Cabriolet billeje - lej en VW Beetle Cabriolet
I Sydeuropa kan man i blandt andet Lissabon Lufthavn og på Kreta i Grækenland opleve VW's life-style cabriolet Beetle i åben udgave som udlejningsbil til ferien.
VW Beetle - klassisk cabriolet leje
Som lejebil findes VW Beetle cabriolet per sommer 2012 stort set kun i versioner med 1,4 liter eller 1,6 liter motor på henholdsvis 75 og 102 hestekræfter.
De relativt få kræfter er for de fleste cabriolet billeje-kunder fuldt tilstrækkeligt, da nydelsen ved at køre i åben bil er størst ved behersket hastighed.
Ofte vil den såkaldte 'New Beetle' cabriolet have air condition, og en del af VW's charmerende retro life-style cabriolet'er til leje vil desuden have elektrisk foldetag.
Da begge udstyrsdetaljer på nogen europæiske markeder indtil 'New Beetle' cabriolet modellens udløb i år 2011 var (dyrt) ekstraudstyr, vil man også kunne finde VW Beetle cabriolet udlejningsbiler uden air condition og med manuelt foldetag.
Taget på en Beetle cabriolet er lavet af stærk canvas og slutter så tæt at VW Beetle fint kan tåle vaskehal eller kørsel gennem et kraftigt regnskyl uden at der opstår problemer med utæt tag. Der er dog lidt mere vindstøj i en åben VW Beetle med taget slået op end i den lukkede model. Hard Top til VW Beetle cabriolet (2001-2011) kunne ikke fås, da taget opbevares i foldet tilstand; som det var normalt på 1950- og 1960'ernes sportsvogne, i et bundt ovenpå bagsmækken under et dertil konstrueret dækken.
Med taget slået ned, ligner VW New Beetle 'sportsvogn'en' i profil meget den oprindelige åbne VW 'Buggy' folkevogn med luftkølet hækmotor, der som cabriolet blev produceret i mange variationer i perioden 1949-1980.
New Beetle er dog en langt mere moderne bil med frontmotor, og under de klassiske former gemmer sig da også teknikken fra VW Golf IV (1997-2002).
VW Beetle facelift
Alle New Beetle cabriolet er forsynet med det såkaldte VW New Beetle face-lift fra og med modelår 2002, da cabriolet-versionen alligevel først blev produktionsklar fra efteråret 2001.
En faceliftet New Beetle kan kendes på ændrede for- og baglygter samt et let ændret og mere elegant design af de integrerede kofangerere for og bag. I 2006 gennemgik Beetle Cabriolet et mini-facelift, der blandt andet forbedrede tøjtagets automatik-funktion.
Ferie leje af cabriolet med tøjtag
Til brug på ferien er det værd at bemærke at selv om VW Beetle cabriolet har bagsæder, er pladsen på bagsædet kun tilstrækkelig for 2 børn på længere ture.
Også bagagepladsen på 201 liter (+ eventuelt uudnyttede bagsæder) i en Beetle Cabriolet sætter en naturlig begrænsning på oppakningen. Det lille bagsæde og begrænsede bagage-kapacitet i en Beetle cabriolet står dog ikke tilbage for nærmeste konkurrent: MINI Cabriolet (MINI Cooper Cabriolet) , som har et lignende bagsæde og endnu mindre plads til bagage.
'The Beetle' fra år 2012 - ny cabriolet Beetle (The Beetle) fra model-år 2013
VW tog en chance, da man introducerede New Beetle i 1998.
Det viste sig dog hurtigt at der ingen grund var til bekymring over retro-konceptets success, der til publikums begejstring allerede var blevet vist som 'Concept 1' på biludstillinger i USA og Japan allerede i 1994-95.
Da Beetle VW'en endelig stod hos bilforhandlerne, viste interessen sig at være ganske overvældende for denne udprægede nichebil. Selv Volkswagen var overrasket over, hvor mange VW New Beetle biler, der kunne sælges til en ganske høj pris - faktisk kunne produktionen i starten overhovedet ikke følge med efterspørgslen.
New Beetle blev i høj grad anset for at være 'cute', og detaljer som en índbygget vase til en blomst og et funky (men indledningsvist stærkt begrænset) farve-udvalg medvirkede til at mange (specielt kvinders) højeste ønske var at eje en New Beetle.
I England var efterspørgslen i årene 1998-99 så stor at man i store tal importerede venstre-styrede New Beetle inden produktionen af den højrestyrede version til det engelske marked endelig gik igang sent i 1999.
I 2012 præserede VW en ny og væsentlig forbedret Beetle under navnet 'The Beetle'.
Den nye Beetle (som altså ikke hedder New Beetle længere) er lidt større end den foregående, væsentlig bedre indrettet og kører langt bedre.
Som udlejningsbil vil man indledningsvis kun finde The Beetle (2012-frem) på få destinationer i Europa, men når cabriolet-udgaven introduceres i år 2013, vil flere udlejningsselskaber med stor sandsynlighed købe den lidt større og ganske attraktivt prissatte model til flåden.
Se billede af The Beetle 2012 i den moderigtige farve Toffee Brown Metallic herunder:
Cabriolet-leje i Europa
Den klassiske cabriolet har siden introduktionen af folde-tags cabriolet'er haft begrænset appeal til cabriolet-billeje kunder.
Hovedparten af alle cabriolet-lejer i Europa udgøres af biler som:
- Peugeot 207/208 cabriolet (fast foldetag)
- Nissan Micra CC cabriolet (fast foldetag)
- VW Eos cabriolet (fast foldetag)
- Renault Megane CC cabriolet (fast foldetag)
- Peugeot 308 CC cabriolet (fast foldetag)
- Opel Astra CC cabriolet (fast foldetag)
- Ford Focus CC cabriolet (fast foldetag)
- BMW 3-serie cabriolet (fast foldetag)
- Mercedes SLK cabriolet (fast foldetag) – se artikel om SLK leje
- BMW Z4 cabriolet (fast foldetag)
De rigtige cabriolet lejebiler med 'tøjtag' er særdeles sjældne som udlejningsbiler, hvilket gør den klassiske Beetle endnu mere interessant.
Eneste seriøse VW Beetle alternativ til cabriolet-leje med 'tøjtag' er:
- MINI Cabriolet (også MINI Cooper cabriolet)
samt de mere sjældne cabriolet udlejningsbiler uden foldetag:
- BMW 1-serie cabriolet (tøjtag - tag folder ned i bagagerummet)
- Audi A3 (tøjtag - folder ned i bagagerummet)
- Ford Mustang - populær i USA (tøjtag - folder ned i bagagerummet) - se artikel om Mustang leje
Punch-Buggy - a 50 year old childrens game
Beetlen har altid haft en speciel tiltrækningskraft - måske fordi den er så nem at genkende.
Punch-Buggy også kaldet punch bug, piggy punch, slug bug eller beetle bug er en leg for børn baseret på at spotte Beetle-biler.
Legen går ud på at sige 'Punch-Buggy' samt bilens farve, hver gang man ser en VW Bille - også kaldet Beetle på engelsk. De nye VW Beetle modeller tæller også som en 'Punch-Buggy'.
Når man ser en Beetle, har man lov til at klappe sidemanden på bagsædet (venligt) og sige 'Punch-Buggy Red', hvis der er tale om en rød Beetle.
Punch Buggy traditionen er mere end 50 år gammelt og leges stadig af skolebørn i eksempelvis Portugal.
Siden den oprindelige gamle VW Beetle Type 1 efterhånden er blevet sjælden, kan en sådan klassiske VW tælles for to ‘Punch-Buggies’. Man aftaler inden legen begyndes på en biltur, hvor mange ‘Punch-Buggies’, der skal til for at vinde (eksempelvis 5, 10 eller 15) – herefter gælder det om for ungerne på bagsædet at spotte flest Beetler.
Emner: lej-en-cabriolet, vw-beetle, foldetag, beetle, new-beetle, punch-buggy, cabrioleter