Gran Canaria mest populære charter-destination i 2016 - Top-10 charterferie
Samlet set blev Gran Canaria danskernes foretrukne rejsemål målt på antal charterrejser i 2016.
Den største forskel på charterferie Top-10 2016 i forhold til Top-10 i år 2015 blev den samlede nedgang af rejser til Tyrkiet. Bemærk dog at flere danskere rejste på charterferie via Gazipasa Lufthavn.
I 2015 var Antalya Lufthavn i Tyrkiet den absolut mest benyttede lufthavn af charter-gæster fra Danmark. Det ændrede sig I 2016, hvor Antalya faldt til en samlet andenplads. Udviklingen forventes at fortsætte med den øgede uro i Tyrkiet, og de fleste rejseselskaber har allerede nedjusteret antallet af udbudte rejser til Tyrkiet i 2017.
Gran Canaria mest populære charterferie-destination for danskere.
Gran Canaria og Mallorca de mest populære charter-ferie destinationer i Spanien
Den store vinder i charter-ferie Top-10 blev Spanien.
Rejser til Mallorca var som vanligt særdeles populære, og fra 2015 til 2016 steg antallet af charter-gæster, som landede i Palma de Mallorca Lufthavn med knap 35.000 rejsende; en stigning på ca. 17% for Mallorca alene.
Antallet af Gran Canaria chartergæster fra Danmark i 2016 nåede rekord-niveau med hele 272750 rejsende. Stigningen var dog blot på ca. 11500 ekstra danske charter-feriegæster i forhold til 2015; svarende til et plus på ca. 4%.
De spanske feriedestinationers charter statistik på lufthavne for 2016 så således ud:
GRAN CANARIA |
272,750 |
PALMA DE MALLORCA |
238,234 |
TENERIFE SUR/REINA SOFIA |
169,088 |
FUERTEVENTURA |
77,849 |
LANZAROTE |
70,242 |
MALAGA/COSTA DEL SOL |
63,898 |
BARCELONA/EL PRAT |
18,460 |
MENORCA |
11,757 |
ALMERIA |
10,025 |
LA PALMA |
5,789 |
Kilde: Trafikstyrelsen.
Ser man på den samlede charter-trafik defineret som passagerer på ikke-rutefly var Top-10 charter-ferie destinationer 2016 følgende:
Mest populære charterferie destinationer (lufthavne) 2016
Antal charter rejsende fra Danmark |
2016 |
2015 |
+/- charter Top 10 |
1. Gran Canaria Las Palmas Lufthavn - LPA |
272.750 |
261.189 |
op 1 plads |
2. Antalya Lufthavn - AYT |
252.018 |
335.998 |
ned 1 plads |
3. Palma de Mallorca Lufthavn - PMI |
238.234 |
203.216 |
uændret |
4. Kreta-Chania Lufthavn - CHQ |
209.790 |
196.642 |
uændret |
5. Tenerife Lufthavn Syd - TFS |
169.088 |
165.378 |
uændret |
6. Rhodos Diagoras Lufthavn - RHO |
156.166 |
147.705 |
uændret |
7. Gazipasa Lufthavn - GZP |
85.823 |
64.581 |
+ 2 pladser |
8. Fuerteventura Lufthavn - FUE |
77.849 |
65.898 |
uændret |
9. Lanzarote Lufthavn - ACE |
70.242 |
67.647 |
- 2 pladser |
10. Malaga Lufthavn - AGP |
63.898 |
17.567 |
uændret |
Bemærk at ovenstående tal kun dækker charter-fly. Til eksempelvis Malaga Lufthavn er der mange flere rejsende med rute-fly end med charterfly.
Hertil kommer at Primera Air lander mellem to stole som en stor rejse-operatør med masser af chartergæster (Bravo Tours), men som også i stor udstrækning sælger ‘kun-fly’ billige billetter i stil med rute-flyselskaber.
RELATEREDE ARTIKLER:

Emner: statistik-charterrejser, top-10-charterferie-danmark