Bilsalg september 2016 - ny rekord for salg af nye biler med Peugeot 208 i front
September 2016 gav endnu en bilsalgsrekord.
Aldrig før er der med 18.477 enheder solgt så mange personvogne i september måned, og det samlede bilsalg i 2016 fra januar til og med september er med 168.470 enheder også i rekord.

Bestseller i Danmark i 2016 - Peugeot 208.
I 2016 er der allerede per ultimo september solgt 7.246 Peugeot 208, svarende til en andel på hele 4,3% af de samlede salg af personbiler.
Ingen større ændringer i fordeling på bilklasser
Der sælges fortsat minibiler og små biler til den helt store guldmedalje i Danmark
De mest populære modeller var følgende i september:
- Peugeot 208 - 920 stk.
- VW Up - 753 stk.
- VW Polo - 567 stk.
- Toyota Aygo
- Peugeot 308
- Opel Karl
- Ford Fiesta
- VW Passat
- Kia Rio
- Skoda Octavia
- Kia Picanto
- Opel Astra
- Toyota Yaris
- Hyundai i10
- Peugeot 108
- Hyundai i20
- VW Golf
- Skoda Fabia
- Skoda CitiGo
- Nissan Quasqai
Mens antallet af solgte minibiler og mikrobiler fortsat er meget højt, kniber det mere med at afsætte luksusbiler på det danske marked.
Jaguar, Mercedes og Tesla X gør det godt
Det blev dog til hele 22 Jaguar biler i september (heraf 13 stk. Jaguar F-Pace SUV). Samme niveau lykkedes det at nå for Tesla med 18 nye elbiler (heraf 16 Tesla X).
Med 122 biler trækker den nye Mercedes E-klasse eftertrykkeligt fra konkurrenterne i den store luksusklasse - også kaldet segment premium personbiler. Det samlede salg af BMW 5-serie, Audi A6 og Volvo S80 i september nåede kun op på 113 enheder.
Emner: salg-af-nye-biler-danmark, peugeot-208
