Nybilsalg 2018 - april bilsalg har VW som vinder i Danmark
Det samlede bilsalg er lidt lavere end sidste år, men der sælges stadig mange nye biler i Danmark.
Samtidig er den gennemsnitlige bil solgt i Danmark blevet større. Det er ikke længere de små minibiler/bybiler, som dominerer på listen over mest solgte personbiler i Danmark. Faktisk er deres andel (minibiler) nede på omkring 11% sammenlignet med 21% markedsandel for et par år siden.
Ny VW T-Roc med 218 solgte nye biler endnu ikke i bilsalg Top-20.
Crossover-SUV biler i den mindste klasse
Det må forventes at de små crossover-SUV biler, som eksempelvis Peugeot 2008 og Renault Captur får endnu mere vind i sejlene.
Også den relativt nye Toyota CH-R hybrid og Suzuki SX4 sælger pænt; begge omkring 170 enheder. Honda’s HR-V model er derimod lidt for dyr til det danske marked, og Mazda CX-3 er heller ikke blandt topsælgerne.
VW sælger masser af nye biler
April måned blev en overlegen demonstration af det stærke modeludbud fra VW. Hele 6 bilmodeller i Top-20 blev det til, og så står der endda en helt ny model og venter i kulissen i form af VW T-Roc, hvor produktionen endnu ikke er helt oppe i omdrejninger.
Listen over mest solgte biler i Danmark i april 2018 ser således ud med angivet antal enheder på danske plader i april:
- Peugeot 208 - 756
- VW Golf - 571 nye biler
- VW Polo - 540 biler
- VW Up! - 495
- VW Passat - 467
- Citroen C3 - 464
- Nissan Qashqai - 439 SUV biler
- Skoda Fabia - 426
- Toyota Yaris - 407
- Toyota Aygo - 377
- VW Touran MPV - 374
- Renault Clio - 364
- Skoda Octavia - 309
- Mercedes A-klasse - 281
- Hyundai i10 - 263
- Peugoet 3008 - 261
- Ford Focus - 255
- Peugeot 2008 - 253
- Renault Captur - 249
- VW Tiguan - 249
Inden længe vil Ford uden tvivl begynde at levere et stort antal af den nye Ford Fiesta, som er selvskrevet til at komme i Top-20. I april blev det kun til 214 nye Ford Fiesta biler.

Emner: nybilsalg-2018-danmark, mest-solgte-biler-danmark