Sardinien billeje guide - oplev hele Sardinien i en lejebil fra Olbia, Alghero eller Cagliari Lufthavne
Sardinien er den næststørste ø i Middelhavet og er samtidig en af Italiens mest populære feriemål.
Se kort over Sardinien og Italien.
Guide til Sardiniens lufthavne
Øen har tre internationale lufthavne med mange indenrigs- og udenrigsflyruter, og mange udenlandske selskaber, både de almindelige og lavpris flyselskaber, har ruter til Sardinien.
Find Olbia, Alghero og Cagliari Lufthavne på kort over Sardinien.
Alle tre lufthavne på Sardinien, Olbia, Alghero og Cagliari, tilbyder muligheder for billeje fra både kendte internationale billeje-brands og lokale biludlejningsfirmaer. Det gør det muligt at rejse hurtigt og komfortabelt rundt på hele øen. Ved at bruge en internet søgemaskine, såsom Cartrawler Italien, finder man nemt en billig lejebil til lave priser ved Sardiniens lufthavne.
Billig billeje Cagliari Lufthavn - det sydlige Sardinien
Lufthavnen betjener Cagliari, Sardiniens hovedstad, og er beliggende i Elmas, ca. 8 km. nordøst for Cagliari centrum.
Cagliari Lufthavn, også benævnt Cagliari Elmas Airport - CAG, tager sig af størstedelen af lufttrafikken til øen, både sæsonbetonede flyvninger og helårs ruter fra et stort antal Europæiske destinationer, samt fra andre Italienske lufthavne. Størstedelen af alle flyvninger til Cagliari Lufthavn tilbydes af lavpris flyselskaber, som Easyjet, Germanwings, Flybe og Ryanair. Rutefly fra British Airways, Lufthansa, SAS og Vueling er også til stede her.
SAS fly til Cagliari - nyhed sommer 2013
En ny SAS rute (sommer-rute) til Cagliari på Sardinien blev introduceret i 2013.
Cagliari Lufthavn billeje udbydes af et stort antal Rent-a-Car firmaer, som Avis Sardinien, Europcar, Hertz, Sixt, Auto Europcar/Dollar/Thrifty, ASV Autonoleggio Sardegna Vacanze, Maggiore, Matta Autonoleggio, Mida Rent, Pinna Autonoleggio, Pintauro, Ruvioli, Karalis, IS Servizi Autonoleggio, Sardinya Autonoleggio og Locauto Rent.
Find billig billeje ved Cagliari Lufthavn med Cartrawler
Cagliari Lufthavn er meget passende beliggende ved Hovedvej SS131, med hurtig viderekørsel til øens andre oplevelser, hvis man vælger Sardinien billeje.
Kør rundt på Sardinien - hovedveje og afstande
Selvom der ikke findes motorveje på Sardinien, er motortrafikvejen (superstrada) ganske veludbygget og forbinder de største byer på Sardinien.
Se kort over motortrafikvejene (superstradi) på Sardinien.
Sardiniens vigtigste vejstrækning, SS131 eller lokalt benævnt Carlo Felicie, strækker sig ud over hele øen, fra Sassari i nord til Cagliari i syd. SS131 er en del af Europavej 25, E25.
I den travle sommer periode er det muligt, selv med den mest intense trafik, at tilbagelægge strækninger mellem så fjerntliggende byer som Olbia og Sassari, på tre timers tid, hvis man holder sig til hovedvejene. Vær dog opmærksom på, at bivejene på Sardinien ikke er særlig kørevenlige, specielt i bjergrige områder på øen.
Vejafstanden mellem de tre største byer på Sardinien er ca.:
- Afstand fra Olbia - Sassari: 103 km
- Afstand fra Olbia - Cagliari: 275 km
- Afstand fra Cagliari - Sassari: 209 km
Se flere vejafstande mellem større og mindre byer på kort over Sardinien.
Sardiniens turist attraktioner - Cagliari, Syd Sardinien
De fleste af Sardiniens historiske seværdigheder er samlet i øens hovedstad, Cagliari.
Herunder video-præsentation af Cagliari, Sardinia:
Cagliaris gamle bydel - Castello
Det obligatoriske stop på en Cagliari rundtur er i byens historiske kvarter, Castello, der byder på et velbevaret fæstningsværk fra middelalderen med to tårne fra det 14. århundrede, kaldet Torre di San Pancrazio e Torre dell’Elefante. I det historiske kvarter finder man også en række kirker og katedraler, blandt andre Santa Maria Katedralen, Basilica di San Saturnino og Sanctuary di Bonaria.
Se kort over Cagliaris Gamle Bydel (Castello).
Museer i Cagliari
Cagliaris mest populære museum er Arkæologisk Nationalmuseum, der sporer Sardiniens historie fra Yngre Stenalder frem til Middelalderen. Museet er en vigtig brik i Cittadella dei Musei, et museumskompleks, sammen med Nationalgalleriet (Pinacoteca Nazionale) og det Anatomiske Voksmodel Museum (Museo delle CereAnatomiche Clemente Susini).
Arkæologiske seværdigheder i Cagliari
Cagliari er hjemsted for et af de vigtigste arkæologiske steder på Sardinien, nemlig det Romerske Amfiteater. Om sommeren kan man opleve udendørskoncerter på amfiteatret. Den romerske kulturarv gør sig også gældende ved mange andre monumenter og seværdigheder på Sardinien. Et par stykker er Tigello Villa, Sant’Eulalia og Galleria dello Sperone.
Offentlige parker i Cagliari
Sardiniens hovedstad anses for at være en af de grønneste byer i hele Italien og kan prale af mange smukt anlagte offentlige parker. De største parker i Cagliari er Parco Bonaria, Parco de Monte Claro, Parco di Terramaini, Parco Ex Vetreria og Parco Urpino.
Cagliaris bedste strande
Selvom Cagliari uden tvivl er en kulturby, kan feriegæster med lyst til sol og strand på Sardinien finde fantastiske strande i Cagliari og langs med kysten i både sydvestlig og sydøstlig retninger fra byen.
Se kort over strandene i Cagliari området.
Den mest populære strand i Cagliari er Poetto Strand, der strækker sig fra Sella del Diavolo udsigtspunktet, langs med kysten til Quartu Sant’Elena området.
Piccola marinaen der ligger ved Poetto stranden er det perfekte sted for surfere og windsurfing entusiaster. Efter solnedgang forsætter det festlige liv ved Poetto med mange restauranter, barer og natklubber.
Det skal også lige nævnes andre populære strande, der kun ligger en kort biltur fra byen, blandt andre Calamosca Strand, Cala Fighera Strand, Cala Regina Strand og Cala e Moru Strand.
Herunder video med billeder fra nogen af de bedste strande på Sardinien, Italy:
Tips til Cagliari udflugter - billeje Sardinien
Få det meste ud af den bil du har lejet på Sardinien og besøg mange interessante steder indenfor en relativ kort køreafstand fra Cagliari.
Bare en simpel tur langs med kysten, både øst og vest for Cagliari, er den ene oplevelse efter den anden, lige fra smukke klippekyst landskaber til lange strækninger med hvide sandstrande. Man kan også vælge at køre en tur ind i landet, for eksempel til Su Nurixi di Barumini, der også er på UNESCOs verdenskulturarv liste. Su Nurixi er en arkæologisk udgravning fra den gamle Nuragic civilisation, der går helt tilbage til det 17 århundrede f. kr. Nuraghe er kæmpehøje konstruktioner og er helt unikke for Sardinien. Det bedst bevarede Nuraghe kompleks ligger i Barumini kommunen, ca. 50 km. nord for Cagliari.
I samme afstand fra Cagliari, i sydvestlig retning omkring byen Santadi, kan man beundre den fascinerende grotte, Grotte di IS Zuddas, hvor vandet gennem tusinder af år har givet klipperne helt unikke former.
Olbia Lufthavn - ferie lejebil i Costa Smeralda, Sardinien
Den næststørste lufthavn på Sardinien ligger på den nordøstlige del af øen, nær byen Olbia og den såkaldte Smaragdkyst (Costa Smeralda).
Olbia Costa Smeralda Lufthavn - OLB er base for det Italienske luftfartselskab Meridiana, der har forbindelser til væsentlige indenrigsdestinationer hele året og har internationale ruter i sommer perioden.
Lavpris selskaber der flyver til Olbia inkluderer Easyjet, Jet2, Germanwings, Transavia og Norwegian.
Norwegian fly til Olbia fra Københavns Lufthavn (sommer-rute)
Norwegian flyver til Olbia Lufthavn fra København; dog kun som sommer-rute.
Det er muligt at booke flybillet med Norwegian til Olbia Lufthavn, Sardinien fra juni til september.
Billeje Olbia Lufthavn
Større biludlejningsfirmaer er også på plads i Olbia Lufthavnen, blandt dem er Avis Rent a Car, Europcar Italia, Hertz, Sixt, Budget og Auto Europa. Blandt de lokale udlejningsfirmaer i lufthavnen finder man Maggiore, Locauto, Mida Rent, Matta Rent a Car, AM Service Rent a Car og Ellepi Autonoleggio.
Sammenlign billeje priser i Olbia Lufthavn med Cartrawler
Olbia Lufthavn er den mest praktiske lufthavn for alle turister der skal til strand områderne Porto Cervo og Porto Rotondo, ved Costa Smeralda.
Luksus ferie ved Costa Smeralda, Sardinien - Porto Cervo og Porto Rotondo
Smaragdkysten, der strækker sig nordom Olbia og mod Palau, har sit navn fra Middelhavets fantastiske farve, der omgiver denne imponerende og smukke del af Sardinien.
Se kort over Costa Smeralda på Sardinien.
Selvom udsigten er betagende og ikke mindst gratis er der lige en ting man skal vide når man besøger Costa Smeralda: det anses for at være et meget eksklusivt område, og derfor er alle turistydelser og servicer de dyreste på hele Sardinien.
Porto Cervo
Porto Cervo, der ligger ca. 35 km. fra Olbia, er den vigtigste location på Smaragdkysten. Bygget i 1950erne på initiativ af en gruppe af investorer, med Prins Kharim Aga Khan i spidsen, er det ikke fordi Porto Cervo kan prale af have en historisk kulturarv. Men de fantastiske strande, marinaer, en eksklusiv Yachtklub og en golfbane, viste sig lige at være sagen for de mere velhavende besøgende. Nogle af verdens dyreste hoteller ligger i Porto Cervo, blandt dem Pitriazza Hotel og Cala di Volpe Hotel, som nogen måske kender fra James Bond filmen fra 1977 - Spionen Der Elskede Mig.
Der forefindes dog også mellemklasse hoteller i Costa Smeralda. Men de fleste turister vælger dog at have lejet sig ind på billigere hoteller i områderne Olbia, Palau, Liscia di Vacca, Capriccioli eller Romazzino, og bruger så en lejebil til at komme ud til denne del af Sardinien, der ikke er en lang køretur væk.
Porto Rotondo
Porto Rotondo ligger 18 km. fra Olbia og er ligesom Porto Cervo et meget eksklusivt ferieområde, samt mange Italienske kendisser, skuespillere og fodboldspilleres favorit. Sågar Silvio Berlusconi har et ekstravagant hus i Porto Rotondo og han er ofte set holde ferie i Costa Smeralda i sommertiden.
Palau og La Maddalena - dykning på Sardinien
Palau er en afdæmpet by i den nordlige ende af Smaragdkysten, der tiltrækker turister med al det charmerende ved Costa Smeralda, til langt billigere penge.
Sportsdykker amatører ved, at Palau er kendt som en af de bedste dykker områder i hele Middelhavet og hjemsted for flere professionelle dykkerskoler.
Der er over 40 ekstraordinære dykker områder udfor kysten ved Palau og i området ved La Maddalena øhavet.
Se kort over La Maddalena øhavet, Sardinien.
Øhavet, der reelt er dannet af syv større øer og 60 småøer, er en naturpark og et havreservat. Det anses også af UNESCO som en verdenskulturarv, på grund af det unikke økosystem og det forbløffende udbud af dyreliv og liv i havet. Der sejler jævnligt en færge til La Maddalena fra havnen i Palau.
Vandsportsaktiviteter på Sardinien - Olbia
Udover at kunne dykke, er det også mange andre vandsport muligheder på spidsen af Sardinien. Mistral vinden der dannes lige mellem Sardinien og Korsika giver de perfekte vindforhold til sejlads.
Den ansete sejlskole ved Middelhavet, Centro Velico Caprera, ligger på øen Caprera nord for Olbia og Yachtklubben Costa Smeralda er en af hovedattraktionerne i Porto Cervo. Hvert år, i september, afholdes der i Costa Smeralda en prestigefyldt regatta kaldet Sardinia Cup.
Bugten ved Porto Pollo er helt sikkert favorit destinationen for surfere og kitesurfere.
Billeje Alghero Lufthavn, Sardinien
Nær byen Alghero, på øens nordvestlige kyst, ligger endnu en lufthavn.
Find billig billeje Sicilien med afhentning ved Alghero Lufthavn
Alghero Lufthavn - AHO hedder også Alghero-Fertilia, og er den mindste af Sardiniens lufthavne, men er bestemt ved at vokse sig populær, da mange lavpris flyselskaber, som Ryanair, Easyjet, Germanwings og Wizzair har valgt at være til stede her.
Ryanair er det fremtrædende flyselskab i Alghero Lufthavn med over 26 ruter (internationale og indenrigs), inklusiv en helårsforbindelse til London-Stansted og en højsæsonrute til London-Luton i England.
Fra Danmark flyver Jet Time til Alghero fra Billund Lufthavn (charter-rute).
Det er de store udbydere af biludlejning der er til stede i Alghero Lufthavn, såsom Avis rent a Car, Europcar, Dollar, Sixt, Budget, Hertz, AutoEuropa Sicily by Car, udover mange Sicilianske biludlejningsfirmaer.
Aktiviteter i Alghero
Alghero er en livlig kystby med en række turist attraktioner, mange dejlige strande og en interessant og velbevaret historisk bymidte.
Spaniens lange herredømme over Sardinien har efterladt spor i den arkitektur man ser i Algheros gamle kvarterer. Byens store monumenter tæller St. Francis og St. Michel kirkerne og den imponerende Katedral og D’Albis Paladset. Faktisk havde Alghero tidligere kælenavnet ’Lille Barcelona’ og er man så heldig at man taler en smule Italiensk kan man måske også genkende en Catalansk dialekt i sproget der tales i området ved Alghero.
Se kort over Algheros gamle Bydel
Algheros gamle bydel er et charmerende bekendtskab, fyldt med turister om dagen og om aftenen, når udendørs restauranterne og caféerne lokker indbydende.
Den primære attraktion om dagen er naturligvis strandene ved Alghero. De bedste strande i Alghero området ligger dog udenfor bymidten og kan næppe nås til fods. Hvis man har lejet bil, bør man unde sig selv at køre til Maria Pia Stranden, Le Bombarde Strand, Mugoni Strand, Stintino Strand og Porto Torres.
Middelalderbyen i Bosa, ca. 40 km. fra Alghero er også et besøg værd, mest fordi den maleriske kystvej der fører til Bosa er en af de smukkeste køreture på hele Sardinien.
En af de mest populære turist attraktioner i Alghero er Neptuns Grotte, ca. 20 km. vest for byen ved Capo Caccia spidsen. Neptun Grotten er en fascinerende stalakit-grotte med sjældne klippeformationer og en saltvandssø. Indgangen til grotten er lavet af 645 trin ned af klinten. Idet indgangen til grotten ligger i niveau med havoverfladen, kan Neptuns Grotte være lukket for besøgende på dage, hvor havet er oprørt og vinden har stormstyrke.
Herunder video fra det smukke Alghero på Sardinien:
Sassari - turist destinationer på Nordsardinien
Sardiniens næststørste by hedder Sassari og ligger ca. 30 km. nordøst for Olbia.
Sassaris turist seværdigheder er de arkitektoniske landemærker, såsom St. Nikolas Katedralen (Doumo di San Nicola) og St. Mary af Bethlehem Katedralen (Chiesa Santa Maria Di Betlem), samt mange interessante museer, hvoraf Museo Nazionale G.A. Sanna skal nævnes. Se museets hjemmeside (desværre kun på Italiensk).
Se kort over Sassaris Gamle Bydel, på Sardinien.
Sassari er et glimrende udgangspunkt til korte ture til de interessante steder med kun kort kørsel fra byen. Med en lejebil til rådighed når du besøger Sassari, bør man ikke gå glip af Monte d’Accoddi, en forhistorisk helligdom og arkæologisk seværdighed. Den ligger kun 10 km fra Sassari, i nordvestlig retning.
Der er kun en kort køretur fra Sassari til de dejlige strande i Porto Torres og Marina di Sorso, på Sardiniens nordkyst.
Vejret på Sardinien - billeje Sardinien udenfor sæson
Øen Sardinen er ikke et helårs rejsemål. Den bedste periode er fra maj til oktober når vejret er varmt og tørt. Om vinteren kan temperaturerne på Sardinen falde overraskende meget, specielt i bjergområderne inde på øen. Der findes endog et skiområde på det næsthøjeste punkt på Sardinien, i Bruncu Spina.
Se temperatur diagram for Sardinien (Cagliari).
Sommeren topper i juli og august, men hvis man ønsker at undgå de mange turister der kan være der på samme tid, er foråret også en dejlig tid til en ferie på Sardinien. Priserne er endnu ikke steget til sommerniveau og blomsterne i de mange skønne landskaber står i fuldt flor.
Sardinien billeje er betydeligt billigere i april- maj end om sommeren, men selv i højsommeren kan man bestemt finde konkurrencedygtige priser på billeje på Cartrawlers søge maskine, hvis man sammenligner priser på mange udbydere og booker en bil i rigtig god tid inden ferien.
