Toscana bilferie Italien - guide til kør-selv-ferie
Toscana bilferie i Italien er populært. Vil man helst ikke køre selv fra Danmark, er priserne for leje af bil i støvlelandet helidgvis faldet drastisk over de senere år.
Se aktuelle priser på billeje Italien
Toscana regionen i den nordlige del af det centrale Italien er måske en af de mest alsidige rejsedestinationer i Europa.
Kort over Toscana.
Billeje Italien behøver ikke være kedeligt. Lej en Alfa Rome Giulia eller til familiebrug en Alfa Romeo Stelvio SUV.
Priserne er af og til overraskende lave, men man skal huske at slå til på det gode tilbud, når man ser det, for der er typisk tale om et begrænset antal Alfa Romeo udlejningsbiler i de lidt dyrere bilklasser.
Toscana bilferie Italien - lej den kønne Alfa Romeo Giulia fra eksempelvis Maggiore.
Selskaber som Sixt, Maggiore og Hertz har de smukke Alfa Romeo biler i flåden. Andre selskaber har den mindre model Alfa Giuletta, som er knap så sjov, men stadig en Alfa.
Toscana bilferie Italien - kør-selv til de smukke byer
Uanset om du er til en hurtig byferie, en stille stund i landlige omgivelser, eller afslapning på sandstrandene, finder du det hele i Toscana. Listen er lang over det man kan opleve i Toscana og de århundrede gamle vin traditioner og den verdensberømte gastronomi, taler da i hvert fald for et besøg til Toscana området.
Herunder video med nogen af Toscanas kulturelle seværdigheder:
Kulturelle seværdigheder - guide til kør-selv-ferie i Toscana, Italien.
Hvis man nyder at køre selv og ikke vil holdes som gidsel i arrangerede busture med stramme tidsplaner, eller med den offentlige transport, er Toscana bilferie helt sikkert den ideelle mulighed til at udforske denne del af Italien.
Med en Italien lejebil til rådighed, kan man nå det hele. Både til alle de mange interessante områder i Toscana og til at stoppe op engang imellem og nyde landskabet som man har lyst til, når det alligevel glider forbi hele tiden.
Nedenfor følger en oversigt over det, man ikke skal gå glip af når man rejser til Toscana, samt nogle gode råd til Toscana bilferie Italien.
Fakta om Toscana - bilferie i Italien
Toscana dækker godt 23.000 km2 og er en af de største regioner i Italien. Til sammenligning dækker Danmark 43.000 km2. Toscana grænser op til områderne Ligurien, Emilia-Romagna, Umbrien og Lazio.
Se kort over regioner - Toscana i Italien.
De største og vigtigste byer i Toscana er Firenze - også områdets hovedstad, samt Pisa og Siena. Derudover er der også et stort antal mindre byer, der er et besøg værd som turist, specielt i den nordlige del af Toscana.
Toscana emmer af historie og selv i relativt små byer som Prato, Pistoria, Lucca, Arezzo og Liverno finder man kunst og arkitektur i store mængder.
Populære biludlejningsplaceringer i Toscana:
De fleste af Toscanas 3.5 millioner indbyggere bor i byerne, men den eneste by der kæmper med trafik overbelastning, er Firenze, den største by. Sædvanligvis er det en afslappet oplevelse at køre bil alle andre steder, end lige i bymidten af Toscanas hovedbyer.
Trafikzoner i Toscana - Zona Traffico Limitado
Når man besøger Firenze, Pisa, Siena eller Lucca i en lejebil, skal man være opmærksom på de trafikzoner, der begrænser sig til kun at være tilladt for beboere i de specifikke områder. Zonerne kaldes ZTL (Zona Traffico Limitato) og overtrædelse kan medføre anseelige trafikbøder.
Få mere information om ZTL i Firenze (ZTL kort).
Med fly til Toscana - Italien billeje i lufthavnen
Der er to internationale lufthavne i Toscana.
Den vigtigste lufthavn i Toscana er Galileo Galilei Lufthavn i Pisa. En anden væsentlig lufthavn er Amerigo Vespucci Lufthavn i Firenze (også kendt som Peretola), med sin næsten to millioner passagerer hvert år.
Pisa Lufthavn betjener primært lavpris flyselskaber, med mulighed for at komme til Toscana fra København med Norwegian og SAS (begge sæsonruter). Ryanair flyver fra Billund om sommeren.
Flybillet til Firenze Lufthavn fra Københavns Lufthavn CPH kan bookes hos SAS eller Vueling (begge sæsonruter).
Et brugbart tip til turister der planlægger en biltur rundt i Toscana: fra Firenze Lufthavn er der hurtig forbindelse til A11 Firenze-Pisa og til A1, Autostrada del Sole, der forbinder Milano med Napoli.
For turister der ankommer til Toscana med fly, udbydes lejebiler i Firenze eller Pisa lufthavnene oftest til en overkommelig pris, da priserne har tendens til at være en smule billigere der, end ved billeje i byområderne. Brug en af internettets søgemaskiner til at finde billig biludlejning, såsom Cartrawler, der kan sammenligne udlejningspriser på køretøjer i begge lufthavne i Toscana.
Lavpris biludlejning i Pisa Lufthavn
Firenze Lufthavn - billig billeje i Toscana
Bologna - billeje fra den alternative Toscana Lufthavn
Byen Bologna ligger i Emilia-Romagna regionen nordøst for Toscana.
Fra Danmark er der gode flyforbindelser (SAS fra København) til Bologna, og da Bologna afstande til Toscana er til at overse, vælger mange at flyve til Bologna og leje bil herfra.
Se mere om billig Italien billeje fra Bologna Lufthavn
’At rejse er at opleve’ - Toscana bilferie tips
Når man som turist indleder en Toscana kør-selv ferie, vil man uvægerligt komme til at opdage, at glæden ved at køre rundt i Toscanas naturlandskaber er ligeså tilfredsstillende, som at besøge mange af Europas mest populære seværdigheder.
Set i lyset af, at det kun tager 20 min. at se Det Skæve Tårn i Pisa, er Toscanas landskab altid tilstede (og gratis) udenfor byområderne, og der ikke noget der kan berolige sindet mere, end at køre ind til siden og nyde det ualmindelige smukke landskab.
Toscanas landområder er meget kendt for sine uendelige grønne marker, bølgende vinmarker og de snoede landeveje omkranset af cypres træer. Den perfekte blå himmel pakker oplevelsen ind i et drømmescenarie.
Hvis man har mulighed for det, bør man besøge Toscana på forskellige tider af året, så ser man den store farveskala som Toscanas landskab males med, med valmuer, solsikker og lavendler som herlige baggrundsbilleder.
Se også: Klima i Toscana-Firenze (climate chart Tuscany-Florence).
Man skal nemlig ikke tænke, at en tur gennem Toscanas dejlige natur er en monoton oplevelse, for landskabet skifter konstant. Charmerende, gamle landsbyer er drysset med rund hånd udover området, så man finder hurtigt en by at standse i til en afslappende stund med en kop god, Italiensk kaffe.
Toscanas arkitektoniske stil er traditionel rustik, men stadig sofistikeret, og man finder nemt et værelse til leje eller en pension at overnatte på i selv den mindste landsby.
Se video med et par eksempler på de smukkeste Toskanske landskabsområder.
Læs mere om vejret i Firenze.
Middelalderlige Toscana
Toscana, i sig selv, er et land med masser af historie og massive monumenter fra Italiens storslåede fortid kan ses næsten overalt.
Mens størstedelen af turiststrømmen flyder mod Firenze, Siena og Pisa, så der kan sættes kryds i rejseplanen over man har været der, kan stort set alle byer, sågar selv de mindste landsbyer i hele Toscana, prale af at have monumenter fra Middelalderen.
Middelalder borge, fæstningsværker og byer omkranset af murværk, findes overalt i regionen, men de mest komplette og bedst bevarede middelalder byer er Castello di Gargonza (nær Arezzo), Montefioralle og Montalcino.
Se kort over Toscanas historiske seværdigheder.
Klik på kortet over historiske seværdigheder igen for at få alle detaljer med.
Middelalderfester og festivaler i Toscana
Få en bedre forståelse af det middelalderlige Toscana ved at planlægge din ferie i nærheden af nogle af de mange middelalderfester og festivaler der afholdes i området hvert år.
Måltider a’ la Middelalderen, live musik, parader, racerløb og konkurrencer, hvor man blandt andet afholder den traditionelle flagkastning, iført epokens kostumer og med hele byens befolkning som deltagere, er meget underholdene. Og byens indbyggere stiller ikke bare op for turisternes skyld, de gør det skam også for deres egen. De mener det nemlig alvorligt, på den sjove måde.
Blandt de mest livlige middelalder arrangementer i Toscana er Monteriggioni de Torre Festival i Siena, der sædvanligvis løber af stablen i juli måned, Høst Festivalen Fiera delle Messi i San Gimignano, der afholdes i juni, samt Cacio Storica, en genskabelse af den tidlige form for fodbold iklædt historiske kostumer - den finder sted i juni i Firenze.
De er skøre, de italienere - Cacio Storica er ikke for tøsedrenge.
Strandferie i Toscana - oversigt over Versillia kystens strande
Selvom den almindelige opfattelse af Toscana ikke inkludere at det er en badeby, ligger der faktisk en del dejlige strande langs med den 225 km. lange Toskanske kystlinje, ved det Tyrrhenske Hav.
Toscana bilferie Italien tip: De bedste strande i Toscana ligger nord for Livorno og hele vejen op til La Spezia, på den såkaldte Versilia-kyst (Toscanas Riviera)
Hovedbyen på den Toscanske Riviera hedder Viareggio og strandene er specielt populære på grund af de gode badeforhold og de enorme mængder hvidt sand. Den mest elegante strand ligger i Forte dei Marmi, nord for Viareggio. Det er de velhavende italieneres fortrukne sommer oase.
Se kort over Toscana strande (Versilla Coast).
Strandene i Toscana er meget rene og i 2013 blev det Blå Flag tildelt 17 strande i Toscana, en international miljø-udmærkelse, for deres uovertrufne sikkerhed og miljøforhold.
På vinbesøg i Toscana - guide til kør-selv-ferie Italien
Italien har fremstillet vin siden det ottende århundrede f. kr. og nogle af verdens fremmeste vine kommer netop fra Toscana.
Chianti, Brunello di Montaltino og Vernaccia di San Gimignano er alle nogle af de mest berømte i Toscanas vindistrikter, men den sande vinkender vil helt sikkert elske at besøge mange andre af de 7 DOCG og 26 DOC vindistrikter, der alle fremstiller Vino della Toscana.
Organiserede ture til vingårde og vinsmagning er tilgængeligt fra ethvert større turist informationskontor i Toscana.
Se kort over vin regionerne i Toscana.
Det Toscanske køkken - Michelin restauranter i Toscana
Ligesom vinsmagning gør, rangerer maden også højt på listen over oplevelser i Toscana.
Det traditionelle Toscanske køkken er simpelt, lavet med hjertet og baseret på de bedste og lokalt fremstillede råvarer: kød, olivenolie, sæsonens grøntsager, oste og naturligvis vin. De mere sofistikerede retter tilberedes også med vildt: vildsvin, hare eller hjort.
Blandt mange af Toscanas specialiteter er: den berømte Florentiner Steak, serveret næsten rå, pappardelle pasta med vildsvine sauce og forskellige retter med artiskok og trøfler.
Hvis man har mod på det, skal man prøve lampredotto (biksemad), en typisk sandwich der sælges fra mange boder.
Det vrimler med Michelin restauranter i Toscana. Din Toscana bilferie Italien kan nydes hos eksempelvis: Enoteca Pinchiorri i Firenze (3 Michelin stjerner), Bracali i Massa Marittima (2 Michelin stjerner), Caino i Montemerano (2 Michelin stjerner) Il Pellicano i Porto Ercole (2 Michelin stjerner) og Arnolfo i Colle di Val D’elsa (2 Michelin stjerner) - Michelin-stjerner kommer og går, men de gode restauranter består.
Hvis pengepungen ikke er til Michelin restauranter hver dag, findes der altid masser af muligheder for at prøve noget fantastisk mad til en fair pris overalt i de små byer og landsbyer, idet tilberedning af mad anses som stor kunst over hele regionen.
Herunder et bud på Toscana-feriens Top-10:
Mode outlets i Toscana
Siden det 15. århundrede har tekstil industri været en bærende kraft i Firenze områdets økonomi. I dag er Toscanas hovedstad én af verdens vigtigste modecentre og hjemsted for mange af Italiens førende modehuse.
Der er et stort udvalg af butikker og shoppingcentre i Toscana, men discount outlets er mere søgte af lokale og turister, der alle ønske at købe designertøj til en billigere penge.
Luksusmærkevarer fra Gucci, Ferragamo, Cavalli, Armani og Velentino kan købes med op til 50 procents rabat i de store outlets i Toscana, som blandt andre tæller: The Mall i Leccio-Regello, lige udenfor Firenze, Fashion Valley i Regallo, Barberino Design Outlet i Firenze, Valdichiana Outlet Village i Arezzo og mange andre fabriksudsalg af berømte mærkevarer (Fendi, Dolce & Gabana, Prada, Roberto Cavalli), spredt ud over hele Firenze området.
Yderligere information: Visit Tuscany