Ryanair rejser med børn - nedsat pris for børnefamilier der rejser med Ryanair
Det ofte udskældte lavpris-flyselskab Ryanair har skiftet holdning overfor en gruppe kunder, der hyppigt kræver meget tid for kabinepersonalet og meget plads på en flyafgang.
Sædevalg til børnefamilier md rabat
Børnefamilien har aldrig været i højsædet hos Ryanair, men det skal være anderledes nu.
Ryanair har indledt en charmeoffensiv overfor familier med børn, der nu både kan opnå rabat på sædevalg til børn. Børn kan desuden medbringe gratis håndbagage og det er per juni 2014 muligt at få varmet flasker til spædbørn.

Ryanair gør rejser lettere for børnefamilier © Foto: Guide-Billig-Billeje.dk
Ryanair Family Extra - gratis håndbagage til spædbørn
Produktet hedder Ryanair Family Extra og trådte i kraft 17. juni 2014. Ifølge Ryanair selv er der tale om ’et udvalg af rabatmuligheder og forbedret service for familier på en Ryanair flyvning’.
Med ekstra familierabat kan familien nu nyde godt af følgende:
- Halv pris på sædevalg til børn i flyet (børn skal flyve sammen med en voksen)
- Halv pris på indcheckning af børns bagage (børn skal flyve sammen med en voksen)
- Rabat på køb af speed boarding til børn (børn skal flyve sammen med en voksen)
- Halv pris på rejseforsikring til børn
- Nedsat pris for børn op til to år (nu kun 20 euro - tidligere 30 euro)
- Gratis håndbagage op til 5 kg per spædbarn (tidligere nul kilo bagage per spædbarn, der rejste på forældrenes skød).
- Flaskeopvarmning og bleskiftefaciliteter ombord på fly
- To stykker babyudstyr kan medbringes gratis (klapvogn, selepude, autostol eller rejseseng opbevares i lastrummet)
- Medbring en godkendt autostol i kabinen ved samtidig booking af sæde til barn
- ’Flyv og spar’ loyalitetsrabat - 20 procent familierabat på tredje Ryanair flyvning, efter to flyvninger som samlet familie (skal bookes senest fire uger efter anden flyvning og gælder ikke jul og påske).
Ryanair ønsker at forbedre kundeoplevelsen - flere nye tiltag på vej
Ryanair har lanceret denne familiepakke som en del af det nye koncept de kalder Always Getting Better, der skal holde fokus på at forbedre kundernes oplevelser med Ryanair.
Dette tiltag er det seneste i en lang række af forbedringer, Ryanair har lanceret de sidste måneder, siger marketingschefen for flyselskabet Kenny Jacobs.
Tiltaget skal lægges oven i de forbedringer der inkluderer sædevalg, ekstra skuldertaske oven i håndbagagen, nedsatte gebyrer og en helt ny hjemmeside. Fra juli 2014 lancerer Ryanair en boardingkort app til smartphones, efterfulgt af en skræddersyet rejsepakke til forretningsrejsende.
Relaterede artikler:
Emner: ryanair-family-extra, rejser-med-born, rabat-born, boernefamilier, ryanair, loyalitetsrabat, klapvogn-fly
