Rygeforbud Thailand strande - risiko for store bøder eller fængsel for at anvende e-cigaretter
Vigtigt: Rygeforbud Thailand strande - De thailandske myndigheder strammer reglerne for rygning på mange af de mest berømte strande.
Lokale og turister, som ryger uden for de tilladte ryge-zoner skal belave sig på at få udstukket særdeles høje bøder for at bryde Thailands nye ryge-forbud. Hvis loven overtrædes gentagne gange, står en given ryger (lovovertræder) sandsynligvis til fængsel efter en tur i det stramme thailandske retssystem.
De høje bøder indføres efter at renovations-personale basalt set har kørt sandet på en 2,5 kilometer lang strækning gennem en si! . På den berømte Patong Beach på øen Phuket fandt man omkring 140.000 skod fra cigaretter.
Solrige Phuket, Patong strand - rygeforbud Thailand, men dog tilladt i ‘smoking areas’ .
Rygeforbud Thailand strande - hvilke strande?
De nye bøder for at ryge på Thailands strande gælder for følgende ferieområder (strande):
- Phuket strande - især Patong Beach
- Phang Nga - Ko Khai Nok & Ko Khai Nai strande
- Pattaya Beach
- Krabi - Phra Beach og Khlong Dao på Ko Lanta
- Ko Lanta - Khlong Beach
- Ko Samui - Chaweng Beach / Bo Phut strand
Den samlede liste over Thailand strande med rygeforbud kan ses på link til de thailandske myndigheder herunder.
Bøde-størrelsen for at bryde rygeforbud på Thailands strande kan være op til 100.000 Bath. Det er ret voldsomt og svarer til i omegnen af 18.000 danske kroner. I alvorlige sager med skærpede omstændigheder vil en fængselsstraf kunne komme på tale, hvis man eksempelvis ryger på Phuket (Patong strand) eller Pattaya Beach.
Loven er allerede trådt i kraft (per november 2017) og per 1. februar 2018 har myndighederne advaret om at rygeforbud Thailand strande skal tages alvorligt. Bøder vil blive udstedt for lovovertrædelser; uanset om der er tale om turister eller ej.
Mere information om hvilke strande, der er omfattet af Thailand rygeforbud på TAT hjemmesiden.
Forbud mod e-cigaretter / vaping - totalt forbudt i Thailand
For feriegæster i det populære land i sydøst-asien, er det værd at sætte sig ind i regler for e-cigaretter.
I hele Thailand (og ikke kun på stranden) er der total-forbud mod e-cigaretter. Det gælder rygning, salg, køb og sågar besiddelse af e-cigaretter eller af dele til ‘vaping’.
Besiddelse af e-cigaretter straffes i Thailand på linje med besiddelse af narkotika, så man skal for alt i verden ikke medbringe e-cigaretter (elektroniske cigaretter) på rejser til Thailand. Det betragtes som en alvorlig lovovertrædelse blot at have én enkelt e-cigaret i lommen eller i bagagen.
I de fleste vestlige lande anses e-cigaretter som en god måde at undgå at ryge de traditionelle cigaretter på. Hvis man er igang med et rygestop ved hjælp af e-cigaretter, skal man være opmærksom på at denne metode ikke kan anvendes under ferie i Thailand.
Bliver man taget i tolden på vej ind i Thailand med e-cigaretter, skal man prise sig lykkelig, hvis man slipper med at smide dem væk og ikke bliver tiltalt yderlige for narkotika-smugling af det thailandsk grænse-politi.
Chaweng Beach på Koh Samui - den største ø i Thailand.
Flere rejser til Thailand i 2018
Tourism Authority of Thailand (TAT) forventer at 2018 bliver det hidtil bedste år for turist-industrien.
I 2017 besøgte 35 millioner turister Thailand; en stigning på 9% i forhold til 2016. I 2018 forventer TAT at antallet af turister stiger yderligere 6%.
Relateret artikel:

Emner: rygeforbud-thailand, rygning-phuket, e-cigaretter-thailand