Sydfrankrig events og festivaler - guide til Côte d’Azur, Frankrig i 2014
Nice er ubestrideligt hovedstaden på Côte d’Azur, også kaldet den franske Riviera.
Byen har et enestående udbud af kulturelle arrangementer og sportsbegivenheder hele året rundt.
Til turen fra lufthavnen og rundt langs Riviera’en til Cannes og Monaco er en lejebil i Sydfrankrig næsten uundværlig. Herunder en 5+2 personers MPV.
MPV/minivan billeje i Frankrig - den nye Citroen Grand C4 Picasso
© Foto: Guide-Billig-Billeje.dk
Se også: Nice som turistdestination - tips om transport og anbefaling af billeje.
Hvis rejsen skal planlægges lidt lettere, så brug nedenstående information, der kort beskriver de mest populære festivaller og events, der alle finder sted i 2014.
Vinter i det franske - guide til vinteroplevelser på den franske Riviera
December
International Ro Regatta
Baie des Anges (Englenes Bugt) er et af byens smukkeste områder og også en af de mest benyttede lokaliteter til mange af de events der regelmæssigt afholdes blandt andet Ro Regattaen med deltagelse af nationer fra hele Europa.
Svømmetur juledag
Lige så interessant at kigge på (og deltage i) er svømmeturen på Ruhl stranden juledag, der ligeledes foregår i Baie des Anges.
Julelandsby - La Village de Noel
Gennem det meste af december og januar måned bliver Place Masséna omdannet til et af de mest levende steder i byen. Fra små træhytter, placeret rundt på pladsen, sælges julegaveartikler, oftest Provencalsk håndarbejde, samt lokalproducerede specialiteter. Et vinter-legeland for børn og en skøjtebane er også tilknyttet området.
Januar
Prom Classic
Er man aktiv sport typen, kunne en god start på det nye år være at deltage i det stadig mere populære løb på Côte d’Azur kaldet Prom Classic. Løbet finder sted på Promenade de Anglais, langs med Baie des Anges. Læs mere om løbet på Prom Classic Nice.
Bryllupsmesse - Salon du Mariage
Salon du Mariage er et stort og vigtigt event for bryllupsbranchen, samt det oplagt arrangement at besøge for den kommende brud og brudgom. Planlægger eller forbereder man et bryllup, så besøg denne messe og lær alt om bryllupskjoler, bryllupsreceptioner, blomsterdekorationer og få inspiration til hvedebrødsdagene. Bryllupsmesse afholdes som oftest tidligt i januar måned i Acropolis Palais de Congrés.
Februar
Karneval 2014 - Mardi Gras
Karnevalet er det mest farverige og underholdende event der afholdes i byen og også et af de mest berømte karnevaler i hele verden, sammen med karnevalerne i Rio de Janeiro og Venedig. Festlighederne i forbindelse med karnevalet varer i to uger op til Mardi Gras, med gadeparader, bålfester og fyrværkerishow. 2014 udgaven af Karneval er planlagt til at løbe af stablen fra 14. februar til 4. marts.
Se video medkarnevalsoptog
Se programmet for Karneval 2014 her
Forår - aktiviteter og kulinariske oplevelser
Marts
Gourd Festival - Le Festin des Cougordons
Det virker lidt underligt at en hel festival er dedikeret en grøntsag med en sjov facon, nemlig en squash, men alligevel er det en umådelig populær attraktion blandt lokale beboere og gæster udefra. Festivalen er et sjovt arrangement hvor man, udover at beundre en lokalproduceret landbrugsafgrøde, også får muligheden for at smage på områdets traditionelle egnsretter. Gourd Festival afholdes to steder i byen i marts måned, for at fejre det kommende forår; på blomstermarkedet Cours Saleya og i Cimiez nabolaget nord for bymidten.
Mars aux Musées
Er man tilfældigvis i byen mellem den 6. og 29. marts, så udnyt muligheden for at få gratis entré på nogle af de bedste museer og kulturinstitutioner i byen, gennem initiativet ’På museum i marts måned’ (Mars aux Museé). Bemærk dog, at er der stor tilstrømning til museerne, har studerende fortrinsret til hurtig adgang. Få mere information om Mars aux Musées 2014 (kun på fransk).
April
Halvmarathon 2014
Sydfrankrig byder foråret velkommen med en række sportsarrangementer for halv- og helprofessionelle, samt for almindelige motionister. Langs med Halvmarathons 21.1 km kommer løberne rundt til nogle af de smukkeste seværdigheder i byen, blandt andet Le Jardim Albert 1er og Promenades des Anglais langs med middelhavskysten. Den 23. udgave af Halvmarathon finder sted d. 27. april 2014. Tilmelding sker på Halvmarathon 2014.
Maj
Første maj
1. maj arrangementer er sædvanligvis en blanding af parader og hyggelige forsamlinger flere forskellige steder i byen.
Tennisturneringen ATP - Open Côte d’Azur 2014
En del af ATP World Tour 250 serien, Côte d’Azur tennisturnering for herrer, har været afholdt siden 1970 og hed oprindeligt Grand Prix Tennis Circuit. 2014 udgaven løber af stablen fra 18. til 25. maj. For mere information om billetter og kampplaner, gå til den officielle hjemmeside på Côte d’Azur Open 2014.
L’Italy à Table - hyldest til det italienske køkken
Den geografiske nærhed og de tætte kulturelle bånd mellem Italien og Frankrig har resulteret i et førsteklasses gourmet arrangement der kaldes Festivalen for det italienske køkken og afholdes for 10. år i træk. Kom og prøv de bedste italienske pizzaer og pastaretter på den franske riviera i perioden mellem 29. maj og 1. juni 2014. Få mere information på L’Italy à Table 2014 (tekst kun på fransk og italiensk).
Sommer i Sydfrankrig - solferie, musik og Bastilledag
Fête de la Musique - World Music Day på den franske Riviera
Fête de la Musique festivalen blev oprindeligt skabt i Frankrig i 1982. Ideen med gratis musikarrangementer, gadekoncerter og andre optrædener, rettet mod professionelle og amatør musikere, samt almindeligt musikinteresserede, spredtes hurtigt til resten af verden. I 2014 vil World Music Day blive fejret i 430 byer i 110 lande over flere kontinenter, og altså også mange steder på den franske Riviera. Festivalen afholdes hvert år på midsommerdag den 21. juni. Læs mere på Fête de la Musique - Music Festival.
Ironman 2014
Navnet Ironman, én af de mest krævende sportsgrene, dækker over en triathlon, der består af 3,9 km svømning, 180 km. cykling og et marathonløb. Ironman er et meget populært event. Løbet fører deltagerne rundt til nogle af de mest karakteristiske seværdigheder i byen og er ledsaget af tilskuere langs med hele ruten. Der afholdes også et lignende arrangement i Paris, Frankrig. Bliv opdateret på Ironman Nice 2014, der er planlagt til den 29. juni.
Fête de la Mer
Havets Festival fejres på Skt. Petersdag, 29. juni og er en gammel, lokal tradition på den franske Riviera. Der afholdes en speciel messe på Place du Gesú, efterfulgt af en procession til fiskerhavnen i Ponchettes, hvor en konvoj af dekorerede fiskerbåde kaster blomsterkranse i havet. Det er en smuk ceremoni med lokal folkemusik og dans, der værdsættes højt af turister.
Juli
Jazz Festival
Jazz Festivallen på Rivieraen er en af jazzmusikkens førende arrangementer i Europa. Festivalen, der blev afholdt første gang i 1948, har i tidens løb haft besøg af førende prominente jazznavne som Louis Armstrong, Ray Charles, Ella Fitzgerald, Herbie Hancock og Miles Davis.
Bastilledagen
Hvert år den 14. juli, afholdes mindehøjtideligheder til ære for den franske revolutions første dag i 1789 og det er altid en festlig dag i alle store byer i Frankrig. I Nice afholdes der på dagen en traditionel militærparade, gratis open-air koncerter og et fyrværkerishow ud over Baie des Anges.
August
Musical Nætter - Les Nuits Musicales
Når turistsæsonen på den franske Riviera topper i midten af august, afholdes der kammermusik koncerter i de smukke omgivelser ved Cimiez klosteret. Det kan være et behageligt afbræk fra den turistoverfyldte bymidte, hvor man i stedet kan nyde den kulturelle side af byen
La Castellada
En glimrende metode til at stifte bekendtskab med historien er ved at deltage i en vandretur rundt i byen og være en del af forestillingerne, der genskaber svundne tider, udspillet i ruinerne på Château de Nice. La Castellada finder normalt sted i midten eller sidst i august måned.
La Fête du Port - havnefest
Havnen er et af de mest spændende områder i sensommeren under Havnefesten, der fyldes op med madboder, samt open-air koncerter og optrædener. Her er det muligt at prøve mange lokale specialiteter og nogle af de bedste franske vine, til tonerne af live musik. Festlighederne kulminerer som oftest i et fyrværkerishow.
Efterår i Sydfrankrig - marathonløb samt boat show i Cannes og Monaco
November
Nice-Cannes Marathon - den franske Riviera Marathon
Om efteråret sættes sports- og kulturelle aktiviteter farten ned på den franske Riviera. Man har dog stadig brug for en vis hastighed, hvis man vil fuldføre løbet mellem byerne Nice og Cannes, langs med middelhavskysten, også bedre kendt som den Franske Riviera Marathon. Tilmelding foregår på Marathons hjemmeside.
MANCA Festival
Denne stadig mere populære festival er med klassiske koncerter og nutidig musik, samt workshops og andre relevante arrangementer.
Côte d’Azur bådudstilling hele året rundt
Côte d’Azur er måske den mest prestigefyldte beliggenhed i hele Europa for ejere af en yachtbåd og området er også vært for adskillige arrangementer kun en kort køretur fra Nice, blandt andet Antibes Yachtbådudstilling der finder sted fra 24-27. april, Cannes Internationale Bådudstilling mellem 9. og. 14. september og Monaco Yachtbådudstilling fra 24-27. september.

Emner: events-nice, cote-dazur, sydfrankrig, 2014