Rzeszow Lufthavn biludlejning - billig Polen billeje i det sydøstlige del af landet øst for Krakow
Rejs billigt til det sydøstlige Polen og udnyt fordelene af både billige flyrejse og billig billeje i Rzeszow Lufthavn.
Se aktuelle billeje-priser i Rzeszow Lufthavn
Toyota Aygo - en af de billigste lejebiler i Rzeszow Lufthavn.
Siden Rzeszow Airport - RZE bød velkommen til lavprisflyselskabet Ryanair i 2005 er det kun gået fremad.
Lufthavnen i Rzeszow har Polens næstlængste landingsbane, hvilket i praksis betyder, at Rzeszow Lufthavn kan tage imod endnu større fly i fremtiden, og de moderne terminal- og lufthavnsfaciliteter er blevet hædret gentagne gange for blandt andet at være meget passagervenlige.
Lavprisflyvninger til og fra Rzeszow Lufthavn er ovenud populært hos polske emigranter, der bor og arbejder i udlandet, for størstedelens vedkommende i UK. Afstand fra Rzeszow til Krakow er kun ca. 170 km svarende til en køretur på omkring to timer.
Rzeszow udtales zhe-shoof og staves Rzeszów på polsk.
Biludlejningsfirmaer i Rzeszow Lufthavn
I Rzeszow Lufthavn ligger der en række biludlejningsselskaber, blandt andet Avis Rent A Car, Budget, Europcar, Hertz, Sixt, Panek, Pro Rent, Mercato og Sagra.
Konkurrencedygtige pristilbud findes også hos de af udbyderne, der har kontorer udenfor lufthavnsarealerne og som gerne bringer lejebilen til lufthavnen ved ankomst. Hvilket selskab, der har billigste billeje i Rzeszow Lufthavn svinger. Det betaler sig at sammenligne priser fra flere udbydere.
Biludlejningsfirma hedder wypozyczalnia samochodow på polsk.
En nem måde at finde og booke en lejebil i Rzeszow, uanset om det er lufthavnen, i Rzeszow centrum eller på jernbanestationen, er ved at bruge Cartrawlers billeje internetsøgemaskine. Cartrawler finder tilbud fra flere forskellige billeje-selskaber, med mulighed for at sammenligne priser og lejebetingelser inden den endelige booking.
Priserne på billeje i Rzeszow Lufthavn starter ofte fra ca. 1200-1400 kr. for 7-dages leje af en lille citybil, så som en VW Up eller lignende.
Der kan ofte findes andre og bedre tilbud, hvis der søges på leje af et større og mere komfortabel køretøj i standard/mellemklassen, som for eksempel en Toyota Avensis eller lignende, der i Rzeszow Lufthavn til tider kan fås til priser, der starter fra omkring 2000-2200 kr. for en uges Polen billeje, når priserne er lavest.
Sammenlign billeje priser i Rzeszow Lufthavn med Cartrawler
Minibus leje i Polen - billigt fra Rzeszow Lufthavn
En minibus med plads til op til 9 personer er ofte relativ billig at leje i Polen.
Fra Rzeszow Lufthavn behøver en uges leje af minibus (Renault Traffic, Mercedes Vito, Opel Vivaro, VW Caravelle eller lignende) ofte ikke at koste mere end omkring 3500 kroner (7 dages leje).
Renault Traffic minibus et godt tilbud på biludlejning - (produceres også som Opel Vivaro).
Lej en bil i Rzeszow Lufthavn - beliggenhed ud til de store og gode veje
Rzeszow Lufthavn ligger ca. 10 km. nord for Rzeszow centrum, i byen Jesionka, der også har lagt navn til lufthavnen: Port Iotniczy Rzeszów-Jesionka (på polsk).
Selvom den østlige og nordlige del af Polen er kendt for stadig at have ret mangelfuldt vejnet, kan Rzeszow helt sikkert glæde sig over at ligge nær de vigtige veje: Hovedvej 9 (Rzeszow-Roden) og Hovedvej 19 (Rzeszow-Lublin), samt Motorvej A4, en del af den europæiske E40 rute.
Ved at køre ad A4 fra Rzeszow bliver det nemmere at komme hurtigt og bekvemt frem til Tarnow, Katowice og Wroclaw mod vest og til Medyka grænsen, der krydser med Ukraine mod øst. Hovedvej 9 giver en køretid fra Rzeszow til grænsen ved Slovakiet på mindre en to timer.
- afstand fra Rzeszow til Lublin: 160 km
- afstand fra Rzeszow til Warszawa: 295 km
- afstand fra Rzeszow til Krakow: 170 km
- afstand fra Rzeszow til Zamosc: 145 km
Hvis man påtænker at køre over den polske landegrænse i en lejebil fra Rzeszow Lufthavn, bør man altid lige undersøge biludlejerenes politik vedrørende kørsel over landegrænser. Disse oplysninger findes under ’lejebetingelser’ ved hvert tilbud hos Cartrawler.
Ryanair - lavprisruter til Rzeszow
I slutningen af 2013 lagde Rzeszow lufthavnsplads til følgende luftfartsselskaber: LOT. EuroLOT, Lufthansa og Ryanair. Det er det irske lavprisselskab Ryanair, der står for størstedelen af passagererne til og fra Rzeszow Lufthavn.
Ryanair har billige flyruter til Rzeszow fra UK (med afgange fra London-Stansted, London-Luton, Birmingham, Bristol, Glasgow-Prestwick, East Midlands og Manchester), samt fra Norge (Oslo-Rygge), Irland (Dublin), Sapin (Barcelona-Girona) og Italien (Trapani-Sicilien).
Indenrigs er Rzeszow Lufthavn forbundet med Warszawa-Chopin og Gdansk.
Turistattraktioner i Rzeszow - den jødiske historie i Rzeszow
Igennem flere århundrede tilhørte Rzeszow adelsslægten Lubomirski og et af byens vigtigste vartegn - Lubomirski Slottet var familiens sommerpalads, fra begyndelse af det 18. århundrede.
Rzeszows gamle bydel, der trods sin beskedne størrelse er temmelig velbevaret, er et godt eksempel på middelalder- og renæssancearkitektur. En anden populær begivenhed blandt turister i Rzeszow, er den guidede tur til de mystiske kældre under Rzeszows markedsplads.
Læs mere om Rzeszows kældre.
Rzeszows historie er nært knyttet til de polske jøders historie. Tidligere var byen hjemsted for et af de største jødiske lokalsamfund i Polen og enkelte historikere omtalte også Rzeszow som ’Lille Jerusalem’. I dag kan sporerne fra den jødiske kultur, handel og uddannelse, der engang stortrivedes i Rzeszow, ses i det vigtigste jødiske monument i byen: de to synagoger, der besøges af jøder fra hele verden, samt den jødiske kirkegård.
Har man lejebil til rådighed under besøget til Rzeszow, så kør også en tur til Lancut, omkring 15 km. øst for byen, hvor man kan besøge det bemærkelsesværdige Lancut Slot.
Få mere at vide om Lancut og Lancut Slot.
Er man interesseret i jødisk historie, ligger der også en synagoge og jødisk kirkegård i Lancut.

Emner: rzeszow-lufthavn, jesionka, lancut, lot-rzeszow, panek, pro-rent, mercato, sagra, lufthavn-rze, tarnow