Dollar Thrifty discount billeje i USA - overtagelse udsat

Kampen om Dollar Thrifty discount billeje-selskabet i USA er endnu ikke overstået.

Det var Hertz, der indledningsvist udviste interesse for det amerikanske lavpris biludlejningsselskab, men i oktober nedstemte aktionærerne i Dollar Thrifty købstilbudet fra Hertz. Man var ellers nået ganske langt i handelsprocessen, men pludselig modtog Dollar-Thrifty et endnu bedre tilbud fra Avis Biludlejning.

Imidlertid er Avis Biludlejning - som i USA hedder Avis Budget Group - blevet mødt af krav fra de amerikanske konkurrencemyndigheder om at skulle sælge en række forretningsenheder for at blive godkendt til at overtage selskabet Dollar Thrifty Automative Group. Kravet skyldes simple konkurrencehensyn, idet det frygtes at Avis vil opnå en nærmest monopol-agtig status på det amerikanske marked for biludlejning.

Den amerikanske Federal Trade Commission ønsker således at sikre at der fortsat vil være fair konkurrence-vilkår for billeje i USA - også til billeje-kundernes fordel. Indtil videre har Avis udtrykt villighed til at sælge forretningsenheder for en værdi svarende til 6% af sidste års omsætning, hvilket svarer til 325 millioner dollars. Købstilbudet på Dollar-Thrifty har til sammenligning en værdi på 1,57 milliard dollars.

Afgørelsen om hvorvidt Avis godkendes til at overtage Dollar Thrifty ventes nu først afgjort sidst på året, når Federal Trade Commission har gennemført en omfattende undersøgelse af konkurrencen blandt billejeselskaber i amerikanske lufthavne og byer, hvor Avis har markante konkurrencefordele.

Det vurderes at Avis Budget og Dollar Thrifty sammenlagt vil sidde på ca. 60% af markedet for discount billeje i USA.

Relaterede artikler:


Dollar Thrifty discount billeje i USA - overtagelse udsat
Artikel: Dollar Thrifty discount billeje i USA - overtagelse udsat

Emner: , , ,