Billeje Madrid Lufthavn – lejebil fra Madrid-Barajas T1, T2, T3 og T4

Den spanske Madrid Lufthavn (Madrid-Barajas) er én af Europas største knudepunkter for flytrafik.

Kun London-Heathrow, Paris Charles de Gaulle og Frankfurt Lufthavn er væsentlig større end Madrid-Barajas – MAD målt på antal årlige passagerer. Schiphol Amsterdam er af ca. samme størrelse som Aeropuerto Internacional de Madrid-Barajas.

Fra september 2015 vil Ryanair dagligt flyve fra København til lufthavnen ved den spanske hovedstad. Priserne er særdeles konkurrencedygtige og starter under 200 kroner for en enkelt-billet (returbillet fra omkring 420 kroner). Hertil kommer dog som sædvanlig en myriade af Ryanair-gebyrer.

Kort over Madrid Lufthavn
Madrid Lufthavn (Barajas-Madrid) er beliggende i den spanske hovedstads nordøstlige del i området Barajas.

Lufthavnen består af 4 terminaler, hvoraf terminal 4 (T4 og T4S) ligger for sig selv et godt stykke fra de ældre terminaler (T1, T2 og T3).

Se oversigtskort over Madrid Lufthavn.

Terminal 1, 2 og 3 (T1, T2 og T2) findes i samme bygningskompleks i Barajas Lufthavn.

Se også: Billeje Madrid Lufthavn – terminal 1-2-3 (T1, T2, T3)

Terminal 4 i Barajas-Madrid lufthavn
Terminal 4 i Madrid Barajas er én af verdens største lufthavnsterminaler med omkring 760.000 m2 under tag.

Den noget mindre Terminal T4S i Madrid-Barajas Lufthavn er forbundet med Terminal 4 af et automatisk tog uden fører. Turen tager ca. 3 minutter og der skelnes normalt ikke mellem Terminal 4 og Terminal 4S, som blot betragtes som en tilbygning til Terminal 4 uanset at den fysisk ligger et stykke væk. Terminal 4S indeholder zone M, zone R, zone S og zone U. Hver zone har mellem 10 og 30 gates.

Betegnelsen 4S i Madrid Lufthavn står for terminals 4 ’Satellite Building’. Se flyselskabet Iberia’s video-instruktion til Madrid-Barajas T4 og T4S herunder:

Billeje-selskaber i Madrid Lufthavn – hvor findes de
Billeje-selskaberne i Terminal 4 og 4S er alle placeret i niveau -1 (minus 1) i Terminal 4.

Se også: Billeje Madrid Lufthavn – terminal 4 (T4 og T4S)

Se billede fra Madrid-Barajas Terminal 4:

 Madrid Barajas

Foto: Guide-Billig-Billeje

Billeje-selskaberne i Terminal 1,2 og 3 findes i den fælles ankomsthal (terminal 1).

Man bestiller udlejningsbil til dén/de rigtig(e) terminal(er) afhængig af, hvor ens fly lander.

Se mere om: Billeje i Terminal 1,2 og 3 (T1-T2+T3)

Der er gratis shuttle-bus mellem terminal 1+2+3 og terminal 4.

Billeje Madrid Lufthavn – billigste lejebil
Billeje i Spanien er som regel væsentligt billigere end i Nordeuropa. På spanske ferieøer som Tenerife og Gran Canaria kan man af og til finde billeje-tilbud for under 100 euro (745 kroner) per uge.

Den største lufthavn i Spanien har som regel ikke så fordelagtige priser. Billeje i Madrid Lufthavn er dog stadig billigt sammenlignet med Nordeuropa. Forvent normalt at kunne finde den billigste udlejningsbil i Madrid Lufthavn i ferie-sæsonen til priser fra omkring 900-1200 kroner for en uges Spanien billeje med nomalt fri kilometer og ret til at krydse landegrænser.

I sommeren 2015 er priserne dog gået helt agurk. En uge kan bookes i juni måned fra under 300 kroner. Bemærk dog at de billigste tilbud også med stor sandsynlighed (og specielt hvis der er tale om selskabet Goldcar) har Ryanair-style gebyrer. Selv respektable selskaber som Dollar, Budget og Avis tilbyder biler fra omkring 900 kroner per uge (mindste udlejningsbil). 

I Madrid Lufthavn (Madrid-Barajas) i Spanien er følgende biludlejningsselskaber repræsenteret:

  • Sixt
  • Avis Rent-A-Car
  • Hertz Rent-A-Car
  • Europcar
  • National-Atesa
  • Goldcar (lavpris med masser af gebyrer og shuttlebus til udlevering)
  • Firefly (ved Hertz)
  • Interrent (ved Europcar)
  • Dollar
  • Thrifty
  • Keddy by Europcar

Andre typisk mindre spanske biludlejningsselskaber bringer udlejningsbiler til lufthavnen på bestilling (meet and greet service). Dette virker som regel udmærket og kan endog betyde hurtigere udlevering i forhold til at stå i kø ved eksempelvis Avis, Hertz, Europcar, National-Atesa eller Sixt skranken i Madrid-Barajas.

Alle lavprisudbyderne såsom Goldcar, Firefly, Interrent skal man dog regne med har de længste køer foran skranken i sommerperioden.

Billeje Madrid Lufthavn – MPV og minibus
Billige tilbud på leje af minibus i Madrid Lufthavn forekommer, men sjældent i turistsæsonen.

Priserne starter typisk ved omkring 3000-3500 kroner for en uges minibus-leje i Spanien. I højsæsonen kan priserne for denne biltype dog være væsentligt højere. For de dyrere udlejningsbiler i Spanien, er det altid en god ide at booke i rigtig god tid, hvis muligt.

MPV leje (op til 7 personer) i Madrid er ofte lige så dyr som leje af minibus (op til 9 personer).

Billeje Madrid Lufthavn – større personbil
En større bil, som eksempelvis en VW Passat stationcar, Ford Mondeo stationcar eller lignende kan ofte lejes fra omkring 2000 kroner (med fri kilometer) for en uges billeje fra Madrid Lufthavn.

Billeje Madrid Lufthavn – specialbiler og 4x4
Billeje-firmaerne i Madrid Lufthavn i Barajas byder på specialbiler til leje.

Priserne er ofte høje, men det sker at der sendes tilbud på billige sportsvogne til leje fra Madrid-Barajas ud, som giver mulighed for at leje en Audi TT, Mercedes SLK, Mini Cabriolet eller måske en BMW X3 til rimelige penge.

Specielt billejeselskabet Sixt er aktive inden for leje af specialbiler med eksempelvis Jaguar XF, Mercedes SLK, Porsche 911 cabriolet, Audi Q5 med flere på programmet.

Billigste udlejningsbil i Madrid Lufthavn (særtilbud)
Af og til finder man slagtilbud på billeje i Madrid Lufthavn og i sommeren 2015 synes der før højsæsonen ikke rigtig at være nogen bund i priserne. Dette kan dog ændre sig fra dag til dag over sommeren, hvis efterspørgslen på bileje i Spanien overstiger udbuddet.. De ekstremt lave Madrid billeje-priser på under 500 kroner per uges Spanien billeje er som regel midlertidige og man må sjældent medtage bilen over grænsen.

Mange slagtilbud på billeje i Madrid-Barajas er desuden med kilometerbegrænsning (dog ikke altid), og udover at udlejningsbilen som regel ikke kan anvendes til kørsel til andre lande end Spanien (cross border car rental), er der også gerne høje gebyrer på alt ekstra såsom barnesæder, ung chauffør, envejsleje til andre byer i Spanien og lignende. Se billeje-betingelser under ’prisdetaljer’ på ethvert givent billeje-tilbud.

VIGTIGT: Hvis et billeje-tilbud ser meget billigt ud, er der ofte en årsag. Check altid under ’prisdetaljer’. Her vil det fremgå, om der er ubegrænsede frie kilometre inkluderet og om man eksempelvis må medtage udlejningsbilen til Frankrig eller Portugal.

Har man ikke brug for at køre langt, er tilbud (særtilbud) på billeje i Spanien med begrænset frie (gratis) kilometre ofte den bedste deal. Bemærk dog at denne type leje som oftest kun tilbydes i mellem 7 og 14 dage.

Fly til Madrid Lufthavn fra Danmark
Der afgår fly til Madrid-Barajas fra Danmark flere gange dagligt.

Fra København flyver Iberia, SAS og Easyjet til Madrid-Barajas. Easyjet ruten til Madrid Lufthavn fra København er ofte langt den billigste. Easyjet flyver i vinterperioden 2012 indtil starten af december 4 gange ugentligt.

Fra Billund flyver ingen flyselskaber direkte til Madrid, men der er mulighed for at tage med Air France eller KLM med flyskift i Paris eller Amsterdam.

Fra Aalborg til Madrid skal man ligeledes skifte i Amsterdam (KLM). Hertil kommer den nye Ryanair-rute fra Københavns Lufthavn.


Billeje Madrid Lufthavn – lejebil fra Madrid-Barajas T1, T2, T3 og T4
Artikel: Billeje Madrid Lufthavn – lejebil fra Madrid-Barajas T1, T2, T3 og T4

Emner: , ,