Billeje Mykonos - tips og anbefalinger til bilture og road trip på ’Grækenlands Ibiza’
Billig billeje på Mykonos med Cartrawler Grækenland
Mykonos er ét af de mest kosmopolitiske rejsemål i hele Grækenland. På Mykonos festes der desuden igennem, når tusindvis af turister indtager øen om sommeren, og Mykonos bliver derfor også kaldt ’det græske Ibiza’.

Leje af VW Polo i Grækenland - fås eksempelvis hos Europcar Mykonos.
Fest- og kulturøen Mykonos, der er kendt for sit pulserende natteliv, har masser af seværdigheder, der er et besøg værd.
Mykonos hører til øgruppen Kykladerne i det Ægæiske hav og ligger mellem øerne Tinos, Paros og Naxos.
Find Mykonos på kort over Kykladerne, Grækenland.
Hvilke biler kan man leje på Mykonos?
Billigste bil til leje på Mykonos er ofte en Chevrolet Spark, en Hyundai i10 eller måske den lidt større Chevrolet Aveo.
De mindste og billigste lejebiler på Mykonos er gerne af sydkoreansk fabrikat eller eventuelt billig-biler fremstillet i Rumænien, Polen eller Tjekkiet. Priserne for en uges Grækenland billeje på Mykonos starter gerne under 1000 kroner.
Der er ikke noget at udsætte på de billigste Mykonos-billeje tilbud, udover at pladsen i de mindste biler ikke rækker til en hel familie på 4-5 personer med kufferter.
Med flere end 3 personer er det bedre istedet at vælge en VW Polo, Peugeot 208, Ford Fiesta, Fiat Punto eller lignende lidt større lejebil i ’B’ klassen. Her kan man for stort set samme pris eller nogen få hundrede kroner ekstra per uges Mykonos leje af bil få en meget mere komfortabel og pladsmæssigt overlegen transport rundt på øen.
Lejebiler i den endnu større VW Golf klasse er gerne lidt dyrere på Grækenland-destinationer i forhold til, hvad der er muligt at finde af billeje tilbud i eksempelvis Spanien. For en Peugeot 308, Ford Focus, Opel Astra eller VW Golf starter priserne i lavsæsonen ved omkring 1400 kroner per uge. Booker man sent til ferie i højsæsonen, kan en VW Golf lejebil på Mykonos (eller lignende bil i Golf-klassen) sagtens koste det dobbelte at leje per uge.
Større familiebiler af MPV/minivan typen kan også lejes på Mykonos. Priserne for en 7-personers bil begynder ved omkring 2500 kroner per uge (Citroen C8, VW Sharan, Ford Galaxy, Ford S-Max eller lignende) – men vær opmærksom på at MPV/minivan leje på Mykonos bliver udsat for kraftige prisstigninger, når sommersæsonen går igang. Book bil på Mykonos i så god tid, som muligt og spar penge! Dette gælder især ved leje af større og dyrere biler.

Ford S-Max er en ægte 7-personers MPV med plads til 7 personer plus bagage © Foto: Guide-Billig-Billeje.dk
Er det umagen værd at leje bil på Mykonos?
Flere turister, specielt de der har prøvet kør-selv ferie før, tænker over, om det er til nogen nytte at leje bil på Mykonos.
Mykonos er en af de mindste øer i Kykladerne og rimelig let at komme rundt på med øens offentlige transport. Desuden er mange turistområder på Mykonos kun for fodgængere og parkeringsmulighederne på øen er få. Sidst, men ikke mindst, anses Mykonos for at være et ganske dyrt rejsemål i Grækenland; det afspejles også i priserne på Mykonos billeje i højsæsonen.
På den anden side er der ikke andre transportmuligheder der giver den samme frie fornemmelse, hvis man i eget tempo vil rundt på øen og nyde de fantastiske landskaber og den typiske hvidtekalket arkitektur. Som oftest er det kun en lejebil og et venligt råd fra de lokale beboere, der fører frem til de mange unikke steder langs med Mykonos’ kyst: ugenerte strande og charmerende landsbyer, langt fra alfarvej.
Selvom langtidsleje af en bil på Mykonos kan vise sig bekostelig og måske unødvendig, vil et par dage i en Mykonos lejebil helt sikkert udvide ferieoplevelsen på øen. Er man kun i Mykonos en dag eller to, får man mest ud af den sparsomme tid ved at leje en bil. Så er man ikke afhængig af taxaer og dem er der langt imellem i højsæsonen på Mykonos.
Sammenlign priser på biludlejning i Grækenland - Mykonos billeje anbefaling
Mykonos er ikke det billigste område i Grækenland med hensyn til billeje.
Når turistsæsonen er på sit højeste, i juli og august, er det billigste tilbud på billeje typisk fra omkring 1500-1800 kroner for en uges leje af en lille bybil, såsom en Peugeot 107, Citroen C1, Hyundai i10 eller lignende.
Lidt uden for sæsonen, i september for eksempel, når vejret på Mykonos stadig er dejligt, kan den samme type bil findes til priser der starter fra omkring 1000-1200 kr., ligeledes for syv dages Mykonos billeje.
For at få de bedste tilbud på Mykonos lejebiler, så brug internet søgemaskiner, såsom Cartrawler Grækenland, der giver en omfattende prissammenligning på billeje muligheder i Grækenland og tusinder af andre steder i verden.
Mykonos biludlejning er nemt tilgængelig fra et stort antal biludlejningsfirmaer, inklusive de store rent-a-car brands, så som: Avis Rent a Car, Hertz, Sixt, Europcar og det græske Auto Union. Biludlejningscentrerne ligger helt belejligt i Mykonos Lufthavn og selve Mykonos by.

Cabriolet leje på Mykonos er ikke særligt dyrt - her den nye VW Beetle Cabriolet.
Sammenlign billeje priser på Mykonos
Mykonos dagsudflugt i en lejebil / tag til Mykonos med færge
Holder man i forvejen ferie på en af de andre græske øer eller på det græske fastland, er Mykonos det perfekte mål for en dagsudflugt eller en længere visit.
I sommerperioden sejler der dagligt færger fra Pireus i Athen til Mykonos. Turen varer 3-5 timer, afhængig af færgetypen man vælger. Der er også færgeforbindelser til Mykonos fra andre øer i Kykladerne og Dodekaneser øgrupperne, med Syros, Andros, Paros, Santorini og Naxos som de mest populære.
Mykonos’ to havne
Man skal være opmærksom på, at der er to havne på Mykonos. Den gamle havn i Mykonos by bruges primært af højhastigheds katamaraner og til korte ture med vandflyver til det gamle Delos.
Læs mere om Delos, UNESCO verdenskulturarv.
De fleste færger og krydstogtskibe til Mykonos lægger til i den nye havn i Tourlos, ca. 3 km. nord for Mykonos by. Shuttle busser kører i pendulfart mellem byen og den nye havn.
Se detaljeret kort over Mykonos bymidte (klik for at forstørre)
Jeep safari på Mykonos / roadtrip i firehjulstrækker
Mykonos milde klima er perfekt til kørsel med kaleche. På Mykonos veje, der bugter sig rundt i landskabet, er det ofte en fordel med en relativ stor frihøje dvs. afstand mellem vejbane og karosseri/undervogn.

Suzuki Jimny 4WD - lejebil med terrængående egenskaber på de græske øer.
Man kan sagtens køre rundt i en normal personbil på Mykonos. Af og til er det imidlertid muligt at finde en lille billig Jeep af typen Suzuki Jimny eller lignende til leje på Mykonos. Suzuki Jimny er en lille 4-hjulstrækker til 4 personer, som i reglen har aftagelig tøjtag (kaleche).
Priser for Jeep leje på Mykonos starter ved omkring 2300-2500 kroner per uges Grækenland billeje fra Mykonos Lufthavn.
Herunder privat video med billeder fra Mykonos Jeep safari.
De største turistattraktioner på Mykonos – Chora
De mest besøgte seværdighed på Mykonos er beliggende i selve øens hovedstad, Mykonos by. Som på så mange andre græske rejsemål, hvor øens navn er det samme som hovedbyen og havnen, bruges ofte det græske ord for by: Chora.
Dette skal man se på Mykonos:
Mykonos vindmøllerne
Tidligere blev Mykonos vindmøllerne brugt til at male øens hvedehøst. I dag er vindmøllerne åbne for besøgende og de er en af Mykonos’ seværdigheder. Beliggenheden på en bakketop, syd for Mykonos havn, gør, at vindmøllerne kan ses fra hele øen.
Lille Venedig (Chora)
Navnet ’Lille Venedig’ blev givet til Alefkandra området i Mykonos by, fordi ligheden med den berømte by i Italien er slående. Lille Venedig, med de farverige bygningsværker og altaner, der hænger ud over vandet, er et meget charmerende bekendtskab og umådelig populær, når der skal indtages en romantisk middag ved solnedgang.
Kirkerne på Mykonos – Panagia Paraportiani
På øen findes der flere kirker, der alle repræsenterer den typiske, græske arkitektur. Den mest berømte af dem er Panagia Paraportiani kirken i Kastro, det ældste område i Mykonos by. Panagia Paraportiani kirken, det mest fotograferede bygningsværk på hele Mykonos øen, er en utraditionel størrelse, der er sammensat af fem små templer.
Petros, Pelikanen
Det ubestridelige symbol på Mykonos er Petros, en levende pelikan der går op og ned af gaderne i den gamle bydel. I halvtredserne ’adopterede’ en fisker på Mykonos en tilskadekommen pelikan, der derefter gjorde havnen i Mykonos til sit hjem de næste 30 år, til stor glæde for de lokale beboere og besøgende udefra. Da Petros døde, overtog nye fugle traditionen som Mykonos’ maskot - de hedder alle stadig Petros.
Man behøver ikke en bil for at gå på opdagelse i Mykonos by, da størstedelen alligevel er lukket for bilkørsel. Man kan uden bekymring parkere Mykonos lejebilen på den store parkeringsplads ved vindmøllerne og derefter gå på Sightseeing i Mykonos by.
Udflugt til Ano Mera landsbyen
Landsbyen Ano Mera er den eneste der ligger inde i landet på Mykonos. Ano Mera ligger lige i hjertet af øen, 6 km. øst for Mykonos by, og er bestemt et besøg værd, enten som en dagsudflugt eller bare et kort stop på vej fra Mykonos by til Lia og Kalafati strandene på sydkysten.
Nogle af Mykonos’ bedste restauranter findes i Ano Mera og øens to klostre, Penagia Tourliani og Paleokastro ligger ikke langt fra landsbyen.
Se kort over hovedvejene på Mykonos.
Kør til Mykonos strandene i en lejebil
Mykonos strandenes mangfoldighed er en af grundene til at leje bil på øen, idet den offentlige transport ikke når helt ud til alle steder på kysten.
Strandene på Mykonos vil tilfredsstille enhver besøgendes smag og behag. Langs med kysten finder man som turist skjulte, romantiske bugter, rolige og familievenlige strande, samt de typiske varianter med mange mennesker og høj musik, fyldt med liv dag og nat. Alle strande på Mykonos har et fællestræk: det Ægæiske havs turkise, varme vand.
Blandt de bedste stande på Mykonos er: de livlige strande Paradise og Super Paradise, den rolige og smukke Agios Loannis, de familievenlige strande ved Omos og Agios Stefanos, samt Platis Gialos, Eli og Kalafatis strandene med mange vandsportsaktiviteter. Mange strande er også naturist venlige; på dele af strandene i Elia, Paranga og Super Paradise er nøgenbadning tilladt.
Find Mykonos strandene på kort.
Mykonos dykkerområder
Mykonos er et førsteklasses rejsemål for dykning i Grækenland. Der er mange dykkercentre der tilbyder afslappende dykning og træning på både PADI og CMAS certificerings niveau.
Hvis man rejser med eget scuba dykkerudstyr på Mykonos, er det bestemt det nemmeste at have en lejebil til rådighed, da der findes storslåede dykkerområder langs med hele kysten.
