Avis Europe overtages af Avis Rent-A-Car System i USA

Én af de største handler inden for billeje-branchen finder sted i oktober 2011.

Avis Europe PLC, der er noteret på børsen i London, bliver købt at den amerikanske Avis-Budget koncern efter i mange år at have fungeret som et selvstændigt selskab med ret til at markedsføre Avis billeje i Europa, Asien, Mellemøsten og Afrika.

Prisen for Avis Europe er blevet oplyst til at være tæt på 1 milliard US$ svarende til over 5 milliarder danske kroner.

Avis Budget Group
Selv om det formelt er Avis Rent-A-Car System LLC i New Jersey i USA, der står som køber af Avis Europe, er moderselskabet Avis Budget Group den reelle beslutningstager.

Avis Budget Group blev dannet i 2006 efter at Avis opkøbte Budget biludlejning. Avis Rent-A-Car er billeje-koncernens såkaldte 'premium brand', mens Budget car hire er det økonomiske alternativ.

Avis Europe
Avis Europe står som operatør af én af de største billeje-flåder i Europa og er specielt stærke på billeje-markederne i Frankrig, Spanien, Tyskland, England og Italien.

Også Avis Portugal, Avis Østrig, Avis Tjekkiet, Avis Luxembourg, Avis Belgien, Avis Holland, Avis Schweiz og Avis Singapore er direkte ejet af Avis Europe.

I de øvrige lande, som eksempelvis i Danmark, er det en lokal partner også kaldet et licencee, der står for driften af Avis billeje.

Avis Europe PLC har hovedkontor i byen Bracknell i Berkshire i England. Virksomheden har over 5000 ansatte og omsatte for over 1,5 milliarder euro i 2010.

Relaterede artikler:


Avis Europe overtages af Avis Rent-A-Car System i USA
Artikel: Avis Europe overtages af Avis Rent-A-Car System i USA

Emner: , ,