail Road toglinjen kører i forstadsområderne på Long Island, fra Manhattan til den østlige del af Suffolk County.

Se kort over LIRR stationer

LIRR tog kører også 24 timer i døgnet og kombineret med andre transportmidler i New York, er den en oplagt mulighed for at komme fra New Yorks lufthavne til New York bymidte. De største forbindelsesstationer til LIRR tog er: Jamaica Station i Queens og Penn Station i Midtown Manhattan.

Se New York LIRR køreplan og priser.

Guide til New York Subway - verdens største transportsystem
Den berømte New York Subway har optrådt i utallige Hollywood film og er unægtelig én af turist attraktionerne i NYC (New York City). Det er også verdens største transportsystem med 468 stationer i brug.

Se kort over New York Subway.

New York City Subway nettet dækker områderne Manhattan, Brooklyn, Queens og Bronx. Der er ingen subway linje til New Yorks lufthavne, men det er nemt at kombinere undergrundstoget med andre transportmidler, der ofte krydser hinanden.

Find omfattende information om New York Subway priser og køreplaner.

Offentlige transportmidler i New York - busser
Det offentlige bus netværk i New York City dækker alle fem bydele i stor New York, med et samlet antal på intet mindre end 14.000 busstoppesteder.

Se køreplaner for busser i Bronx, Brooklyn, Manhattan, Queens og Staten Island.

New Yorks busser er meget påvirkede af trafikken i byen, hvilket i høj grad gør deres køreplaner vejledende, specielt hvis man som turist i New York regner med præcise afgange. Desuden er busserne propfyldte med passagerer i myldretiden og der er bestemt ikke garanti for en siddeplads. Hvis du har meget bagage med, til eller fra lufthavnen, er de blå-hvide New York City busser ikke den bedste løsning.

New York Taxa - NY Yellow Cabs
Taxakørsel er klart den dyreste rejseform i New York City og mellem lufthavnene, og ikke nødvendigvis den hurtigste, da man hurtig kan sidde fast i de hyppige trafikpropper. Hvis man beslutter sig for at tage en taxa, er det en fordel at sætte sig ind i taxameter priserne på forhånd.

Der er dog faste priser på de populæreste strækninger, men kørsel efter taxameter er stadig det mest almindelige i New Yorks taxaer.

Sådan kommer du fra JFK lufthavn til Manhattan
John F. Kennedy lufthavn, bedre kendt som JFK, ligger i Queens, ca. 30 km sydøst fra Times Square i Central Manhattan. Det tager mellem 30 og 60 minutter at nå frem, selvfølgelig afhængig af de trafikale omstændigheder og valget af transportmiddel.

I New Yorks myldretid viser JFK AirTrain sig ofte at være den hurtigste og billigste løsning for rejsende fra lufthavnen til midtbyen. Tag JFK AirTrain til Jamaica station og skift til E-linjen i metroen mod Lower Manhattan.

Billig billeje på Lower Manhattan - sammenlign billeje priser på Charles Street

Billig billieje New York - sammenlign priser på Manhattan billeje

New York lufthavn transfer
Private shuttle busser er en praktisk og prismæssig overkommelig transport mulighed mellem lufthavnene i New York og bymidten.

Busser i pendulfart fra flere private busselskaber er betragteligt billigere end at tage en taxi, selvom det kræves, at man møder ved faste opsamlingssteder. De mest populære stoppesteder er ofte også de store transport knudepunkter, såsom Grand Central Station, Port Authority Bus Terminal, Penn Station og i nogle tilfælde også ved hoteller. Billetprisen afhænger af, hvor på ruten man stiger på. De bedste priser fås ved at booke online, og man er samtidig sikker på en plads.

Se et eksempel på et busselskab, der tilbyder privat buskørsel.

Fra Newark lufthavn til New York City
Med Newark AirTrain kører man nemt og bekvemt til New York Penn Station, hvor mange andre transportmidler skærer igennem, blandt dem LIRR og PATH tog, samt A, C og E linjerne i New York Subway.

Bemærk, at der er to stationer med navnet Penn Station på turen med Newark AirTrain. Hvis man skal mod New Yorks bymidte, skal man ikke stå af på Newark Penn Station.

Transport tid mellem New Yorks lufthavne
Passagerer med et forbindelsesfly i en anden lufthavn i New York skal indlægge rigelig tid i rejseplanen til transport.

Fra JFK til La Guardia - afstand og tid
Det tager 20 til 40 minutter at tilbagelægge de 20 km. mellem de to lufthavne, afhængig af trafikken.

Fra JFK til Newark - afstand og tid
Turen mellem JFK og Newark lufthavnene tager sædvanligvis mellem en og halvanden time, da den korteste tur på ca. 50 km. skærer igennem de travle områder i Brooklyn, Lower Manhattan og New Jersey City.

Fra La Guardia til Newark lufthavn - afstand og tid
Afstanden mellem La Guardia og Newark lufthavn er ca. 40 km og tager mellem 40 og 60 minutter at tilbagelægge. Det er desværre ikke usædvanligt, at denne tur kan tage helt op til halvanden time.

Bemærk at der skal tillægges tid til at bevæge sig til og fra shuttle-bus/taxi-stand.

New York offentlig transport eller New York billeje?
Brug New York Subway eller én af de tusindvis af New Yorks Yellow Cabs, der fylder gaderne op på Manhattan.

New Yorks offentlige trafik er ganske veludbygget og når ud til hver eneste del af byen, som kan have turisternes interesse. Billetpriserne i New Yorks offentlige trafik er meget overkommelige. Alene for det, er der, for de fleste turister, ikke den store grund til at leje en bil i New York.

Hvis The Big Apple kun er starten på din USA kør-selv ferie, så brug internettets søgemaskiner, såsom Cartrawler US, og sammenlign priser på New York billeje fra mange forskellige udbydere, før du booker en bil. Ofte er det mere fordelagtigt at booke en lejebil på internettet, end ved leje direkte hos en biludlejningsforhandler i New York.


Ovenstående New York guide med oversigt over New York transportmuligheder; herunder busser, tog, shuttlebus, taxi m.v. er udarbejdet i maj 2013 og efterfølgende revideret.

Guide Billig Billeje tager forbehold for fejl, ændringer og tidsangivelser bør altid checkes hos transportudbyder.


Guide til New York City - Sammenlign priser på NY billeje og andre transportmidler i NYC
Artikel: Guide til New York City - Sammenlign priser på NY billeje og andre transportmidler i NYC

Emner: , , , , , , , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar