Biludlejning Oslo Lufthavn - Gardermoen eller Sandefjord-Torp
Oslo har to lufthavne.
Se tilbud på billeje fra Oslo-Gardermoen Lufthavn
Se oversigtskort over Gardermoen - OSL og Sandefjord-Torp - TRF herunder:
Stor afstand mellem de to Oslo lufthavne - hele 168 km.
Oslo-Gardermoen Lufthavn
Den største lufthavn i Norges hovedstad er Oslo-Gardermoen - OSL; som også kaldes for Oslo Airport.
Oslo-Gardermoen Lufthavn ligger kun omkring 35 km nordøst for centrum. I bil er afstanden mellem centrum og Oslo Airport-Gardermoen dog omkring 50 km (hovedvej E6).
Se også bemærkninger om fri kilometre nederst i artiklen.
Leje af VW Golf ofte bedste deal ved Norge billeje.
Se aktuelle tilbud på billeje fra Sandefjord-Torp Lufthavn
Vurdering af biludlejning Oslo lufthavn
Discount-bølgen har endnu ikke ramt norske biludlejere.
Billeje i Oslo-Gardermoen Lufthavn kan bookes hos Thrifty, Alamo, Avis, Budget, Enterprise, Hertz, Europcar og Sixt. Hertil kommer Europcar Leisure brand'et Keddy. Der er altid gratis vinterdæk inkluderet ved biludlejning i Norge i dén del af året, hvor lovgivning foreskriver dette.
Alle ovennævnte selskaber har kontor i ankomsthallen (ved terminalen). Priserne svinger en del. Anbefaling: Det kan betale sig at sammenligne tilbud. Det sker relativt ofte at der som promotion, hvor eksempelvis der tilbydes gratis ekstra chauffør.
Benzinbetingelser er standard fuld/fuld (som i Danmark). Der er ofte vide rammer for lidt ældre chauffører (typisk op til 99 år til normalpris). Til gengæld koster det ofte ekstra at være ung; og det vil typisk ekstra gebyr for ung chauffør under 25 år, som eksempelvis hos Avis, Budget, Europcar eller Hertz billeje i Norge. Hos SIxt Norge er der dømt ung chauffør og 125 NOK ekstra per dag, hvis man er under 23 år, så helt unge kan med fordel leje hos Sixt.
Sixt er billigst for chauffører (eller ekstra chauffører) på 23 eller 24 år - ingen gebyr for ung chauffør - lej eksempelvis en Polo hos Sixt, Norge.
Prissætningen kan forekomme lidt uoverskuelig. Man kan faktisk ofte leje en mellemstor VW Golf fra ét selskab, som koster det samme som en minibil (VW Up eller Toyota Aygo) fra et andet selskab.
Til gengæld er vores vurdering af man i Norge ikke er gået amok med gebyrer som ved billeje i Spanien. Sikkerhedsdeposita er også på rimeligt niveau fra ca. DKK 3000 op til ca. danske kroner 12000 for de dyrere biler (sikkerhedsdepositum blokeres på kundens kreditkort og afblokeres igen ved aflevering af bil).
I Gardermoen har SIxt den længste åbningstid: hver dag fra 07.00 til 24.00 inklusiv lørdag og søndag.
Billigste udlejningsbil i Oslo - gerne en VW Up.
Norges hovedstad er en pulserende kulturby med masser af internationale events: Se, hvad der foregår lige nu og resten af året på Visit-Oslo.
Kørsel til Oslo by fra Gardermoen
Det tager omkring 1 time med kraftig trafik at nå ind til Norges hovedstad fra Gardermoen Lufthavn, men kan ofte gøres på mellem 30 og 45 min uden for myldretid.
Oslo-Gardermoen er én af de absolut mest populære rute-destinationer fra Københavns Lufthavn, og der er også afgange fra Billund, Aalborg, og Aarhus. 3 selskaber står for flyvningerne: British Airways/Sun Air of Scandinavia (franchise af British Airways – IAG Group), Norwegian og SAS. Norwegian flyver på ruterne Billund Lufthavn - Gardermoen og København-CPH - Oslo-Gardermoen.
SAS flyver fra Aarhus, Aalborg, Billund og København.
De mange ruter til Oslo’s største lufthavn fra Danmark gør ofte priserne på flybilletter særdeles lave.
Sandefjord Lufthavn (Sandefjord Airport, Torp) – Ryanair: Oslo-Torp
Den anden lufthavn tæt på den norske hovedstad er Oslo-Sandefjord/Torp, som også har en god håndfuld Ryanair helårsruter.
Oslo-Torp kaldes normalt for Sandefjord-Torp Lufthavn eller bare Sandefjord Airport – med mindre man finder lufthavnen på Ryanair hjemmesiden, hvor de omkring 110 kilometers afstand fra Sandefjord Lufthavn til Oslo centrum ikke tages så højtideligt.
Lejer man bil i Sandefjord Lufthavn (Oslo-Torp), er afstanden dog til at overse. Forvent at kunne tilbagelægge distancen Sandefjord-Torp Lufthavn til Oslo centrum i bil på ca. 1 time og 20 minutter af hovedvej E18. Sandefjord ligger i Vestfold syd for Oslo.
Afstanden fra Sandefjord-Torp Lufthavn til Norges 5. største by Kristiansand er ca. 215 km svarende til små 3 timers kørsel.
Rygge Lufthavn – Moss Lufthavn, Rygge
Tidligere var der en del Ryanair ruter til lavpris-lufthavnen Rygge. Al flytrafik på Rygge er imidlertid indstillet. Den relativt lille tidligere kombinerede civil- og militær-lufthavn ligger omkring 65 km fra centrum.
Udlandsdansker billeje - Oslo
Også for danskere bosat i udlandet er der særdeles gode lavpris-flyforbindelser til hovedstads-området (Oslo-Gardermoen og Sandefjord-Torp).
Ryanair har eksempelvis forbindelse til Oslo-Torp fra storbyerne Malaga, Krakow, Hamborg, Manchester, Milano(Bergamo) og London-Stansted.
I Norge er der dog ikke speciel rabat for udlændinge ved leje af bil, som i Danmark. Årsagen til at man i Norge kan bibeholde ret så høje priser på biludlejning er at der ikke er så hård direkte konkurrence fra nabolande, som der eksempelvis er mellem danske og tyske/svenske biludlejningsselskaber på tax free leje af ’valutabiler’ (billeje for udenlandsdanskere).
Derfor skal man forvente at der ofte (men ikke altid) opkræves kilometer-betaling på udlejningsbiler i Norge udover eksempelvis 100, 200 eller 250 km gratis per dags Norge billeje. Det sker også tit at der er tilbud på biludlejning i Norge uden kilometerbetaling – se under ’prisdetaljer’ på søgeresultatet i Cartrawler billeje-søgemaskinen. Ved lange ture i Norge kan det være en meget stor fordel ikke at betale for kilometre (fri kilometre ved billeje i Norge).
Se mere om emnet i artiklen: Tips og gode råd om kilometerbetaling i Norge.
Oslo ligger inden for 4 timers flyvetid fra langt de fleste europæiske lufthavne.
Se oversigt over flyvetid til Oslo fra Europa og resten af verden.
Emner: oslo-lufthavne, rygge, torp, sandefjord, gardermoen