Polen oplevelser 2013 - musikfestivaler og events i Warszawa, Krakow, Poznan, Gdynia og Lodz
Polen fik i 2012 æren af sammen med Ukraine at afholde europamesterskabet i fodbold – EURO 2012.
I år 2000 blev Krakow udnævnt til European Capital of Culture. Den samme ære overgår byen Wroclaw i den sydlige del af Polen (regionen Lower Silesia) vest for Krakow i år 2016.
Polen kombinerer med succes de store internationale events og musikfestivaler med sine historiske seværdigheder – eksempelvis i kulturbyerne Krakow, Wroclaw, Warszawa, Poznan og Gdansk.
Billigt at opleve Polen
Polens mangeartede natur og mulighed for fredfyldt ferie udenfor de store byområder samt den polske befolknings gæstfrihed og europæiske orientering tiltrækker turister – og mange vender tilbage efter den første ferie i Polen.
En ikke uvæsentlig årsag hertil er prisniveauet i Polen, der er blandt de laveste i Europa. Se Europa Kommissionens statistik over prisniveau i EU-lande.
Forbedret infrastruktur i Polen
Polen har siden overgangen til markedsøkonomi løbende fået forbedret sin infrastruktur, men siden Polen strækker sig over et område på godt 7 gange Danmarks areal, har opgraderingen til vestlig standard taget tid.
De større byer har allerede et væsentligt bedre vejnet end i 1990’erne, og der er bygget low cost lufthavne, hvor selskaber som Ryanair, Easyjet og Wizz Air har opbygget et omfattende rutenet; ikke mindst støttet af den omfattende emigration af unge fra Polen til England, Tyskland og Skandinavien.
Se også: Kørsel og billeje i Warszawa.
Også Polens største Warszawa-Chopin lufthavn har fået en omfattende ansigtsløftning. Fra alle internationale lufthavne er der et bredt udvalg af Polen billeje-tilbud fra lokale såvel som fra de store biludlejnings-brands.
Sammenlign Polen billeje-tilbud
Polen events 2013 - oversigt over events og festivaler i Polen
Herunder en liste over de vigtigste events og festivaler i Polen i år 2013.
Music festivals in Poland – musik festivaler 2013 i Polen
Heineken Open’er Festival er blandt de aller-kendteste rock og pop events i Polen.
Heineken Open’er finder sted på et til lejligheden lejet privat lufthavnsområde ved byen Gdynia (tæt på den gamle Hansastad Gdansk på Polens nordkyst). Gdynia Heineken Open’er festivalen er to gange blevet udnævnt til ‘Best Major Festival’ af European Festival Awards.
Den 4 dages festival er spækket med kendte navne. I 2012 samlede Heineken Open’er Festival i Polen over 50.000 besøgende.
Siden starten i år 2002 har kendte navne som: Franz Ferdinand, Björk, Coldplay, Pearl Jam, Massive Attack, Skunk Anansie, Kasabian, The Prodigy, Erykah Badu Sonic Youth og mange flere optrådt på Heineken Open’er Festival i Gdynia.
I år 2013 er de britiske bands Blur, Kings Of Leon og Arctic Monkeys programsat til at spille. Festivalen Heineken Open’er afholdes sædvanligvis i starten af juli.
Se mere om Heineken Open’er Festival 2013 – lineup and tickets.
I Gdansk/Gdynia området kan man leje bil eksempelvis i Gdansk Lufthavn (forbindelse med EuroLot fra Aarhus, SAS fra København og Wizz Air fra Malmø).
Orange Warsaw Festival er en andet kendt rock-festival i Polen.
2013 udgaven af Orange Warsaw Festival afholdes i juni på det nye (indviet 2011) nationale fodboldstadium i Warszawa med plads til omkring 73.000 koncertgæster.
Tidligere års optrædende til Warszawa største musikfestival, som startede i år 2008, inkluderer: Mika, Nelly Furtado, Skunk Anansie, Moby, My Chemical Romance, Jamiroquai, Linking Park og The Prodigy.
Mere information om Warsaw Orange Festival kan findes på Orange Warsaw Festival.
Se også: Lej bil i Warszawa-Chopin Lufthavn (flere flyruter fra Danmark).
Jazz festivals Poland – polsk jazz I Krakow og Warszawa
Polen elsker jazz. Hvert år afholdes jazz festivaller i en række større byer i Polen. De største jazz events over året er:
Summer Jazz Festival i Krakow – sædvanligvis er sommer jazz-festivalen i Krakow placeret i juli og august med flere daglige koncerter i hvad, der anses som polsk jazz-vugge; jazz-klubben ‘Piwnica pod Baranami’ og med masser af side-jazzevents rundt omkring i Krakow.
Siden 1998 har Krakow sommerjazz festival i Polen haft besøg af eksempelvis Chick Corea, Stanley Clarke, Bobby McFerrin, Jean Luc Ponty, Lee Konitz, Branford Marsalis, Nigel Kennedy samt et stort antal polske jazzmusikere inklusiv Polens måske bedste jazzmusiker Michal Urbaniak.
Se mere om 2013 Summer Jazz Festival in Krakow.
Warsaw Summer Jazz Days – I den polske hovedstad Warszawa afholdes hvert år en sommer jazzfestival med solister og jazzbands fra hele verden.
Warsaw Summer Jazz Days har blandt andet budt på Michael Brecker, Chic Correa, Steve Coleman, Bela Fleck, Herbie Hancock, Al Jarreau, Al Di Meola, Branford Marsalis, Bobby McFerrin, John McLaughlin, Pat Matheney og Joshua Redman.
Se mere om Warsaw Summer Jazz Days, der normalt afholdes i juli måned.
Jazz Jamboree Warsaw er en Warszawa jazzfestival i det sene efterår (oktober-november). Se mere på den over 50 år gamle Polen jazzfestivals hjemmeside.
Jewish culture festivals in Poland – jødiske festivaller i Polen
Jødisk og polsk historie er tæt forbundet med hinanden.
De jødiske samfund i Polen etableret før Anden Verdenskrig var og er fremdeles en stor indflydelse på polsk kultur og fejres derfor med stor entusiasme. Udenlandske jøder valfarter til Polen under de jødiske festivaler, der afholdes regelmæssigt.
De vigtigste jødiske festivaller i Polen er:
Singer’s Warsaw (Warszawa Singera) Jewish Culture Festival – den jødiske kulturfestival i Warszawa er en årlig festligholdelse af jødisk kultur; herunder teater, film og kunstudstillinger.
Kulturfestivallen finder sted i august måned med udgangspunkt i det oprindelige jødiske kvartér i Warszawa. Her er alt, hvad hjertet kan begære af kosher mad, jødisk folklore og traditionelt jødisk håndværk.
Find mere information om Singer’s Warsaw Jewish Culture Festival 2013.
Jewish Culture Festival in Krakow – den jødiske festival i Krakow afholdt hvert år siden 1988 har ry for at have den længste tradition.
Se mere om Jewish Culture Festival in Krakow 2013.
På Krakow festivalen kan man opleve koncerter, skuespil og udstillinger og desuden afholdes jødiske workshops. De fleste events på den jødiske festival i Krakow finder sted i bydelen Kazimierz (den jødiske Krakow bydel) og i Krakows synagoger. Normalt afholdes Krakow festivalen i juni eller juli.
Find billeje i Krakow Lufthavn
Film festivals in Lodz – film festivaller i Polen
Lodz sydvest for den polske hovedstad er center for polsk filmproduktion. Se mere om Lodz.
Byens stolthed er Polens nationale filmskole, som blandt de tidligere studerende tæller navne som Roman Polansky, Andrzej Wajda og Krzysztof Kieslowski.
I 2012 blev den første direkte flyrute fra Danmark åbnet (København-Lodz med SAS). Sammenlign tilbud på Lodz billeje i Polen (Lodz Airport).
Filmfestival-events afholdes i Lodz over hele året. Det vigtigste er den prestigefulde Plus Camerimage – The International Festival of the Art of Cinematography (midlertidigt flyttet til Bydgoszcz indtil år 2014) samt festivallen Film Music Festival i Lodz.
Se mere om filmfestivaler i Polen (Lodz).
Poznan trade shows – Poznan messer
Poznan har en lang tradition som messeby. De første erhvervsorienterede messer i Poznan blev afholdt allerede i år 1921.
Se oversigt over årets messer i Poznan. Byen Poznan ligger et par timers kørsel (ca. 180 km) fra den polsk-tyske grænse ved Frankfurt-an-der-Oder.
Find Poznan billeje fra lufthavnen
Nogen messer i Poznan er rene erhvervsmesser for professionelle, mens andre messer har åbent for publikum; herunder Poznan Fashion Fair i februar og september samt Art & Craft Festival i december måned.
2013 sports events in Poland – Men’s Volleyball Championship
I september 2013 vil Polen sammen med Danmark være værter for Men’s European Volleyball Championship – Europamesterskabet i volleyball for mænd.
De polske arena’er ligger begge på nordkysten nærmere bestemt Sports Arena i Gdynia og Ergo Arena i Gdansk.
Se mere om Europamesterskabet i Volleyball 2013 i Danmark og Polen.
Emner: polen-oplevelser, events-warszawa, musikfestival-gdynia
