Billigste solferie i Europa - tips til sommerferie 2017
Britiske Post Office Money har for 11. år i træk set på, hvor man billigst kan holde sommerferie i Europa (dvs. i Sydeuropa).
Undersøgelsen tager udgangspunkt i en sammenligning af de mest essentielle varer, som britiske turister typisk køber på sommerferie ved solkysten.
Alle destinationer i undersøgelsen er kendte europæiske strandferie resorts eller øer med gode muligheder for bade- og solferie.
Solferie - hvor er det billigst at holde ferie?
I undersøgelsen indgår priser på følgende: 3-retters middag for 2 på restaurant, frokost for 2 på restaurant, en kop kaffe på café, en flaskevand, en cola, et glas vin (skænket), en flaske vin samt solcreme, en (engelsk) avis og …sørme også en myggespray.

Sunny Beach, Bulgarien – flotte strande og meget rimelige priser.
Baseret på de indsamlede priser blev de forskellige solferie-destinationer delt ind i tre pris-grupper målt på samlet pris af ovenstående indkøbte produkter:
- Billigste solferie destinationer – med samlet pris under 700 kroner (£80)
- Næstbilligste solferie destinationer - med samlet pris mellem 700 og 880 kroner (£80-£100)
- Dyreste solferie destinationer – med samlet pris over 880 danske kroner (over £100)
Resultatet af undersøgelsen herunder, giver som forventet store udsving med Kroatien, Bulgarien, Portugal, Tyrkiet og Cypern som nogen af de billigste sommerferie-lande i 2017 (i Europa).
Mere overraskende er den store spredning på billigste og dyreste solferie-destinationer inden for lande som Spanien og Portugal.
Billig strandferie – spar penge på solferie i Bulgarien, Portugal og Spanien
Prisen på en kop kaffe er billigst i det sydlige Portugal på Algarve-kysten. Portugal er også landet, hvor vin er billigst.
Samlet set er Sunny Beach i Bulgarien imidlertid langt billigst. Total-prisen for ovenstående indkøb var under 350 kroner i Sunny Beach.
Næstbilligst i Post Office undersøgelsen var Algarve i Sydportugal; og med Costa del Sol i Spanien på tredjepladsen.
Blandt de billige solferie-destinationer er Limissol på Cypern og Porec ved Adriaterhavskysten i Kroatien tættest på at ramme 700 kroner for de samlede indkøb.
Hvor er det billigst at holde ferie i Europa i 2017?
Se listen over de billigste solferie-destinationer (sommerferie ved stranden) i Europa.
- Sunny Beach, Bulgarien – 328 kroner (£37.33)
- Algarve, Portugal – 513 kroner (£58.38)
- Costa del Sol, Spanien – 534 kroner (£60.65)
- Marmaris, Turkiet – 600 kroner (£68.13)
- Paphos, Cypern – 654 kroner (£74.32)
- Costa Blanca, Spanien – 665 kroner (£75.56)
- Porec, Kroatien – 696 kroner (£79.08)
- Limassol, Cypern – 703 kroner (£79.89)
Sommerferie 2017 i mellem-priskategori – Grækenlands fristelser
Grækenland dominerer de mellem-dyre destinationer:
- Kreta, Grækenland – 720 kroner (£81.84)
- Zante, Grækenland – 725 kroner (£82.36)
- Kefalonia, Grækenland – 742 kroner (£84.29)
- Mallorca, Spanien – 783 kroner (£88.98)
- Korfu, Grækenland – 792 kroner (£90.05)
- Sliema, Malta – 839 kroner (£95.31)
- Lissabonkysten (Cascais, Estoril m.fl.), Portugal 874 kroner – (£99.33)
Lissabonkysten består af en lang række små kystbyer vest for den Portugisiske hovedstad, som dog selv (Lissabon by) er en storbyferie-destination uden strand. På kysten fra Lissabon vestpå til den berømte Guincho strand ligger de små ferie-oaser som perler på en snor, og på den anden side af Targus floden finder man Costa Caparica ferieområdet – også tæt på Lissabon.
Dyreste strand-destinationer til solferie per sommer 2017 i Europa
De mindst billige sommerferie 2017 destinationer var følgende:
- Zadar, Kroatien – 958 kroner (£108.89)
- Nice, Frankrig – 1026 kroner (£116.64)
- Sorento, Italien – 1043 kroner (£118.51)
- Ibiza, Spanien – 1153 kroner (£131.02)
Differencen mellem dyreste og billigste sommerferie er slående.
Uden for prissammenligningen ligger naturligvis rejsen og overnatning/accomodation.
Er man interesseret i at spare penge, kan det i høj grad betale sig at gå efter tilbud på rejser til en billig solferie-destination.
Alle priser er omregnet fra britiske pund til danske kroner med kurs 8,80.
RELATERET ARTIKEL
Gran Canaria mest populære charter-destination i 2016 - Top-10 charterferie.
Emner: billig-solferie-europa, post-office-money, billigste-sommerferie-2017
