Schweiz helligdage, feriedage og lukkedage 2021 - 2022 - kanton Zürich
Schweiz har 26 kantoner (selvstyrende regioner) som hver især har forskellige helligdage, hvoraf kun få af dem overlapper i hele landet. Nytårsdag, Kristi Himmelfartsdag og Schweiz’ nationaldag er bare enkelte af få helligdage, som afholdes i alle regioner uden undtagelse.
Nedenfor er en oversigt over helligdage i Zürich 2021 og 2022, den mest populære og besøgte kanton i Schweiz:
2021 - Schweiz Zürich (kanton) |
Helligdage i Zürich (kanton) |
2022 - Schweiz Zürich (kanton) |
1. januar |
Nytårsdag |
1. januar |
2. januar |
St. Berchtoldsdag (også i Zug, Bern, Freiburg, Schwyz Lucerne, Aargau, Jura m.fl.) |
2. januar |
2. april |
Langfredag (alle kantoner bortset fra Wallis og Tessin) |
15. april |
4. april |
Påskesøndag |
17. april |
5. april |
2. påskedag (alle kantoner bortset fra Wallis) |
18. april |
1. maj |
1. maj |
1. maj |
13. maj |
Kristi Himmelfartsdag |
26. maj |
24. maj |
2. pinsedag |
6. juni |
1. august |
Nationaldag (alle kantoner) |
1. august |
19. september |
Taksigelsesdag (alle undtagen Geneve) |
18. september |
25. december |
Juledag |
25. december |
26. december |
2. juledag |
26. december |
Se kort over kantoner i Schweiz.
Lokale helligdage i Zürich
Ud over helligdage nævnt i tabellen ovenfor har byen Zürich, regionens hovedstad, mange andre lukkedage, som, selvom de ikke er officielle helligdage, ofte har reduceret åbningstider i virksomheder og offentlige institutioner:
Sechseläuten
Den tredje mandag i april fejrer Zürich det forestående forår og siger farvel til vinteren ved at afbrænde en symbolsk snemand på Sechseläuten Platz. Denne begivenhed efterfølges af festlige optog og parader. I 2021 fejrer Sechseläuten forårets kommen den 19. april og i 2022 den 25. april.
Se video af Sechseläuten paraden i Zürich:
Se medre om Zurich i Schweiz.
Knabenschiessen festlighederne i Zürich
Knabenschiessen er en skydekonkurrence, oprindeligt kun for drenge, og afholdes den anden weekend i september.
Siden 1991 har konkurrencen dog været for både drenge og piger i alderen 13-17 år, men kun for de som bor eller går i skole i Zürich. Knabenschiessen efterfølges af et stort marked med tivoliforlystelser og madboder. I 2019 afholdes Knabenschiessen skydekonkurrencen fra 7. september (lørdag) til 9. september (mandag). Datoerne for Knabenschiessen i 2020 er fra 12. september (lørdag) til 14. september (mandag).
St. Berchtoldsdag i Schweiz
St. Berchtoldsdag er blevet fejret siden det 14. århundrede og det er noget uklart hvordan den er opstået, men det menes at den skyldes den schweizisk/tyske Benediktiner munk Velsignede Berchtold eller Grev Berchtold V, grundlæggeren af byen Bern.
En anden forklaring henviser St. Berchtoldsdag til den gamle tradition, hvor man ’går rundt og spørger efter mad’ - berchten. På St. Berchtoldsdag mødes venner og familie sammen nogle timer og udveksler nytårshilsner. Man spiser nødder på St. Berchtoldsdag og børnene leger en leg, der går ud på at stable så mange nødder ovenpå hinanden som muligt. Berchtoldstag afholdes også i Liechtenstein.
Schweiz’ nationaldag
Bundesfeier eller bare Schweiz’ nationaldag fejrer grundlæggelse af den schweiziske konføderation, da tre kantoner (Uri, Schwyz og Unterwalden) dannede en alliance. Det var oprindelsen til det Schweiz vi kender i dag. Nationaldagen finder sted den 1. august i alle 26 kantoner, med folkeforsamlinger, fyrværkerishows og koncerter.
Se paraden langs med Bahnhofstrasse i Zürich på Schweiz nationaldag:
Emner: schweiz-helligdage, kanton-zurich, sechselauten, knabenschiessen-zurich